Tiuteronomi Kasege 31

1 Mosese'a mago'ene Israeli vahera nanekea zamasmino,

Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

2 Nagra 120'a kafu hu'na ozafaroanki'na mago'enena vugota hu'na tamavre'na vugara osugeno, Ra Anumzamo'a huno, Jodani tina takahenka kantu kaziga ovugosane huno nasami'ne.

sagde han til dem: "Jeg er nu 120 År gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

3 Hianagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a Agra'a vugota huramanteno tina takaheno kantu kaziga nevuno, maka ana mopafima mani'nea vahe'tamina zamahe hana hanigeta, ana mopazmia erigahaze. Hagi Rana tamagri Anumzamo'ma hu'nea kante Josua'a vugota hurmanteno, tamavreno tina takaheno vugahie.

Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

4 Hagi Amori vahe kini ne'tre Sihonine Oginema hu'neaza huno Rana tamagri Anumzamo'a ana mopafi vahera zamahehna hugahie.

Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

5 Hagi ana mopafi vahera Ramo'a tamazampi zamavarente'na, hihoma hu'na tamasamua zana ana vahera huzamantegahaze.

og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

6 Hagi oti hankavetita mani'neta ana vahetminkura korora huta tamagogogura osiho. Na'ankure Rana tamagri Anumzamo'a, tamagrane nevuno vugota huramanteno vugahie. Hagi Agra amefira huoramige, tamatrege osugahie.

Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!"

7 Hagi anante Mosese'a Israeli vahe'mokizimi zamavufi Josuana kehuno amanage huno asami'ne, Josuaga korora osunka oti hankavetio. Na'ankure ama vahera zamavarenka Ramo'ma zamigahue huno'ma zamagehe'ima huhampri zamante'nea mopafi vunka ana mopa omeri zamisanke'za erisantiharegahaze.

Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

8 Hagi korora huge, kahirahikura osuo. Na'ankure Ra Anumzamo'a ogatregosianki, kagri'ene mani'neno vugota huganteno vugahie.

HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

9 Anante Mosese'a ana kasege kreno Ra Anumzamofo huhagerafi huvempa kema me'nea vogisima eneriza Livae pristi vahetamine, Israeli ranra kva vahe'taminena zami'ne.

Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

10 Ana nehuno Mosese'a zamasmino, Mika namba 7 kafumofo atumparega vahe'mofo zama eri'nesia zama eteno nemino, seli nompima manita e'naza zamofo antahimita musenkasema hu knarera,

Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på Løvhyttefesten,

11 Rana tamagri Anumzamofo avugama mono hunantegahazema hania kumapima maka Israeli vahe'tmima etruma hanaza knare ama ana avontafera nentahisageta hampriho.

når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

12 Hagi maka vene'nema, a'ne'ma mofavreramima, ruregati'ma tamagri kumapima emani'naza vahe'taminena kehutru huta ama avontafepima me'nea kasegea hamprinke'za nentahi'za, Rana tamagri Anumzamofona korora hunente'za maka tra kea kva hune'za avaririho.

Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

13 Ana huta nehamprinke'za ontahi'ne'naza mofavretamimo'za nentahi'za Rana tamagri Anumzamofona korora huntegahaze. Hagi Jodani tima takaheta kantu kazigama umani'naza mopafina, ama ana zana huvava hiho.

og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan!"

14 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena amanage huno asmi'ne, Kagrama fri'nana knamo'a hago kofta hianki, Josuana kehunka atruhu seli mono nompi vuge'na eri'zana ami'neno. Anagema higekea Mosese'ene Josuakea atruhu seli mono nontega vu'na'e.

Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet.

15 Anama vakeno'a Ra Anumzamo'a vimago hampompi eramino atruhu seli mono nompi emanigeno, ana hampomo'a kafante atrureno me'ne.

Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

16 Hagi Ramo'a amanage huno Mosesena asami'ne, menina frinka kagehe'mo'zane manigasa hugahane. E'i anama hanankeno'a ama vahe'mo'za natre'za amama unefraza mopafi, ru anumzantminte monora ome huntegahaze. Hagi Nagrira zamagena hunenami'za zamagranema huhagerafi huvempa kema hu'noana rutagregahaze.

Derpå sagde HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

17 E'i ana'ma hanageno'a, Nagrira tusi narimpa ahenke'na zamatre'na namefi hunezami'na ozamagesuge'za havizantfa hugahaze. Hagi rama'a havi zamo'ene hazenke zamo'ene zamagritera e'nige'za amanage hugahaze, Anumzana amu'nontifina omaninegeno hazenke zamo'a tavatera ne-efi? hu'za hugahaze.

Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

18 Hagi tamage hu'na e'i ana knarera rukrahe hu'na ozamagegahue. Na'ankure zamagra maka havi avu'ava nehu'za ru anumzantaminte monora ome hunte'naze.

Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

19 E'ina hu'negu amama kasamisua zagamemofo nanekea krenka Israeli vahera rempi huzamio. Henka ama ana zagame'mo me'neno keaga huzamantegahie.

Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israelitterne.

20 Na'ankure tumerimo'ene amirimo'enema avite'nea mopama zamagehe'ima zamigahue hu'nama huhampri zamante'noa mopafina Nagra zamavare'na vugahue. E'ina mopafi zamavare'na vanuge'za maka zampina knare nehu'za, ne'zana ne'zamu hugahazanagi, Nagrira zamefi hunenami'za ru anumzantami monora ome hunente'za, zamagranema huhagerafi huvempa kema hu'noana ruhantagigahaze.

Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

21 Hagi ana'ma hanageno'a havi zamo'ene, hazenke zamo'enema zamagrite'ma e'nigeno'a, ama zagame'mo avame'za me'nena ana zagamema nehanu'za zamagesa antahigahaze. Na'ankure fore hunante anante'ma hanaza vahe'mo'za ama ana zagamera zamagera okani huvava hugahaze. Na'ankure zamigahue hu'nama hu'noa mopafima ome hanaza zamavu'zamava zana Nagra menina ko antahi'na ke'na hu'noe.

Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."

22 Ana higeno Mosese'a ana knazupage ana zagamera kreno Israeli vahera rempi huzami'ne.

Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne den.

23 Hagi anante Ramo'a Nuni nemofo Josuana huhamprinenteno amanage huno eri'zana ami'ne, korera osunka oti hankavetio! Na'ankure Israeli vahe'ma zamigahue hu'nama huhampri zamante'noa mopafina, kagra Israeli vahera zamavarenka ufregahane. Anama nehananke'na Nagra kagrane manigahue.

Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!"

24 Hagi Mosese'ma ana kasegema avontafepima krente vagareteno'a,

Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

25 huhagerafi huvempa kemofo vogisima zafama huno vu Livae nagara amanage huno huzmante'ne,

bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:

26 Ama'i kasege avontafera erita Ra Anumzana tamagri Anumzamofo huhagerafi huvempa vogisimofo asoparega antenkeno me'neno, Israeli vahe'mokizmi kefo zamavu'zmava eriama hu'za meno.

"Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

27 Na'ankure Nagra tamantahina ke'na hunoankita, keontahi hankave antahintahine vahe mani'naze. Hagi antahiho, meninena amama ofri'na mani'norera Ra Anumzamofona ha'renentazankita, fri'nugeta menima nehaza zana agatereta ha'rentegahaze.

thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, når jeg er død!

28 E'ina hu'negu mika Israeli ranra vahe'ene, vugota eri'za vahe'enena kehuta emetru hanage'na, monane mopanena keha'ne'na tamagri'ma tamavumro'ma antesua nanekea monane mopanemokea antahigaha'e.

Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

29 Na'ankure Nagra tamantahina ke'na hu'noankita, nagrama fri'nugeta keontahi tamavutamava nehuta, nagrama avaririho hu'nama huramantoa kana atreta haviga avariri'nageno'a, havizamo tamagritera egahie. Na'ankure Ra Anumzamofo avufina havi avu'ava nehuta, havizama tro'ma hanaza zamo'a Ra Anumzamofona azeri arimpa ahegahie.

Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning."

30 Anante Mosese'a ama ana zagamera maka Israeli vahe'tmimo'za nentahizageno zamasami vagare'ne.

Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel Israels Forsamling: