Tiuteronomi Kasege 1

1 Ama avontafepi nanekea Mosese'a maka Israeli vahema Jodani timofo kantu zage hanati kaziga ka'ma kopi Jodani agupofi Sufu kuma tavaonte, Parani kumaki, Tofeli kumaki, Labani kumaki, Hazeroti kuma'ene Disahap kumatamimofo amu'nompi seli nozamia ome ki'za mani'nazageno zmasami'nea naneke.

Dette er de ord Moses talte til hele Israel i ørkenen på hin side Jordan, i ødemarken, midt imot Suf, mellem Paran og Tofel og Laban og Haserot og Di-Sahab,

2 Hagi Horepi agonareti'ma Kades-Barnea vunaku Seili agonama me'nea kante'ma vananana, 11ni'a zagegna vugahane.

elleve dagsreiser fra Horeb efter den vei som fører til Se'ir-fjellene, til Kades-Barnea.

3 Hianagi Israeli vahe'mo'zama Isipi mopama atre'zama vu'nazareti'ma, e'nea kna'a 40'a kafu manizageno, 11ni ikamofona ese knarera Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma zamasamioma huno Mosesema asami'nea kante anteno, ana nanekea zamasami'ne.

Det var i det firtiende år, i den ellevte måned, på den første dag i måneden Moses talte til Israels barn og bar frem alt det Herren hadde befalt ham å tale til dem,

4 E'i ana nanekea Hesboni kumate mani'neno, Amori mopama kegava hu'nea kini ne' Sihonine, Astarot kumate'ene, Edrei kumate'ma mani'neno Basani mopama kegavama hu'nea kini ne' Ogine hara huznagatereteno zamasami'nea naneke.

efterat han hadde slått Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon, og ved Edre'i hadde slått Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.

5 Joda timofona zage hanati kaziga, Moapu mopafima Israeli vahe'ma mani'nazageno'a Mosese'a Ra Anumzamo'ma asami'nea nanekea amanage huno eriama huno zamasami'ne.

På hin side Jordan, i Moabs land, tok Moses sig fore å utlegge denne lov og sa:

6 Horepi agonafima mani'nonkeno'a Ra Anumzana Anumzantimo'a amanage hu'ne. Hago za'za kna ama agonafina manize.

Herren vår Gud talte til oss ved Horeb og sa: Lenge nok har I opholdt eder ved dette fjell.

7 Kama vanazana rukrahe huta Amori vahe'mofo agonage kokampine, tavaozmire'ma nemaniza vahe'mofo mopama, Araba agona mopafine, agupo mopafine, Negevi mopafine, hagerinkena mopafine, Keneni vahe mopafine, Lebanoni vahe mopafine, Yufretisi rantima me'neregane vugahaze.

Bryt nu op og gi eder på veien til amoritter-fjellene og til alle de folk som bor deromkring, i ødemarken, i fjellbygdene og i lavlandet og i sydlandet og ved havstranden, til kana'anittenes land og til Libanon, helt til den store elv, elven Frat.

8 Keho ama maka moparamina neramuanki, ufreta omeriho. Na'ankure Nagra tamagehe'ima Abrahamune, Aisakine, Jekopunema huvempa huzamante'na ama mopa tamagehe'i zamigahue hu'noe.

Se, jeg har gitt landet i eders vold; dra avsted og innta det land som Herren har tilsvoret eders fedre Abraham, Isak og Jakob å ville gi dem og deres ætt efter dem!

9 Ana knazupa nagra amanage hu'na tamasami'noe. Rama'a vahe mani'nazanki'na nagrake knatamia eri'na tamavre'na vugara osu'noe.

Dengang sa jeg til eder: Jeg makter ikke alene å bære eder.

10 Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a menina tamazeri rama'a higeta, monafi hanafikna huta tusi vahekrefa fore huta mani'naze.

Herren eders Gud har gjort eder tallrike, så I idag er som stjernene på himmelen i mengde;

11 Hagi Ra Anumzana tamafahe'i Anumzamo'a huvempama hu'nea kante tauseni'a zupa agatereno tamazeri rama'a nehuno, asomura huramantesie.

og måtte bare Herren, eders fedres Gud, gjøre eder tusen ganger flere enn I er, og velsigne eder, som han har tilsagt eder!

12 Hanki inankna hu'na nagrakera tamagri knazana e'neri'na, ha' frama hanaza zana tamazeri fatgo hugahue?

Men hvorledes kan jeg alene bære strevet og møien med eder og alle eders tretter?

13 Hagi naga nofitamifintira knare antahi'zane vahe'ma, vahe'mo'zama kesga huzmantesage'za manine'za, havi zanki knare zanki'ma hu'za knare antahi'zanteti'ma refkoma huga vahe zamazeri otinke'na nagra huhampri zamantanena kvatamia manigahaze.

Kom med nogen vise og forstandige og prøvede menn fra hver av eders stammer! Så vil jeg sette dem til høvdinger over eder.

14 Hagi tamagra amanage huta ana ke'nirera nasami'naze, kagrama hana antahintahimo'a knare hu'ne huta hu'naze.

Da svarte I mig: Det er både rett og godt det du sier.

15 Anagema hazage'na knare antahintahine vahe'ma zamagesgama nehaza vahera mago'a zamavare'na tauseni'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a handreti'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a 50'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a 10ni'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, magoke magoke naga nofipi kva vahetami, huhampri zmantetere hu'noe.

Så tok jeg høvdingene for eders stammer, vise og prøvede menn, og satte dem til høvdinger over eder, nogen over tusen og nogen over hundre og nogen over femti og nogen over ti, og jeg gjorde dem til tilsynsmenn over eders stammer.

16 Anagema hute'na amanage hu'na ana kva vahetmina zamasami'noe, tamagra keagama refko'ma hanazana, tamagra'a vahetmimofo kegaga refko nehuta, ru vahe'ma tamagranema enemaniza vahe'mofo kegaga refko hugahazanki, fatgo huta kegaga refko hiho.

Dengang bød jeg også eders dommere og sa: Hør på de saker som eders brødre har sig imellem, og døm med rettferdighet mellem en mann og hans bror eller en fremmed som bor hos ham!

17 Hagi kegagama refkoma hanafina, magomofo kazigagera onteho. Agi me'nea vahero, agi omane vahera mago'zanke hutma refkoa hugahaze. Mago vahekura korera osiho, na'ankure fatgoma huno refkoma hu'zana Anumzamofo avu'ava me'ne. Hagi amuhoma huramantenia kegaga nagrite erita e'nage'na nagra refkoa hugahue.

I skal ikke gjøre forskjell på folk når I dømmer; den minste som den største skal I høre på. I skal ikke være redde for nogen, for dommen hører Gud til. Men om nogen sak er for vanskelig for eder, skal I føre den frem for mig; så vil jeg høre på den.

18 Ana'ma hute'na maka tamagrama hanaza zantamina, e'inahu'za hiho hu'na huhankaveti'na hurmante'noe.

Og på samme tid bød jeg eder alt det I skulde gjøre.

19 Hagi anama huteta Horepia atreta Ra Anumzamo'ma hu'nea kante anteta, Amori vahe agona kokampine, tusi'a hagage ka'ma kokampi Kades Banea ehanati'none.

Så brøt vi op fra Horeb og drog gjennem hele den store og forferdelige ørken som I har sett, på veien til amoritter-fjellene, således som Herren vår Gud bød oss; og vi kom til Kades-Barnea.

20 Hagi nagra amanage hu'na tamasami'noe, Amori vahe agona mopama Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma tamigahuema hu'nea mopafi ehanatize hu'na tamasami'noe.

Da sa jeg til eder: Nu er I kommet til amoritter-fjellene, som Herren vår Gud vil gi oss.

21 Keho! Ra Anumzana tamagri Anumzamo mopa tami'ne. Hagi korera osuta Ra Anumzana tamafahe'i Anumzamo'ma zamasami'nea kante anteta mopa omerita maniho.

Se, Herren din Gud har gitt landet i din vold; dra op og innta det, som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig! Frykt ikke og vær ikke redd!

22 Anante miko vahe'mota nagrite eta amanage hu'naze, mago'a vahe huzmantesunke'za vu'za ana mopa ome nege'za, inankante vuta, ina kuma kora omerigahune ome kete'za eme tasamiho huta hu'naze.

Da kom I til mig alle sammen og sa: La oss sende folk i forveien for oss, så de kan utspeide landet for oss og gi oss beskjed om hvad vei vi skal dra dit op, og hvad byer vi kommer til!

23 E'i ana ketamima antahuana knare hige'na, mago mago naga nofipinti mago vahe avaretere hugeno, ana mika 12fu'a hazage'na,

Dette syntes jeg godt om, og jeg tok ut blandt eder tolv menn, én mann for hver stamme.

24 ana vahera huzmantoge'za agona kokantegati agafa hu'za mopa afure'za vu'za, Eskoli agupofi uhanati'naze.

Og de tok avsted og drog op i fjellene og kom til Eskol-dalen; og de utspeidet landet.

25 Hagi ana mopafintira mago'a zafa raga tagiza e'za amanage hu'za eme tasami'naze, Ra Anumzana tagri Anumzamo knare mopa neramie hu'naze.

Og de tok med sig av landets frukter ned til oss, og de gav oss beskjed tilbake og sa: Det land som Herren vår Gud vil gi oss, er et godt land.

26 Hianagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hurmantea kea rutagreta, ana mopafina ovu'naze.

Men I vilde ikke dra dit op; I var gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord.

27 Tamagra seli nontmifi mani'neta ke hakare huta amanage hu'naze, Ra Anumzamo'a avesra huranteno, Amori vahe'mofo zamazampi tatresige'za, tazeri haviza hanazegu Isipi mopafintira tavreno atiramino e'ne huta hu'naze.

Og I knurret i eders telter og sa: Herren hater oss; derfor har han ført oss ut av Egyptens land og vil gi oss i amorittenes hånd og ødelegge oss.

28 Tagra iga vugahune? Nerafu'zama hu'za ana mopafima mani'naza vahe'mo'za tagrira tagatere'za za'za hu'za ranra vahe manizageno, ranra kumazamimofona hankavenentake vihu hugagizageno, Anaki ranra vahetamimofo mofavrezaga ke'none hu'za eme tasami'naza kemo'a tagu'amofona tazeri fakro fakro hu'ne.

Hvad er det for et land vi skal dra op til! Våre brødre har gjort vårt hjerte mistrøstig ved å si: Det er et folk som er større og høiere enn vi, og de har store byer med murer som når til himmelen; og der så vi også anakittenes barn.

29 Anante nagra amanage hu'na tamasami'noe, ana vahekura antri huta korera osiho.

Da sa jeg til eder: I skal ikke forferdes og ikke være redde for dem;

30 Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamavugama nevia Anumzamo'a, Isipima mani'neta negazageno ha'ma huno tamavareno'ma e'neaza huno tamagritega anteno hara hugahie.

Herren eders Gud, som går foran eder, han skal stride for eder, således som I så han gjorde for eder i Egypten

31 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma ka'ma kokampima, mago ne'mo mofavrea avresga huno eankna huno tamavareno eno, ama kumate'ma ehanati'neana hago ke'naze.

og i ørkenen du har sett, der hvor Herren din Gud bar dig som en mann bærer sitt barn, på hele den vei I har vandret til I kom til dette sted.

32 Hianagi anama hu'nea zankura tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzana antahimita tamentintia hunonteta,

Men allikevel trodde I ikke på Herren eders Gud,

33 vugota huno hanimpima tevefi manino tamavreno nevuno, masafina hampompi manino tamavreno nevuno, seli noma kisaza kumara tamaveri nehuno, kama vanaza kana tamaveri huno vu'nea Ra Anumzana tamefi hunemize.

han som gikk foran eder på veien for å søke ut leirplass for eder, om natten i en ild, så I kunde se den vei I skulde gå, og om dagen i en sky.

34 Hagi ke hakarema hu'naza kea Ra Anumzamo'a nentahino, tusi rimpahegeno amanage huno huvempa kea hu'ne.

Da Herren hørte eders tale, blev han vred og svor:

35 Amama mani'naza vahe'motagura Ra Anumzamo'a huno, Maka kefo tamavutmava'ene vahekitma, knare mopama tamagehe'mofoma zamigahue hu'nama huhaprizamante'noa mopafina, ovutfa hugahaze.

Sannelig, ikke nogen av disse menn, av denne onde slekt, skal se det gode land jeg har svoret å ville gi eders fedre -

36 Hagi Jefune nemofo Kalepike'za ana mopa ome kegahie. Agrama ome keteno'ma e'nea mopa agri'ene mofavre naga'amokizmi zamigahue. Na'ankure agra Ra Anumzamofo kea agu'areti huno avariri fatgo hu'ne.

ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn; han skal få se det; ham og hans barn vil jeg gi det land han har trådt på med sin fot, for han har trolig fulgt Herren.

37 Hagi tamagrama haza avu'avazante Ra Anumzamo'a nagri'enena rimpa ahenanteno amanage huno nasami'ne, kagranena ana mopafina uofregahane hu'ne.

Også mig blev Herren vred på for eders skyld og sa: Heller ikke du skal komme der inn.

38 Hagi Nuni nemofo Josua'ma kazama huno eri'zama e'neria ne'mo, ana mopafina ufregahie. Hanki antahintahia aminka azeri hanavetio, na'ankure agra Israeli vahera zamavareno ufrenige'za, ana mopa omerigahaze.

Josva, Nuns sønn, som går dig til hånde, han skal komme der inn; styrk ham, for han skal skifte det ut til arv blandt Israel.

39 Hagi havizane knare zanema antahi ama'ma osu'naza neonse mofavretami zamatresuge'za ana mopafina ufresage'na, ana mopa zamisuge'za eri'za manigahaze.

Og eders barn, som I sa vilde bli til rov, og eders sønner, som ennu ikke kan skille godt fra ondt, de skal komme der inn, dem vil jeg gi det, og de skal ta det i eie.

40 Hianagi tamagra rukrahe huta ka'ma mopafi koranke hagerima me'nea kantega vu'naze.

Men vend I om og ta ut i ørkenen, på veien til det Røde Hav!

41 Anante tamagra amanage huta kenona hu'naze, tagra Ra Anumzamofontera kumi hu'nonanagi, Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma hu'nea kante anteta hara ome hugahune. Anagema nehuta ha' zantamina retro huta fru hu'neankita amane hara ome huta agona mopa omerigahune huta hu'naze.

Da svarte I og sa til mig: Vi har syndet mot Herren; nu vil vi dra op og stride, således som Herren vår Gud har befalt oss. Og I omgjordet eder med eders stridsvåben hver og en, og I holdt det for en lett sak å dra op i fjellene.

42 Hianagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, zamasamige'za mareri'za hara ome osiho. Na'ankure ha'ma ome hanazana Nagra zamagranena ovugahuankino, ha' vahe'zmimo'za hara huzmagateregahaze hige'na tamasami'noe.

Da sa Herren til mig: Si til dem: I skal ikke dra op, og I skal ikke stride; for jeg er ikke med eder; I kommer bare til å bli slått av eders fiender.

43 Hianagi kea ontahita tamagra Ra Anumzamofo kea eri atreta tamagra tamavesi avaririta ha' ome hunaku agonage kokampina mareri'naze.

Og jeg talte til eder, men I hørte ikke på mig; I var gjenstridige mot Herrens ord og dristet eder til å dra op i fjellene.

44 Hianagi Amori vahe'ma ana agona kokampima nemaniza vahe'mo'za, tumemo'ma erintaguma huno eaza hu'za Seiri kumateti tamahe'za tamarotgo hute'za Homa kumate uhanati'naze.

Da drog amorittene, som bodde der i fjellene, ut mot eder, og de forfulgte eder likesom en bisverm, og de slo eder sønder og sammen i Se'ir og drev eder like til Horma.

45 Anama hazageta ete etma Ra Anumzamofo avuga zavira eme ate'nazanagi, Ra Anumzamo'a ana zavi krafa tamia antahi ontami'ne.

Og I vendte tilbake og gråt for Herrens åsyn; men Herren hørte ikke på eders klager og vendte ikke sitt øre til eder.

46 E'ina higeta Kades Banea kumate zazakna mani'naze.

Og I måtte bli i Kades i lang tid, hele den tid I var der.