< Taneo 8 >

1 Hagi Belsasa'ma kinima manino egeno nampa 3ma hia kafufina, nagra Danieli'na mago'ene nampa 2 avanagnaza ke'noe.
I Kong Belsazars Regerings tredje Aar viste der sig for mig, Daniel, et Syn, efter det, som havde vist sig for mig i Begyndelsen.
2 Ana ava'nagna zampima ke'noana, Elamu mopafima ugagotama hu'nea ran kuma Susa kumate Ulai timofo ankenare oti'nena ana ava'nagna zana ke'noe.
Og jeg saa i Synet, og det skete, idet jeg saa, at jeg var i Borgen Susan, i Landskabet Elam, og jeg saa i Synet, og jeg var ved Floden Ulaj.
3 Hagi anante nagra kesgama hu'na koana, tare za'za pazive hunte'nea ve sipisipi afu'mo tinkenare oti'nege'na ke'noe. Hagi tare pazive'mokea za'za hu'na'anagi henkarfama hageno mareri'nea pazivemo'a, kotama marerinea pazivemofona agatereno za'za hu'ne.
Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn; og Hornene vare høje, og det ene højere end det andet, og det højeste voksede op sidst.
4 Ana ve sipisipimo'a hankavenentake hu'neakino kogeno'a, zage fre kazigane, noti kazigane, sauti kazigane vuno eno nehuno, maka zama avugama me'nea zana ome mitre eme mitre hu'ne. Ana higeno mago'a afi'zagamo'za oti hankavetine'za hara hunente'za, agrama ha'ma huzmantea vahera zamagu vazigara osu'naze. Ana hazageno agra avesite nazano hunaku'ma hiazana nehuno hankave nentake afi'zaga efore hu'ne.
Jeg saa, at Væderen stangede imod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staa for dens Ansigt, der var ej heller nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev mægtig.
5 Hanki ana ava'nama koa zanku antahintahi hakare nehu'na koana, mago ve meme afu'mo'a zage fre kazigati efore huteno, moparera agiamo'a avako osiaza, ame huno maka ama mopafina agareno vuno e'no hu'ne. Ana mememofona tare avurgararemofo amunompina mago tusizankna pazive mareri'ne.
Og jeg gav Agt, og se, en Gedebuk kom fra Vesten hen over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden; og Gedebukken havde et anseligt Horn imellem sine Øjne.
6 Hagi tinkenare'ma oti'nege'nama ko'ma ke'noa ve sipisipi afu'ma mani'nerega, ana ve meme afu'mo'a tusi arimpa nehegeno taragino vu'ne.
Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, og som jeg havde set staa lige for Floden, og den løb imod deri i sin Krafts Hidsighed.
7 Ana hige'na anante kogeno ana mememo'a sipisipi afu'mofona tusi arimpa ahenenteno, eme ahe nefrino, tare pazive'ararena rufutagi atre'ne. Ana sipisipimo'a hankavetino hara hugara osigeno, meme afumo'a ahetregeno masegeno agiareti rehapati'ne. Ana higeno mago afi'zagamo'a, mememofo hankavefintira aza huno agura ovazi'ne.
Og jeg saa den, at den kom nær hen til Væderen og blev forbitret paa den og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staa for dens Ansigt; og den kastede den til Jorden og nedtraadte den, og der var ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold.
8 Anama huteno'a mememo'a tusi hankavenentake zaga efore hu'ne. Hianagi hankave'amo'ma ome rama nehigeno'a, hankavenentake pazive'amo'a ruhantagirami'ne. Ana higeno anampintira 4'a hankave pazivetami hanatiteno, ama mopamofona 4'a kaziga asoparega avugosa ome hunte eme hunte hu'ne.
Og Gedebukken blev saare mægtig; men som den stod i sin Styrke, blev det store Horn sønderbrudt, og i Stedet derfor opvoksede fire anselige Horn imod Himmelens fire Vejr;
9 Hagi mago pazivepintira mago osi pazive hanatiteno, ana pazivemo'ma ome ran kerfama huno hankavema enerino'a, sauti kaziga vahe'ene zage hanati kaziga vahe'ene, knare zantfama hu'nea Israeli mopafi vahera zamazeri haviza hu'ne.
og fra det ene af dem fremskød eet Horn, i Førstningen lidet, men det blev overmaade stort imod Sønden og imod Østen og imod det herlige Land.
10 Ana nehigeno ana pazivemofo hankavemo'a ra ome huno monafinkama nemaniza sondia vahe ha' ome huzmante'ne. Ana nehuno monafima me'nea hanafitamina eri atafri atreno agareti zamare hapati'ne.
Og det blev stort, indtil Himmelens Hær, og det kastede nogle af Hæren og af Stjernerne til Jorden og nedtraadte dem.
11 Ana nehuno monafima nemaniza sondia vahete Kva nekna hanue nehuno agrite'ma mago mago zupama ofama hunentaza ofanena erinetreno, mono'ma hunentaza nonena eri haviza hutre'ne.
Ja, indtil Hærens Fyrste udstrakte det sin Magt og borttog fra ham den stadige Tjeneste, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet.
12 Vahemo'zama kumi'ma nehaza zamo ana pazive'mofona hankave amigeno, monafima nemaniza sondia vahe hankavea eri netreno, mago mago zupama ofama nehaza zana eri netreno, tamage nanekea eritre'ne. Ana nehuno ana pazivemo'ma nazano hunaku'ma hiazana amne tro huke'za hu'ne.
Og en Hær skal hengives tillige med den stadige Tjeneste for Overtrædelsens Skyld; og det skal kaste Sandheden til Jorden og udføre det og have Lykke.
13 Anante ruotage'ma hu'na'a ankerontre'ma mani'nampintira magomo'a amanage huno magomofona antahige'ne. Ke ontahi havi avu'ava zama ama ava'nagna zampima fore hia zantamina nama'a kna maniteno vagaregahie? Ana hanige'za vahe'mo'za ina zupa ete eri agafa hu'za mago mago zupama huterema nehaza ofa hugahaze? Ina zupa ana pazivemofo hankavea vagaresnigeno, Monafi sondia vahetamima zamazeri haviza nehuno, mono noma agiareti'ma eri havizama nehia zamo'a vagaregahie?
Derefter hørte jeg en hellig, som talte, og en anden hellig sagde til den, der talte: Paa hvor lang Tid gaar Synet om den stadige Tjeneste og Overtrædelsen, der bringer Ødelæggelse, at baade Helligdommen og Hæren skulle hengives til at nedtrædes?
14 Higeno mago ankeromo'a kenona huno, ama ana knazamo'a 2tausen 300'a zagene hanine maniteno ome vagaresnige'za, Anumzamofo mono nona ete eri so'e hugahaze.
Og han sagde til mig: Indtil to Tusinde og tre Hundrede Aftener og Morgener, saa skal Helligdommen faa sin Ret igen.
15 Hanki nagra Danieli'na ana avana gnazama nege'na, ana ava'nagna zamofo agafa'agu'ma antahintahi hakarema nehugeno'a, ame huno mago ne'mo navuga eme oti'ne.
Og det skete, der jeg, Daniel, saa Synet, at jeg søgte Forklaring, og se, der stod een for mig af Udseende som en Mand.
16 Anante antahugeno mago vahe'mofo ageru'mo Ulai tintegati kezatino, Danieli'ma ke'nea ava'nagna zamofo agafa'a Gebrieliga eri ama hunka asamio hu'ne.
Og jeg hørte en Menneskerøst imellem Ulaj, og han raabte og sagde: Gabriel! forklar denne Synet!
17 Higeno ankero ne' Gebrieli'ma eno nagrama oti'noa tvaonte'ma ege'na, nagra tusi koro nehu'na navugosaregati mopafi kepri hu'na masogeno, Gebrieli'a huno, mopafi vahetfa mani'nane. Hianagi monane mopanema vagareku'ma hania knafima fore'ma hania knaza ava'nafima kana zantamimofo agafa'a antahi ama' hugahane.
Og han kom hen, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt, du Menneskesøn! thi Synet gaar paa Endens Tid.
18 Hagi ana ankeromo'ma agi'ma reaka huno keagama nenasamigeno'a, navumo'a kagigagi hige'na navugosaregati mopafi traka hu'na mase'noe. Hianagi ana ankeromo'a navako huno nazeri otige'na oti fatgo hu'noe.
Og der han talte med mig, faldt jeg bedøvet paa mit Ansigt til Jorden; men han rørte ved mig og rejste mig op, hvor jeg stod.
19 Anama huteno'a anante amanage hu'ne. Henkama knazama fore'ma hania zamofo kasaminaku e'noe. Anumzamo'a arimpa ahe'zama'ama eri ama'ma hania kna ko huhamprinte neankino, kagrama ava'nafima ke'nana kante anteno, ana maka zamo'a eama hugahie.
Og han sagde: Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens sidste Tid; thi det gaar paa Endens bestemte Tid.
20 Hagi mago ve sipisipi afu'mofoma tare pazive'ma hunte'negenka ke'nanana, e'i Midia kini ne'ene Pesia kini netrente huvame huke me'na'e.
Den Væder, som du saa, der havde de to Horn, er Kongerne af Medien og Persien.
21 Hagi azokake'ma hu'nea ve meme afumo'a Grisi kini nete huvame huno me'ne. Ana mememofoma tare avurgamofo amu'nompima mago ra pazive'ma hunte'negenka'ma ke'nanana, e'i ko'ma Grisi mopare'ma kinima efore hu'nea nete huvame huno me'negenka ke'nane.
Og den laadne Buk er Kongen af Grækenland; og det store Horn, som var imellem dens Øjne, er den første Konge.
22 Hagi ana mememofoma 4'a ne'onse pazivetamima hanati'za ra pazive'ma ruhantagi netre'za agri noma eri'naza zamofo agafa'amo'a, Grisi mopa 4'afi refko hanige'za, 4'a kini vahe'mo'za kegava hugahaze. Hianagi ko'ma Grisi mopare kinima mani'nea ne'mofo hankavea agateoregahaze.
Og at det blev sønderbrudt, og at fire stode frem i Stedet for det, betyder, at fire Kongeriger skulle opstaa af Folket, men ikke med hans Kraft.
23 Hanki henka'a ana 4'a kini vahe'mo'zama kinima mani'za ome vagareku'ma hanaza knafina, vahe'mo'za tusi kumi hu'za eri hakare hugahaze. Anama hanaza knafina mago kini ne' efore hugahiankino, vahera zamage fenkami neteno, havigege nehuno, knare avu'avara huozmantegosie.
Og i deres Herredømmes sidste Tid, naar Overtræderne have gjort Maalet luldt, skal der opstaa en Konge, fræk af Ansigt og kyndig i Rænker.
24 Ana ne'mo'a tusi'a hankave kini efore hugahie. Hianagi agra'a hankaverera anazana osugahie. Ana nehuno hankave kva vahetamine Anumzamofo vahe'enena zamazeri haviza hugahie.
Og hans Magt skal blive stærk, dog ikke ved hans Kraft, han skal anrette uhørte Ødelæggelser og have Lykke og udføre det; og han skal ødelægge dte stærke og de helliges Folk.
25 Ana ne'mo'a havigema huno vahe'ma revatgama hania avu'avazamo hanigeno, maka zampina knarera nehuno, agrama agesama antahisiana nagra maka vahera zamagatere'noe huno antahigahie. Ana nehuno rama'a vahera antri hanazaza huno zamahe nefrino, maka kini vahe'mokizmi Kini nera ha' huntegahie. Hianagi mago vahe'mo ha'hunteno azeri haviza osaniaza agra'a haviza hugahie.
Og formedelst hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storlig ophøje sig i sit Hjerte og ødelægge mange i deres Tryghed; og han skal staa op imod Fyrsternes Fyrste, men uden Menneskehaand skal han knuses.
26 Hagi ava'nagna zampima mika nantera ofaramima nehaza zama negenka, mika kinaga ofaramima nehaza zama ke'nanana, e'i tamage'za ke'nane. Hianagi ana zamo'a ame' huno forera osu zazate meteno fore hugahianki, eri amara hunka vahera ozamasaminka atregeno frakino meno.
Og Synet om Aftenerne og Morgenerne, hvorom der er talt, er Sandhed; men luk du til for Synet, thi det skal ske efter mange Dage.
27 Hagi nagra Danieli'na anankema antahitogeno'a hankavenimo'a omanege'na, mago'a kna kri eri'na mase'noe. Anama hutege'na ete oti'na kini ne'mofo eri'zama e'nerua eri'zante vu'noe. Ana nehu'na ana ava'nama ke'noa zanku antahintahi hakare hu'noanagi, ana ava'namofo agafa'a antahi amara osu'noe.
Og jeg, Daniel, var aldeles afmægtig og syg i flere Dage; siden stod jeg op og udrettede Kongens Gerning; og jeg var forfærdet over Synet, og der var ingen, som forstod det.

< Taneo 8 >