Ikrisiasatis 11

1 Kagra rama'a kaziga eri'zana e'nerinka, henka'a knare miza erigahane.

Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.

2 Zago fenonka'a 7ni'afino 8'afino refako hunka atregeno erizana erino. Na'ankure okima ama mopafima havizama fore'ma hania knazana ontahi'nane.

Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.

3 Hagi hampomo'ma ome knama nehuno'a, ko tagiramino nerie. Hagi zafama antagi atregeno'ma noti kazigo, sauti kazigama umasere anante nemane.

Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.

4 Hanki kagrama zahoku'ene hampo koku'ma avegama antesunka avimzana hankrenka hoza ovasgegahane.

Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.

5 Zaho'mofo kama kenka antahinka osuge, osi mofavrema areranku'afima fore'ma nehiazama kenka antahinka osanaza hunka, Anumzamo'ma e'neria eri'zane, maka zama tro'ma nehia zana kenka antahinka osugahane.

Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.

6 Nanterana avimza avinka'a nehankrenka, kinaganena avimza avina hankro. Na'ankure mago avimzamo'ma havizama hanigeno'a, mago avimzamo'a knare hugahie. Huge anantarega avimzamokea knare hugaha'e.

Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.

7 Masa zamo'a haganentake hu'neankino, vahe'mo'za muse hu'za zagea negaze.

Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.

8 Hagi mago vahe'mo'ma rama'a kafu zagema manino vunaku'ma hanuno'a, ana maka knafina muse huno manino vino. Hianagi ana knaramimpina rama'a havi knaramina me'neanki, agera okanino. Ana maka zama esnia zana agafa'a omne'ne.

Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.

9 Kasefa vahe'ma mani'zana knare hu'neanki, kasefa vahe'moka maka kna muse hunka nemaninka, nazano hunaku'ma hanana zana amne huo. Hianagi kagera okanio, maka zama hanana zana Anumzamo'a keaga huganteno refko hugahie.

Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

10 E'ina hu'negu krimpa ahezana netrenka, kavufga kegava hunka manio. Na'ankure kasefa kavufgane hihamukanena amneza me'neankino agafa'a omane'ne.

Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.