Tiuteronomi Kasege 5

1 Mosese'a mika Israeli vahera kehutru huno amanage huno zamasami'ne, Israeli vahe'mota ama kasegene trakenema tamasamisuana rempi huta antahini nehuta avariri so'e hiho.

Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.

2 Ra Anumzana tagri Anumzamo'a Sainai agonafi tagri'enena huhagerafi huvempa kea hu'ne.

HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.

3 Ana huhagerafi huvempa kema Ra Anumzamo'ma hu'neana tafahe'inena osu'neanki, tagra menima mani'nona vahe'motane hu'ne.

Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.

4 Ana agonare Ra Anumzamo'a teve anefapinti Agra'a kea tamasmi'ne.

Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder paa Bjerget ud fra Ilden.

5 Hianagi tamagra ana tevenefakura koro nehuta, agonarega mareori'naze. E'ina' hazage'na ana zupa nagra Ra Anumzamofone tamagri'ene amu'nompi mani'nena Ra Anumzamo'ma hia nenekea eri'na tamasami'noe. Hagi Agra amanage hu'ne,

Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENS Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op paa Bjerget.

6 Nagra Ra Anumzana tamagri Anumzane, Isipi mopafima kina huta mani'neta kazokazo eri'zama e'nerizage'na tamavare atiramina e'noa Anumzane.

Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

7 Mago'a anumzantamintera monora huonteta Nagrike monora hunanteho.

Du maa ikke have andre Guder end mig.

8 Hagi tamagra monafima me'nenia zamofo amema'o, mopafi me'nenia zamofo amema'o, timofo agu'afima me'nenia zamofo amema'o mago'zamofo amema'arera kaza osu havi anumzana tro huonteho.

Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;

9 Hagi ana kaza osu havi anumzantamintera monora huntege, tamarena rentegera huozmanteho. Na'ankure Nagra Ra Anumzana tamagri Anumzamo'na kanivere Anumzankina, afahe'mo'ma hu'nenia kumitera mofavre'areti'ma vuno agigomofonte'ma vaniana kna zamigahue.

du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,

10 Hianagi iza'zo Nagri'ma zamavesi nenante'za kasegeni'ama nevariri'za vahera, navesi nezamantesuge'za kasezamantesage'za forehu anante anante hu'za 1,0000ni'a vanaza vahete enena navesi nezamante'na, knare huzmantegahue.

men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

11 Nagra Ra Anumzana tamagri Anumaza mani'noanki Nagi'a amne zampina oheho. Na'ankure amnezampima nagima ahesimofona agegena otregosue.

Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

12 Mani fruhu kna Sabatia, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamasami'nea kante anteta kegava hinkeno ruotge huno meno.

Tag Vare paa Hviledagen, saa du holder den hellig, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig!

13 Tamagra 6si'a zagegnafi miko eri'zantmia erigahaze.

I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

14 Hianagi 7ni zagegna Ra Anumzana tamagri Anumzamofo manigsa hu knagita, ana zagegnarera eri'zana e'origosaze. Kagrane, neka'ane, mofaka'ane, ve eri'za vaheka'ane, a' eri'za vaheka'ane, bulimakao afuka'ane, donki afuka'ane, ruga'a afuzagaka'ane, rurega vahe'ma tamagrane enemaniza vahe'enena eri'zana e'oriho. Hagi kazokazo eri'za vahetamia zamatrenke'za ana knarera eri'zana e'ori tamagrama hanazaza hu'za manigasa hiho.

men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.

15 Hagi Isipima kazokazo eri'zama e'nerita mani'nazageno Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a hanavenentake azanuti'ma tamavreno'ma atiramino e'nea zankura tamagera okaniho. E'ina hu'negu Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a mani fruhu kna Sabatia kegava hiho hu'ne.

Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Haand og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har paalagt dig at fejre Hviledagen!

16 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hihoma hu'nea kante anteta tamarera tamafana kesaga huta antahinezamita, ke'zamia antahizamiho. E'ina'ma hanuta Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamisia moparera knare huta za'zate manita vugahaze.

Ær din Fader og din Moder, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig, for at du kan faa et langt Liv, og det maa gaa dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.

17 Tamagra vahera ahe ofriho.

Du maa ikke slaa ihjel!

18 Tamagra rumofo a'ene venenenena savri avu'vazana osiho.

Du maa ikke bedrive Hor!

19 Tamagra musufa oseho.

Du maa ikke stjæle!

20 Hagi mago vahe'mo'ma keagare'ma oti'nenigeta tamagra havigea hutma huamara huonteho.

Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

21 Tamagra ru vahe'mofo aro, noma'o, mopa'o, ve eri'za vahe'o, a' eri'za vahe'o, bulimakao afu'o, donki afu'o, maka nanazama'agura keramanunua osiho.

Du maa ikke begære din Næstes Hustru. Du maa ikke attraa din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

22 Hagi agonamofo agafima atru huta mani'nonkeno, Ra Anumzamo'a hanintiri hampomofo agu'a teve nefapi mani'neno ranke huno ama ana kasegea neramasamino, mago kea anantera hunonteno, tare kuta haverera kreteno nami'ne.

Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling paa Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op paa to Stentavler og gav mig dem.

23 Hagi ana agonamofona hanintiri hampomo regaginte'negeno hagana hagana huno teve nerefinti ana kema hia kea nentahizageno kva vahe'tmimo'za nagrite erava'o hu'za,

Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig

24 amanage hu'naze, Antahio, Ra Anumzana tagri Anumzamo'a agra'a hankave'ane avasase'anena taveri nehuno hagana hagana huno nerea tevefinti keaga huramigeta antahi'none. Hagi menina Anumzamo'a vahe'mota keaga huramianagi tagra ofri'none.

og sagde: »Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.

25 Hianagi nagafare tagra frigahune? Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma mago ane keagama huramisigeta tagra frigahune. Na'ankure e'i ana teve nefa'mo'a tagrira tefanane hugahie.

Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre paa HERREN vor Guds Røst, maa vi dø!

26 Hagi ina vahe'mo kasefa huno mani'nea Anumzamo'ma tevenefa'pinti'ma ageru'marigeta antahiteta ofrita mani'nonaza huno Anumzamofo agerura antahiteno mani'ne?

Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?

27 Mosesega kagrake vugeno Ra Anumzana tagri Anumzamo'a nanekea kasaminkenka eme tasamio. Tagra kema haniankea antahita avaririgahune.

Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du saa sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.«

28 Hagi tamagrama haza nanekea Ra Anumzamo'a antahiteno amanage huno nasami'ne. Mosesega vea'mo'zama kagri'ma kasamiza nanekea zamagra tamage hazage'na Nagra hago antahi'noe.

Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;

29 Hagi Nagri'ma nave'nesiana, e'ina hu'za Nagrira koro hunenante'za maka kasegeni'a avaririhogu hu'noe. E'inama hanu'za zamagrane zamagripinti'ma fore hu'za vanaza vahe'mo'za maka zama hanafina knare hu'za mani vava hu'za vugahaze.

gid de alle Dage maa have et saadant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det maa gaa dem og deres Børn vel evindelig.

30 Hagi menina ome zamasmige'za seli nozimirega vu'za e'za hiho.

Gaa derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;

31 Hianagi kagra amare otinege'na kasegeni'ane tra keni'anena kasami'neno. Hagi ama ana kasegene tra kenena rempi huzamige'za antahite'za mopama zami'nua mopama omerisantima hare'za umaninu'za ana tra keni'ane kasegenianena avaririgahaze.

men bliv du staaende her hos mig, saa skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!«

32 E'i ana hu'negu Israel vahe'mota Ra Anumzana tamagri Anumzamofo kasegene trakenena kegava huneta ufrege efregera osuta avariri so'e hiho.

Gør derfor omhyggeligt saaledes, som HERREN eders Gud har paalagt eder, uden at vige til højre eller venstre;

33 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hihoma huno huramantea kema avaririsuta, tamamisigeta omeri santimahareta manisaza mopafina knare huta zazate manigahaze.

følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har paalagt eder at gaa, at I kan blive i Live og faa det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!