< Tiuteronomi Kasege 25 >
1 Hagi tare netremoke'ma mago zante'ma haframa hanukea, ana knazaznia keaga refkohu kva vahete erike ekeno, iza hazenkea higeno, iza hazenkea osu'ne, refko huno negeno,
Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.
2 hazenkema hu'nea ne'mo'ma sefu'ma eriga hazenkema hu'ne'na, keagama refkohu kva ne'mo'a ana nekura prihuo hanigeno, pri hu'ne'nigeno hazenke'amofo avamente sefura amigahaze.
Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.
3 Hianagi 40'a zupa sefura agatere'za omiho. Hagi rama'a sefu'ma amisankeno vahe'mo'za ana nera kefenkamitesageno agazegu hugahie.
Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.
4 Hagi bulimakao afu'mo'ma witimofo anoma'ama refuzafu'nepena, agitera nofira anaki onteho. (1 Korinti 9:9, 1 Timoti 5:18).
Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.
5 Tare koganamoke magoke mopafi mani'nenakeno, mago'mo'ma ne' mofavrema onte'neno frisigeno'a, anama frisia ne'mofo a'mo'a vuno ru nagapina vea ome e'origahie. Hagi anama frisia ne'mofo nefu, ana kento ara erinte'neno, neve'ma huntega avu'avara huntegahie.
Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende.
6 Hagi ana a'mo'ma ese ne' mofavrema ante'niana, anama fri'nea ne'mofo no erinkeno, agimo'a Israeli vahepintira fanane osugahie.
Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
7 Hagi fri'nea ne'mofo nefu'ma ana kento aku'ma avesra hunteno e'origahue huno'ma hinkeno'a, ana kento a'mo'a ranra vahete ra kuma'mofo kafante vuno, amanage huno ome zamasmino, nenave nefu'a a'ma erinante'nige'na mofavrema ante'nugeno nefu agima erino mani'zankura avesra nehie.
Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!"
8 Hagi anagema hanigeno'a kumapi ranra vahe'mo'za ana nera kehanageno esige'za, mago'ane antahigesageno'ma ana kento a'ma e'origahue huno'ma hanigeno'a,
Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,
9 ranra vahe'mo'za negesageno zamavufi ana kento a'mo'a, ana ne'mofo aganona agafintira ome nezafino, avufi avetura ahenenteno, nefu mofavrema erifore hu'zanku'ma i'o huno'ma hia ne'mofo amanara huntoe huno hugahie.
skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!"
10 E'ina hanigeno Israeli vahe'mo'za ana ne'mofo agima ahesazana, agafinti agano kazufetre'nea ne'mofo nagare hu'za hugahaze.
Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.
11 Hagi tare netre'mokema ha'ma nehanankeno, mago ne'mofo a'mo'ma neve aza huno ha' nehuno, nevema nehea ne'mofo agonknazama azeri promahina,
Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel,
12 ana a'mofona kasunkura huontenka azana rukafri atro.
da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.
13 Hagi mago'azama zagoreti'ma atesinaku'ma hanuta, vahera zamazeri savrira osuta, ana zamofo kna'a avamente fatgo huta mizaseho.
Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.
14 Hagi zagore'ma atre'nezama refko huno'ma ke tafena, nonka'afina osi tafene rantafenena ontegahane.
Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.
15 Hagi ana maka zamofo kna'ama fatgo huta refko hu so'ema nehuta, mago vahe'mofo zama eri savari'ma osanuta, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamisnia mopafina za'zate manigahaze.
Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
16 Na'ankure zagore'ma atre'zamofoma fatgo huno refko osuno, vahe'ma azeri savri'ma hu'zamo'a, Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera kasarino hi'mna vu'nea avu'ava hugahaze.
Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.
17 Isipiti'ma atiramita neazageno karankama Ameleki vahe'mo'zama hu'naza avu'avakura tamagera okaniho.
Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,
18 Hagi kama neageno tusi tamesra kosrama nehazafina, Ameleki vahe'mo'za Anumzamofonkura korora osu, tamefi'ma zaferina omne amnema hu'za aza vahera, hara huzmante'za zamahe'naze.
hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig.
19 E'ina hu'negu Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamaza hinketa tamisia mopafi vahe'ma zamahehana huta, ana mopama erisantiharesuta Ameleki vahera zamahe hana hinkeno, ama mopafina zamagimo'a fananehino. Hagi amama tamasmua kea tamagera okaniho.
Når derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!