Ikrisiasatis 7

1 Knare avu'ava'ma hu zamofo zago'amo'a, marerirfa mnanentake masavena agatere'ne. Vahe'ma fri knamo'a, vahe'ma kasente kna agatere'ne.

Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.

2 Tahunte'ma vu knamo'a tusi ne'zama kreno neneno musema hu nompima vu'zana agatere'ne. Na'ankure maka vahera fri vaheke mani'nonanki, amnema mani'nona vahe'mota tagera okanisune.

Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.

3 Asunku'ma hu'zamo, kiza zokago'ma hu'zana agatere'ne. Na'ankure asunku'ma hu'zamo'a, tagu'a tazeri ani higeta, ruzahu ruzahu avu'ava'ma hu'zana antahita keta nehune.

Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.

4 Knare antahi'zane vahe'mo'a vahe'ma fri'negeno'ma asunku'ma huno mania nontega agu'amo'a nemane. Hianagi neginagi antahi'zane vahe'mo'a musema nehaza nontega agu'amo'a nemane.

De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.

5 Knare antahi'zane vahe'mo'ma hanave kema huno vahe'ma azeri fatgohu kema antahi'zamo, neginagi vahe'mo'ma zagame'ma nehia zama antahi'zana agatere'ne.

Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.

6 Neginagi vahe'mofo kiza zokago kemo'a, ne'zama kre'nea kavomofo henka kazigama ave'ave trazanuma tevema hugre'negeno'ma trage raragema hiaza nehie. Ama ana zamo'a agafa'a omnetfa hu'ne.

Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.

7 Vahe'ma knama amino azeri havizama hu'zamo'a, knare antahi'zane vahera azeri neginagi vahe nese. Anahu kna huno mago'zama huntenogu'ma, zagoma atesino masavema hu zamo'a, vahe'mofo agu'a azeri haviza nehie.

Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.

8 Eri'zama eri afinare'ma ate zamo, eri'zama eri agafama hu zana agateregeno, arimpa fru huno mani'neno avegama ante'zamo avufga rama hu'zana agatere'ne.

Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.

9 Ame'amara hunka krimpa oho. Na'ankure ame'ama'ma huno arimpama ahe zana neginagi vahe'mofo avu'ava me'ne.

Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

10 Nahigeno korapa'ma mani'nama e'noa knamo'a, menima mani'noa kna agatere'ne hunka kagenoka osuo. Na'ankure e'i knare antahi'zantetira kagenoka osugahane.

Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.

11 Knare antahi'zanteti'ma erisanti'ma hare'zamo'a knare hu'neankino, nomani'zama maninka vanampina knare huno kaza hugahie.

Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;

12 Zagomo'ma kazama nehiankna huno, knare antahi'zamo'a kazahugahie. Hianagi knare antahi'zamoke kagura vazigahie.

thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

13 Anumzamo'ma tro'ma hu'nea zantamina kenka antahinka huo. Hagi kazaki zantamima Agrama tro'ma hunte'nea zantamina, iza eri fatgo hugara hu'ne?

Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?

14 Maka zama hana zantmimo'ma knare'ma hania knafina, muse huo. Hianagi maka zamo'ma amuhoma hanigenka, kenka antahinkama hananana Anumzamoke knare knane, havi knanena negamie. E'ina hu'negu mago'mo'a okima fore'ma hania zana keno antahinora osu'ne.

Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.

15 Agafa'a omane nomanizama mani'na e'nofina, ama tare'za ke'noe. Fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za ame hu'za nefrizageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, zazate maniza nevu'za kefo avu'avara hu'za nevaze.

Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

16 Hagi fatgo avu'ava zana agaterenka fatgo vahetfa manisue hunka nosunka, knare antahi'zane vahera agaterena, knare antahi'zane vahetfa manisue hunka osuo. Na'ankure e'inahu kavukva zamo'a, kazeri haviza hugahie.

Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

17 Kagra kefo avu'ava'ene vahera agaterenka kefo avu'ava zana nehunka, neginagi vahera oso. Nahanigenka kagra kasefa vahera mani'nenka ame'amara hunka frigahane?

Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?

18 Anantarega koro kema antahino amage'ma ante'zamo knarera hu'ne. Na'ankure Anumzamofoma koroma hunteno, amage'ma ante zana anantarega avu'avazampi ne-e.

Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.

19 Mago knare antahi'zane ne'mofo hankavemo'a, 10ni'a ugagota kva vahetmima rankuma'ma kegavama hu'naza vahe'mokizmi hankavea agatere'ne.

Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.

20 Magore huno ama mopafina fatgo huno'ma mani'neno kumi'ma osu vahera omani'ne.

Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.

21 Ana maka nanekema vahe'mo'zama hanaza nanekea kagesa antenka ontahio, aru eri'za vahekamo huhaviza hugante'nia naneke antahigahane.

Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.

22 Na'ankure aru vahe'ma hu havizama hunentana zana, kagra kenka antahinka hu'nane.

Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.

23 Ama ana maka zana knare antahizanteti refko hu'na kete'na amanage nagra'agura hu'noe, knare antahi'zane vahe mani'nue hu'na huanagi, nagra knarera osu'noe.

Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.

24 Knare antahi'zamo'a afete me'neankino, hakeno'ma eri'amo'a tusi amuho hu'ne.

Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?

25 Maka kaziga knare antahi'zankura hake'na vano nehu'na, nagafare maka zana fore huno me'ne hu'na hakenaku antahintahia retro hu'noe. Nagafare vahe'mo'za kefo avu'avara nehu'za neginagi avu'avara nehaze hu'na ke'na antahi'na hunaku nagesa antahi'noe.

Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.

26 Mago zama ke'na eri fore'ma huana, mago'ma kefo zantfa huno fri'zama agatere'neana, a'nemofo krifumo'e. A'nemofo agu'amo'a krifugna hu'neankino, fru fru azamo'a vahe'ma kinama hunentea seni nofi kna hu'ne. Anumzamo'ma musema nehiazama nehia vahe'mo'a, ana akura koro fregahie. Hianagi kumi'ma nehia vahe'mofona, kati higeno aze'nerie.

Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

27 Rempima humi ne'mo'a huno, maka zamofo agafa'ama hakena erifore'ma hunakura, mago mago zamofo agafa'a hakena ketere hu'noe.

Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,

28 Anama hake'nama nevu'na mago zana onke'noanagi, 1 tauseni'a vahepina, fatgo avu'ava'ene nera magoke ke'noe. Hianagi magore hu'na fatgo avu'ava'ene ara onketfa hu'noe.

hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.

29 Magoke zama ke'na erifore'ma huana amane, Anumzamo'a fatgo vahe tro hunte'neanagi, vahe'mo'a rama'a kankamu retro huno kefo avu'avara nehie.

Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.