Taneo 8

1 Hagi Belsasa'ma kinima manino egeno nampa 3ma hia kafufina, nagra Danieli'na mago'ene nampa 2 avanagnaza ke'noe.

I Kong Belsazzars tredje Regeringsaar viste der sig et Syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig.

2 Ana ava'nagna zampima ke'noana, Elamu mopafima ugagotama hu'nea ran kuma Susa kumate Ulai timofo ankenare oti'nena ana ava'nagna zana ke'noe.

Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen Susan i Landskabet Elam; og jeg saa mig i Synet staaende ved Floden Ulaj.

3 Hagi anante nagra kesgama hu'na koana, tare za'za pazive hunte'nea ve sipisipi afu'mo tinkenare oti'nege'na ke'noe. Hagi tare pazive'mokea za'za hu'na'anagi henkarfama hageno mareri'nea pazivemo'a, kotama marerinea pazivemofona agatereno za'za hu'ne.

Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst.

4 Ana ve sipisipimo'a hankavenentake hu'neakino kogeno'a, zage fre kazigane, noti kazigane, sauti kazigane vuno eno nehuno, maka zama avugama me'nea zana ome mitre eme mitre hu'ne. Ana higeno mago'a afi'zagamo'za oti hankavetine'za hara hunente'za, agrama ha'ma huzmantea vahera zamagu vazigara osu'naze. Ana hazageno agra avesite nazano hunaku'ma hiazana nehuno hankave nentake afi'zaga efore hu'ne.

Jeg saa Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modstaa den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og blev mægtig.

5 Hanki ana ava'nama koa zanku antahintahi hakare nehu'na koana, mago ve meme afu'mo'a zage fre kazigati efore huteno, moparera agiamo'a avako osiaza, ame huno maka ama mopafina agareno vuno e'no hu'ne. Ana mememofona tare avurgararemofo amunompina mago tusizankna pazive mareri'ne.

Videre saa jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden.

6 Hagi tinkenare'ma oti'nege'nama ko'ma ke'noa ve sipisipi afu'ma mani'nerega, ana ve meme afu'mo'a tusi arimpa nehegeno taragino vu'ne.

Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set staa ved Floden, og løb imod den med ubændig Kraft;

7 Ana hige'na anante kogeno ana mememo'a sipisipi afu'mofona tusi arimpa ahenenteno, eme ahe nefrino, tare pazive'ararena rufutagi atre'ne. Ana sipisipimo'a hankavetino hara hugara osigeno, meme afumo'a ahetregeno masegeno agiareti rehapati'ne. Ana higeno mago afi'zagamo'a, mememofo hankavefintira aza huno agura ovazi'ne.

og jeg saa, hvorledes den, da den naaede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke Kraft til at modstaa den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede paa den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.

8 Anama huteno'a mememo'a tusi hankavenentake zaga efore hu'ne. Hianagi hankave'amo'ma ome rama nehigeno'a, hankavenentake pazive'amo'a ruhantagirami'ne. Ana higeno anampintira 4'a hankave pazivetami hanatiteno, ama mopamofona 4'a kaziga asoparega avugosa ome hunte eme hunte hu'ne.

Derpaa blev Gedebukken saare mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner.

9 Hagi mago pazivepintira mago osi pazive hanatiteno, ana pazivemo'ma ome ran kerfama huno hankavema enerino'a, sauti kaziga vahe'ene zage hanati kaziga vahe'ene, knare zantfama hu'nea Israeli mopafi vahera zamazeri haviza hu'ne.

Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det voksede umaadeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land;

10 Ana nehigeno ana pazivemofo hankavemo'a ra ome huno monafinkama nemaniza sondia vahe ha' ome huzmante'ne. Ana nehuno monafima me'nea hanafitamina eri atafri atreno agareti zamare hapati'ne.

og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede paa dem.

11 Ana nehuno monafima nemaniza sondia vahete Kva nekna hanue nehuno agrite'ma mago mago zupama ofama hunentaza ofanena erinetreno, mono'ma hunentaza nonena eri haviza hutre'ne.

Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.

12 Vahemo'zama kumi'ma nehaza zamo ana pazive'mofona hankave amigeno, monafima nemaniza sondia vahe hankavea eri netreno, mago mago zupama ofama nehaza zana eri netreno, tamage nanekea eritre'ne. Ana nehuno ana pazivemo'ma nazano hunaku'ma hiazana amne tro huke'za hu'ne.

Og paa Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde.

13 Anante ruotage'ma hu'na'a ankerontre'ma mani'nampintira magomo'a amanage huno magomofona antahige'ne. Ke ontahi havi avu'ava zama ama ava'nagna zampima fore hia zantamina nama'a kna maniteno vagaregahie? Ana hanige'za vahe'mo'za ina zupa ete eri agafa hu'za mago mago zupama huterema nehaza ofa hugahaze? Ina zupa ana pazivemofo hankavea vagaresnigeno, Monafi sondia vahetamima zamazeri haviza nehuno, mono noma agiareti'ma eri havizama nehia zamo'a vagaregahie?

Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: »Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og Hæren nedtrampes?«

14 Higeno mago ankeromo'a kenona huno, ama ana knazamo'a 2tausen 300'a zagene hanine maniteno ome vagaresnige'za, Anumzamofo mono nona ete eri so'e hugahaze.

Han svarede: »2300 Aftener og Morgener; saa skal Helligdommen komme til sin Ret igen!«

15 Hanki nagra Danieli'na ana avana gnazama nege'na, ana ava'nagna zamofo agafa'agu'ma antahintahi hakarema nehugeno'a, ame huno mago ne'mo navuga eme oti'ne.

Medens jeg, Daniel, nu saa Synet og søgte at forstaa det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til,

16 Anante antahugeno mago vahe'mofo ageru'mo Ulai tintegati kezatino, Danieli'ma ke'nea ava'nagna zamofo agafa'a Gebrieliga eri ama hunka asamio hu'ne.

og jeg hørte en menneskelig Røst raabe over Ulaj: »Gabriel, udlæg ham Synet!«

17 Higeno ankero ne' Gebrieli'ma eno nagrama oti'noa tvaonte'ma ege'na, nagra tusi koro nehu'na navugosaregati mopafi kepri hu'na masogeno, Gebrieli'a huno, mopafi vahetfa mani'nane. Hianagi monane mopanema vagareku'ma hania knafima fore'ma hania knaza ava'nafima kana zantamimofo agafa'a antahi ama' hugahane.

Saa kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvældet af Rædsel og faldt paa mit Ansigt. Og han sagde til mig: »Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!«

18 Hagi ana ankeromo'ma agi'ma reaka huno keagama nenasamigeno'a, navumo'a kagigagi hige'na navugosaregati mopafi traka hu'na mase'noe. Hianagi ana ankeromo'a navako huno nazeri otige'na oti fatgo hu'noe.

Medens han talede med mig, laa jeg bedøvet med Ansigtet mod Jorden; men han rørte ved mig og fik mig paa Benene

19 Anama huteno'a anante amanage hu'ne. Henkama knazama fore'ma hania zamofo kasaminaku e'noe. Anumzamo'a arimpa ahe'zama'ama eri ama'ma hania kna ko huhamprinte neankino, kagrama ava'nafima ke'nana kante anteno, ana maka zamo'a eama hugahie.

og sagde: »Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid.

20 Hagi mago ve sipisipi afu'mofoma tare pazive'ma hunte'negenka ke'nanana, e'i Midia kini ne'ene Pesia kini netrente huvame huke me'na'e.

Den tvehornede Væder, du saa, er Kongerne af Medien og Persien,

21 Hagi azokake'ma hu'nea ve meme afumo'a Grisi kini nete huvame huno me'ne. Ana mememofoma tare avurgamofo amu'nompima mago ra pazive'ma hunte'negenka'ma ke'nanana, e'i ko'ma Grisi mopare'ma kinima efore hu'nea nete huvame huno me'negenka ke'nane.

den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens Pande er den første Konge.

22 Hagi ana mememofoma 4'a ne'onse pazivetamima hanati'za ra pazive'ma ruhantagi netre'za agri noma eri'naza zamofo agafa'amo'a, Grisi mopa 4'afi refko hanige'za, 4'a kini vahe'mo'za kegava hugahaze. Hianagi ko'ma Grisi mopare kinima mani'nea ne'mofo hankavea agateoregahaze.

At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremstaa af hans Folk, dog uden hans Kraft.

23 Hanki henka'a ana 4'a kini vahe'mo'zama kinima mani'za ome vagareku'ma hanaza knafina, vahe'mo'za tusi kumi hu'za eri hakare hugahaze. Anama hanaza knafina mago kini ne' efore hugahiankino, vahera zamage fenkami neteno, havigege nehuno, knare avu'avara huozmantegosie.

Men i deres Herredømmes sidste Tid, naar Overtrædelserne har gjort Maalet fuldt, skal en fræk og rænkefuld Konge fremstaa.

24 Ana ne'mo'a tusi'a hankave kini efore hugahie. Hianagi agra'a hankaverera anazana osugahie. Ana nehuno hankave kva vahetamine Anumzamofo vahe'enena zamazeri haviza hugahie.

Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine Raad og ødelægge mægtige Mænd.

25 Ana ne'mo'a havigema huno vahe'ma revatgama hania avu'avazamo hanigeno, maka zampina knarera nehuno, agrama agesama antahisiana nagra maka vahera zamagatere'noe huno antahigahie. Ana nehuno rama'a vahera antri hanazaza huno zamahe nefrino, maka kini vahe'mokizmi Kini nera ha' huntegahie. Hianagi mago vahe'mo ha'hunteno azeri haviza osaniaza agra'a haviza hugahie.

Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Raad skal lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men saa skal han knuses, dog ikke ved Menneskehaand.

26 Hagi ava'nagna zampima mika nantera ofaramima nehaza zama negenka, mika kinaga ofaramima nehaza zama ke'nanana, e'i tamage'za ke'nane. Hianagi ana zamo'a ame' huno forera osu zazate meteno fore hugahianki, eri amara hunka vahera ozamasaminka atregeno frakino meno.

Synet om Aftenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern Fremtid.«

27 Hagi nagra Danieli'na anankema antahitogeno'a hankavenimo'a omanege'na, mago'a kna kri eri'na mase'noe. Anama hutege'na ete oti'na kini ne'mofo eri'zama e'nerua eri'zante vu'noe. Ana nehu'na ana ava'nama ke'noa zanku antahintahi hakare hu'noanagi, ana ava'namofo agafa'a antahi amara osu'noe.

Men jeg, Daniel, laa syg en Tid lang; saa stod jeg op og udførte min Gerning i Kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet og forstod det ikke.