< Tiuteronomi Kasege 28 >

1 Hagi tamagra Ra Anumzamofo ke'ama nentahita, menima nermasamua kasege'ama kvahu so'e hutama avaririsageno'a, Rana tamagri Anumzamo'a ama mopafi vahepintira rantamagi tami'nigeta mareri vahe manigahaze.
Høyr du no med åthug på røysti åt Herren, din Gud, hugsar og held du alle dei bodi eg gjev deg i dag, so skal han hevja deg høgt yver alle lydar på jordi.
2 Hagi Rana tamagri Anumzamofo kema avaririsageno'a, ana maka zama hanafina asomura huramantegahie.
Kvar velsigning eg nemner, skal nå deg og taka deg att, so sant som du vil høyra på røysti åt Herren, din Gud:
3 Hagi rankumatamifine, hozatamifinena asomura huramantegahie.
Velsigna vere du i by! Velsigna vere du på land!
4 Hagi mofavretamine, hozatamine, sipisipi afutamine, bulimakao afu'taminena asomura huramantesigeno, rama'a fore hugahaze.
Velsigna barnet i ditt fang! Velsigna avlen av di jord! Velsigna buskapen du el, Velsigna kalv og lamb og kid!
5 Hagi ne'zama erineriza ku'ene, ne'zama negraza zantaminena asomu huntesigeno, ne'zamo'a rama'a hugahie.
Velsigna hjå deg korg og trog!
6 Hagi maka'zama hanaza zana, Ra Anumzamo'a asomu huntegahie.
Velsigna ver du når du kjem inn! Velsigna ver du når du gjeng ut!
7 Hagi ha' vahetimo'za magoke kampinti e'za hara eme huramantegahaze. Hianagi Ramo'a tamaza hina, hara huzmagateresage'za korora 7ni'a kampi panini hu'za fregahaze.
Når fiendarne reiser seg mot deg, skal Herren fella deim ned for din fot; på ein veg kjem dei farande imot deg, men på sju vegar skal dei ljota fly.
8 Hagi hozama vasageta nentaza nontamia, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a asomu huneramanteno, tamamisia mopafina asomura huramantegahie.
Til lukka skal din Herre senda bod at ho skal bu hjå deg i buderne dine og fylgja deg i all di ferd og gjerd; for Herren vil at du skal liva sæl uti det landet han hev etla deg.
9 Hagi Rana tamagri Anumzamofo kasegema kegava nehutma, avaririso'ema hanageno'a, Agrama huvempama hu'nea kante anteno, Agra'a vahe tamazeri ruotge hugahie.
Ja, til eit heilagt folk vil Herren gjera deg, vigt åt honom sjølv, som han hev lova deg, so framt du held hans bod og ferdast på hans veg;
10 Ana'ma hanigeno'a anante maka vahe'mo'za Ramo ke hu'nea vahere hu'za ke'za antahi'za nehu'za, tamagrira kesga huramantegahaze.
og alle folk på jordi skal få sjå at du med rette heiter Herrens lyd, og dei skal ræddast deg.
11 Tamagehe'ima zamigahue huno'ma huhampri zamante'nea mopafina Ramo'a maka zantamia eri ampore nentenigeno, maka zama hanaza zamo'a knare zanke hugahie. Mofavretamine, bulimakao afuzagatamine, hozataminena eri amporegahie.
Nøgdi av alt som godt er skal Herren senda deg, av born og buskap og av alt som marki ber, og du skal bu og byggja i det land han lova federne å gjeva deg.
12 Hagi Ramo'a monafima fenozama nentea nona anagino eri ruhagaro hinkeno, mopatamifina ko'ma nerianknarera kora nerinkeno, maka'zama hanaza zana asomu huramante'nigeta, mago zankura vahepintira memea osugahazanagi, vahe'mo'za tamagripinti memea eme hu'za erigahaze.
Si rike bud i himmelen skal han lata upp for deg, so landet ditt i tidom fær det regn som trengst, og alt vert signa som du tek deg til; og du skal låna burt til mange folk, men aldri skal du turva låna sjølv.
13 Hagi tamagrama menima avaririho hu'nama neramasmua kasegema, kegava nehuta avariri so'ema hanageno'a, Ramo'a tamagrira tamaza hina henka omegosazanki, ugagota nehuta mareri vahe manigahaze.
Til hovud skal Herren setja deg, og aldri skal du verta hale. Høgre og høgre skal du stiga upp, og aldri meir skal du siga ned, so sant du berre lyder Herrens bod - deim som eg no legg fram for deg, so du skal halda deim og liva etter deim -
14 Hagi menima neramasmua kasegea avariri fatgo hu so'e nehuta, tamaga kaziga rukrahe huge, hoga kaziga ome rukrahe hugera nehuta havi anumza tamimofontera monora huontegahaze.
og aldri tek utav den rette leid, og gløymer ordi som eg lærde deg, og fylgjer nokon annan Gud, og bed til honom.
15 Hianagi Rana tamagri Anumzamofo kema ontahita, menima neramasmua kasegene, trakenema ovrarisageno'a, amana kazusi kemo'a tamazeri haviza hugahie.
Men vil du ikkje høyra på røysti åt Herren, din Gud, hugsar og held du’kje alle bodi og loverne hans, deim som eg legg fram for deg i dag, skal det ganga deg so at kvar våbøn eg nemner, skal nå deg og taka deg att:
16 Hagi rankumatamine hozataminena Ra Anumzamo'a kazusi huntenkeno, haviza hugahie.
Forbanna vere du i by! Forbanna vere du på land!
17 Hagi ne'zama erineriza ku'ene, ne'zama kreta nenaza zantaminena Ramo'a kazusi huntenkeno haviza hugahie.
Forbanna hjå deg korg og trog!
18 Hagi mofavretamine, hozatamine, bulimkaone sipisipi afu'zagatamia Ramo'a kazusi huntenkeno haviza hugahaze.
Forbanna borni som du fær! Forbanna avlen av di jord! Forbanna buskapen du el, forbanna kalv og lamb og kid!
19 Hagi inantegama vuta eta nehutma, nazanoma hanazana Ramo'a kazusi huramantegahie.
Forbanna ver når du kjem inn! Forbanna ver når du gjeng ut!
20 Maka zama hanaza zana Ramo'a kazusi huramantenkeno, antahintahitamimo'a savri nehinkeno tamarimpa nehenigeno tamahe fanane hina, ame huta fanane hugahaze. Na'ankure tamagra kefo avu'ava nehutma, Nagrira tamefi hunami'naze.
Forbanning, støkk og trugsmål sender Herren yver deg, kva du so tek deg til og gjer, til du vert tynt og vonom fyrr kverv burt, for di du jamt hev gjort so mykje vondt og falle frå din Gud.
21 Hagi Ramo'a kri atrenkeno tamazeri haviza hinketa, magore hutma amama vutama omeri santihare'zama nehaza mopafina, omanitfa hugahaze.
Farangar skal han lata hanga atti deg, til han hev rudt deg ut or landet som du er på vegen til og skal slå under deg.
22 Ana nehuno Ra Anumzamo'a ruzahu ruzahu krinuti, tamazeri havizantfa nehuno, amuho krinu'ene tamavufga zore krinu'ene, zage atrena amuhonentake huno maka zana tefanane nehina, ne'zantera kria fore nehina, ne'za aninarera kravara azeneri'na, vahera fri vagaregahaze.
Med sott som syg og brenn skal han søkja deg, med hiteflagor og med verk og svull, med turkår og med moldaks og med rust, og dei skal elta deg til du er kvitt.
23 Hagi kora orinkeno monamo'a hanavetino bronsi havegna hinkeno, mopamo'a aenigna huno tusi hakavetigahie.
Himmelen uppyver deg skal vera som eit kopartak, og jordi under føterne dine som av jarn.
24 Hagi Ra Anumzamo'a kora eri rukarehe hinkeno, monafintira kugusopane kasepane eramino, maka vahera tamahe frigahie.
Regnet i landet ditt skal verta dust og sand, som fell nedyver deg til du vert kjøvd.
25 Hagi Ra Anumzamo'a tamatre'nigeno ha' vahe' timimo'za tamahegahaze. Hagi magoke kazigati vuta hara ome huzamantegahazanagi, tamahe panani hanageta, panani huta 7ni'a kampi fregahaze. Anama hanageno kokankoka vahe'mo'zama tamagrite'ma havizama fore'ma haniazama kesu'za, zmagogogu hugahaze.
For fiendarne skal du rjuka: på ein veg skal du fara imot deim; og på sju vegar skal du fly. Ei skræma vert du for kvart rike jordi rundt.
26 Hagi fri'nageno'a tamavufgamo'a namamofone afi' zagagafamofo ne'za sampregahie. Ana namaramine afi' zagagafama aru hari tre vahera magore huno omanigosie.
Til mat for fuglarne i lufti vert ditt lik, og for dei ville dyri; ingen jagar deim.
27 Hagi Isipi mopafima me'nea usge namune, hoga asi namune, hagave namuntminu Ramo'a tamazeri haviza hinkeno, ana namuntmimo'a tusi'a hagahaga nehu'za vagaoregahaze.
Egyptarsotti sender Herren yver deg, kaunar og skabb og sårke, utan lækjevon;
28 Ra Anumzamo'a antahintahi tamimofona tamazeri savri nehuno, tamavurga tamazeri asu hinketa neginagi nehuta,
vitløysa, hjartestøkk og blindskap sender han;
29 avu asuhu vahe'mo hanimpi kanku hakea kna huta zage ferupina kankura haketa neginagi nehuta, maka zama hanaza zamo'a knarera osugahie. Maka zupa keonke zantamia musufa nesena, tamaza huno tamahoke ahe vahera omanigahie.
då lyt du trivla deg fram midt i dagsens ljos, den blinde lik som all tid gjeng i myrkrer, og aldri når du målet som du stemnar mot. Plåga og plundra vert du dag for dag, og ingen finst det som kann hjelpa deg.
30 Hagi e'ina a' erigahane hu'za hugantegahazanagi, ru vemo ana ara anteno masegahie. Nona kintegahananagi, ana nonka'afina ovasesankeno, ru vahe'mo masegahie. Waini hoza antegahananagi, ana hozaka'afintira raga taginka onenankeno, ru vahe'mo tagino negahie.
Ein annan mann tek bruri di i fang; i huset du hev bygt, fær du’kje bu; av hagen du hev stelt, fær du’kje frukt.
31 Hagi kavu negesanke'za bulimakao afuka'a ahegigahazanagi, magore hunka ame'a onegahane. Donki afuka'a kavu negesanke'za eme rente'za avazu hu'za vute'za, ete eme onkamigahaze. Ha' vaheka'amo'za kavu negesanke'za, sipisipi afuka'a eme avregahazanagi, mago vahe'mo'a kaza osugahie.
Slagta vert uksarna dine med du ser på det; men du fær ikkje smaka deira kjøt; asni vert rana frå deg, og kjem aldri att; og fienden tek sauerne - ingen hjelper deg.
32 Hagi kavu negesankeno ru kumate vahe'tmimo neka'ane mofaka'anena eme avre'za nevnageno, tumoka'amo'a atanegahianagi, mago'zana osugahane.
Borni vert gjevne til eit framandt folk, og augo dine skodar det, og græt seg såre etter deim all dagen lang; men det er ingi magt i handi di.
33 Kamu'nama nehagenigenka ante'ne'nana hozaka'a, antahinka kenka osu'nesana kumateti vahe'mo'za ne'za erihana nehu'za, maka zupa kazeri haviza huvava hugahaze.
Eit folk du ikkje kjenner, et upp det som du hev avla på di fedrejord, og alt som du hev vunne med ditt stræv; trælka og trådd på vert du jamt og samt.
34 Maka kaziga hazenke zantmimo kagigatenkenka, hazenke zanke negesankeno antahintahi ka'amo'a savri hugahie.
Du kjem til å missa vitet av den syn som du lyt sjå for augo dine stødt.
35 Hagi kagiareti'ma marerino kasenire'ma uhanati'niana, Ramo'a usge namunu kazeri havizahina, tusanamasama hananana ana namumo'a teoganigahie.
Med vonde verker søkjer Herren deg, på kne og legg, frå hovud og til fot, og aldri fær du att helsa meir.
36 Hagi Ra Anumzamo'a tamatrena tamagrane kini ne' timinena kina hurmante'za tamagehe'izane tamagranema onke'nesaza moparega tamavre'za vanageta, anantega havere'ene zafare'enema tro hunte anumzantami monora ome huntegahaze.
Deg og den kongen du set yver deg, skal Herren føra langt burt til eit folk som korkje du eller federne hev kjent; der lyt du tena andre gudar, stokk og stein;
37 Ana'ma Ra Anumzamo'ma tamatrenigeno tamavre'za vanaza kumate vahe'mo'za nege'za tusi antri nehu'za, tamagizanere'za, kizazokago ke huramantegahaze.
ein spegel, eit ordtøke og ei spott vert du for alle folk som Herren let deg koma til.
38 Rama'a hozafina avimza hankregahazanagi, kenutamimo'za ana hoza ne'za erihana hanageta, osi'a hamaregahaze.
På åkrarne sår du ut mykje korn, men lite er det du fær samla inn; for grashopparne gneg brodden av.
39 Hagi waini hoza anteta kegava hugahazanagi, havi kafamo'za nehana hinketa, waini tine krepi raganena onegosaze.
Vinhagar kostar du, og dyrkar deim; men aldri fær du drukke eller lagt vin; for makken et upp både blom og blad.
40 Hagi olivi zafamo'a mopatamifina rama'a hugahianagi, raga'amo'a nena osu'neno tagiraminketa olivi masavena erita ofregosaze.
I heile landet er det oljetre; men endå fær du aldri salva deg; det kastar karten, oljetreet ditt.
41 Hagi ne' mofara kase zmantegahazanagi, tamagri'enena omanigahaze. Na'ankure ana mofavreramina ha' vahe'mo'za eme zamavare'za kina ome huzmantegahaze.
Born fær du, men du må’kje hava deim; for dei vert hertekne og førde burt.
42 Hagi maka zafa ani'nane, hozataminena kenutamimo'za ne'za eri hana hugahaze.
Avåtet legg seg tett på alle tre og grøda som veks upp av jordi di.
43 Hagi ruregati vahe'ma tamagranema enemaniza vahe'mo'za, maka zama hanaza zamo'a knare hinke'za, hankaveti'za marenerinageta, tamagrama maka'zama hanaza zamo'a havizanke huno uramigahie.
Den framande som bur hjå deg stig upp, høgre og høgre, yver deg, og du sig allstødt djupare og djupare.
44 Hagi zamagripintike maka zana nofira huta erigahaze. Hanki tamagripintira nofira hu'za e'origahaze. Zamagra aseni manisageta, tamagra zamarisona manigahaze.
Han hev so han kann låna burt til deg, men du hev inkje å låna honom; han vert til hovud, og du vert til hale.
45 Hagi Rana tamagri Anumzamo'ma avaririho huno'ma huramante'nea kasege'ane, trake'anema ovaririsageno'a, maka ama ana kazusi zamofo knazamo'a tamavaririno nevuno tamahe frigahie.
Og alle desse våbønerne kjem yver deg og råmar deg, so du vert øydelagd, for di du ikkje lydde Herrens ord, og ikkje heldt hans bod og loverne han gav.
46 Hagi ana kazusi zamofo knazamo'a tamagrite'ene henkama tamagripinti fore hunante anante'ma hu'za esaza vahetera mago avame'za me'nena Ramofo rimpahe'zane hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
Og dei skal verta til eit bisn og teikn, som allstødt fylgjer deg og ætti di.
47 Hagi rama'azama neramia zanku'ma tamagrama tamagu'areti huta Rana tamagri Anumzamofoma musema huontesazana,
For di du ikkje tente Herren din med gleda og av hjartans hug den gongen du hadde flust av alt,
48 ha' vahe'timi huzmante'na tamavre'za kina ome hurmantesageta, zamagri eri'za vahe umanigahaze. Anantega tamagakura nehuta, tinkura tamavenesina, kukenagura upa nehutma, maka zankura upa hugahaze. Anama nehanageno'a Ramo'a kare namare zafa tamagumpi anakinteno, tamazeri haviza nehina frigahaze.
so skal du svolten, tyrst og klædelaus og aud for all ting tena fienden som Herren sender mot deg, og eit jarnok skal han leggja på din hals, til du vert kverkt.
49 Ra Anumzamo'a ha' vahera afete moparegati ru zamageru neranaza vahe zamavreno e'nige'za, tumpamo'ma hiaza hu'za eme tamavre'sga hu'za vugahaze.
Herren skal bjoda ut mot deg eit folk langt burtantil, frå verdsens ytste land; brått, liksom ørnen slær ned, kjem dei yver deg, og ikkje kann du skyna deira mål -
50 Hagi ana ha' vahe'ma esazana vahe'mofonku zmasunku osu' vahe egahazanki'za, tavava ozafane ne'one mofavreraminena zamasunkura huozmantegahaze.
eit hardleitt folk, som ingen age hev for den som gamall er, og ingen medynk med den som er ung;
51 Hagi mika zagagafatimine, hoza timinena eri haviza hanageno, magore huno witine, kasefa wainine, olivi masavene, bulimakao anenta'ene, meme anenta'enena omanitfa hinketa tamagaku hutma frigahaze.
dei et upp alt du fær av buskapen, og all di avling, til du svelt i hel, av di dei ikkje leiver anten korn eller vin eller olje, anten kalv eller lamb, fyrr dei hev fenge øydt og snøydt deg reint.
52 Hagi Rana tamagri Anumzamo'ma tamami'nea mopafima tagu'vazigahie hutama nehaza kuma vihutamia ha' vahetamimo'za avazagigagi'ne'za, tapage hugahaze.
Dei kringset deg i kvar ein by du hev, til dess dei høge, sterke murarne du lit på, fell i heile riket ditt; dei kringset deg i alle byarne i heile landet Gud hev gjeve deg.
53 Hagi ha' vahe'mo'za kumatamimofoma avazagi kagiza ha'ma huramantesageta, ne'za ne'zanku hugeta Rana tamagri Anumzamo'ma tamami'nea ne'ene mofa'enena zamaheta negahaze.
Då skal du eta eige kjøt og blod, dei borni som din Gud hev gjeve deg, so stor ei trengsla og so hard ei naud kjem fienden til å føra yver deg.
54 Hagi amu'nontamifima mago knare ne'ma vahe'mofo knare'za hunente'nia ne'mo'agi, nefuno, avesinentesia a'amofono, fri vaganerenigeno magoke mani'nesia mofavre'anena ne'zana omitfa hugahie.
Den kjælnaste og vandaste av menn skal sjå med ovundsauga på sin bror, og på si kona, som han held i fang, og på dei siste borni han hev att,
55 Hagi ha' vahe'mo'ma avazagi kagi'nenigeno ne'zana omnetfa hugahiankino, ana ne'mo'ma mofavre'ama aheno nene'nuno'a, magore huno naga'a omitfa hugahie.
og ikkje nennast gjeva deim ein grand av kjøtet av dei borni som han et, av di han ingen annan ting hev att til å berga seg med i den naud og trong som fiendarne fører yver honom når dei kringset dykk i kvar borg og by.
56 Hagi fenoma'amo agatere'nigeno agia avapara vano nosuno, mago'zanku upama osu marerisa a'nemo'za nevene, ne'ane mofa'anena ne'zana ozamitfa hugahie.
Den kjælnaste og mest forvande dros som aldri baud til å setja fot på jordi for berre blautlæte og kjælenskap, ho ser med ovundsauga på sin mann, han som fekk kvila innmed hennar barm, og på sin eigen son, og dotter si,
57 Hagi ha' vahe'mo'ma kuma'ma avazagi kaginigeno, ne'zama omnetfa hanigeno'a, ana a'mo'a kasema ante'nia mofavrene, ana mofavre noma'anena frakino ante'neno agrake oku'a negahie.
og gjev deim ikkje av si etterferd, eller av det vesle barnet som ho fekk, men, snøydd for alt, et ho det sjølv i løynd, til å berga livet i den naud og trong som fiendarne fører henne i når han kringset dykk i kvar by og borg.
58 Hagi tamagrama ama avontafepima krente kasegema ovariritma, Rana tamagri Anumzamofo hihamu masa'ane agi'agu'ma koro'ma huontesazana,
Held du’kje alle bod i denne lov, deim som stend skrivne her i denne bok, ottast du ikkje det høgheilage og agelege namnet åt din Gud,
59 Ramo'a tamagrite'ene mofavretamirera vagaore kri atrenkeno, me'neno tamazeri haviza huvava hugahie.
skal Herren senda fæle ulukkor yver deg sjølv og yver ætti di, svære og endelause ulukkor og endelause vonde sjukdomar.
60 Hagi Isipi mopafima fore higetama negeta kore'ma hu'naza krimo tamagritera ekamaregahie.
Egyptar-sjukarne som du er so rædd, deim skal han føra yver deg på ny, og dei skal alle hanga atti deg.
61 Hagi Ramo'a ruzahu ruzahu krima kasege avontafepima omne'nea kria atreno, tamata hoza neramino tamahe frigahie.
Og kvar ei sott og kvar ei ulukka som er unemnd i denne lovboki, skal Herren lata koma yver deg, til du er heiltupp tynt og øydelagd,
62 Rana tamagri Anumzamofo kea ontahi'nazagu, monafi hanafira agatereta rama'a vahe manigahazanagi, tamahe hana hinketa osi'a vahe manigahaze.
og de som fyrr var liksom stjernorne på himmelen i tal, skal minka burt, so de er att berre tvo, tri mann, for di du ikkje lydde Herrens bod.
63 Hagi Ra Anumzamo'a tamagri'ma tusi'a musema huramanteno knare'ma huramantegeta, rama'a vahe'ma fore'ma hu'nazaza huno hazenkezama tamino tamahe fananema huzankura muse hugahie. Amama ufreta omeri santiharesaza mopafintira tamazeri vatitregahie.
Og liksom Herren fyrr hev gledt seg i å gjera vel mot dykk og auka dykk, so skal han sidan gleda seg når han let dykk forkomast fort og øydast ut, og de skal rykkjast upp utor det land de no vil inn i og slå under dykk.
64 Hagi Ramo'a tamazeri panani hinketa, mago mago huta ru vahe'mokizmi mopafi afete umani emani hu'neta, anantega havere'ene, zafare anumzantmina tamafahemo'zane tamagrane keta antahita osu'nezasa havi anumzante monora huzmantegahaze.
Herren skal spreida dykk bland alle folk, frå heimsens eine ende og til hin; der lyt du tena avgudar, som du og federne dine aldri hev kjent til, gudar av stokk og stein,
65 Ana kumategama manisazana mika zupa tamarimpa fru zana omnena manigsa osugahaze. Ra Anumzamo'a maka zupa tamazeri koro nehina, tamavuma ke'zamo'a knarera nosina, manizantmimo'a knare osugahie.
og aldri fær du ro hjå desse folki, aldri finn du nokon kvilestad for foten din. Herren skal gjeva deg ei sjæl som skjelv, innsokne augo og ein visna hug;
66 Hagi antahintahitamimo'a savri hinketa feru'ene hanimpinena antahintahia huvava nehuta, frigahumpi manigahune huta antahigahaze.
då tykkjer du ditt liv heng etter eit hår; du bivrar natt og dag, og aldri er du trygg for livet ditt.
67 Hagi nanterama asesigeta amanage hugahaze, hanima huno kenege'ma sesiana knare hugahie huta nehuta, kinagama senigetama mani'neta nanterama sesiana knare hugahie huta hugahaze! Na'ankure mika'zama kesazazamo'a havizantfa hinkeno tusi tamagogogu hugahaze.
Kvar morgon segjer du: «Gjev det var kveld!» og vert det kveld: «Gjev det var morgon att!» Slik rædsla kjenner du i hugen din, og slik ei syn lyt augo dine sjå.
68 Anante mago'anena onkegosanema hu'noa kumatega ventefi Ra Anumzamo'a huramantesigeta ete Isipi vugahaze. Anama hina kazokazo eri'za vahe manisune huta tamagra'a zagore atregahazanagi, tamagrira mizana osegahaze.
På skip skal Herren senda dykk attende til Egyptarland, den vegen som eg sagde deg at du aldri meir skulde sjå; der skal de verta bodne ut i mengd åt dykkar fiendar til trælar og til trælkvende, men ingen idest kjøpa dykk.»

< Tiuteronomi Kasege 28 >