Taneo 6
1 Hanki Midia mopareti ne' Dariusi'ma kinima efore huno maniteno'a, anama kegavama hia mopa 120'afi mopa refakohu osi osi huteno, ana mopa kegava hutere hanazegu gavana vahe huhampri zamante'ne.
Darius fandt for godt at lægge riget under 120 satraper, fordelt over hele Riget;
2 Hagi anama huhampri zamante'nea vahete'ma kegavama huzmantesnaza vahera 3'a vahe huhampri zamante'ne. Ana 3'a vahe'ma huhampari zamante'nefina magora Danieli huhampari ante'neanki'za, kini ne'mofo zantaminte'enena zamagra kegava hugahaze.
og over dem satte han tre Rigsråder, af hvilke Daniel var den ene, for at Satraperne skulde aflægge Regnskab for dem, så Kongen intet Tab led.
3 Hanki anama huhampri zamante'nea vahepina Danieli eri'zamo'a knare zantfa higeno, kini ne'mo'a negeno anama kegavama hu'nea mopamofo agu'afina hunte'nigeno ugota kva ne' manisniegu antahintahi retro hu'ne.
Da nu Daniel udmærkede sig fremfor de andre Rigsråder og Satraperne, eftersom der var en ypperlig Ånd i ham, og Kongen derfor tænkte på at sætte ham over hele Riget,
4 Hagi anama huhampri zamante'nea kva vahe'mo'za, Danieli'ma kamani eri'zama eri haviza hanige'za nege'zama kini ne'ma ome asamisnaza kankamunku hake'nazanagi, onketfa hu'naze. Na'ankure Danieli'a fatgo nekino, eri'zama eri'neana tamage kazigatike e'nerino, mago zana eri havizana osu'ne.
søgte Rigsråderne og Satraperne at finde en eller anden Brøde i hans Embedsførelse; men de kunde ikke finde nogen Brøde eller Brist, da han var tro og der ingen Efterladenhed eller Brist var at finde hos ham.
5 Ana hu'negu ana kva vahe'mo'za mago zupa zamagra'a amanage hu'za hu'naze. Danieli eri'zampina mago havizana keta eri forera osune. Ana hu'negu magoke kama me'neana, agrama Anumza'amofoma amage'ma nentea kasege'afi ufreta azeriteta keagafina avrentegahune.
Så sagde disse Mænd: "Vi finder ingen Sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse."
6 Anagema hute'za ana kva vahe'mo'za eri vararumi'za kini nete vu'za, amanage hu'za ome hu'naze. Kini ne' Dariusiga za'zate kinia maninka vugahane!
Derfor stormede disse Rigsråder og Satraper til Kongen og talte således til ham: "Kong Darius leve evindelig!
7 Kagri'ma kaza huta eri'zama e'neruna kva vahe'ene, antahintahima negamuna vahe'ene, gavana vahe'mota maka mago trimpa huta, kini ne'moka kantahigonanki, knare hu izo nehunka mago kasege antenka huhankavetisnanke'za, 30'a zage gnamofo agu'afina mago vahe'mo'a, mago'mofontero, mago anumzantero, mago vahete'enena nunamuna osanianki, kagriteke monora hugantesaze. Hagi mago vahemo'ma ana kasegema rutagresia vahera avre atresnankeno laionimofo kerifi uramigahie.
Alle Rigsråderne, Landshøvdingerne, Satraperne, Rådsherrerne og Statholderne er enedes om, at et Kongebud bør udstedes og et Forbud udgå om, at enhver, som i tredive Dage beder en Bøn til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et Menneske, skal kastes i Løvekulen.
8 E'ina hu'negu kini ne'moka menina hananke'za ana kasegea avontafete kretesnagenka, ana avontera kazanko avona krentesnankeno, Midia vahete'ene Pesia vahetera mago kasege efore huno me'nesnige'za eri otregahaze.
Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skrivelse udgå, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan tages tilbage."
9 Anagema hutazageno'a kini ne' Dariusi'a huzmantege'za ana kasegea avontafete kretazageno, ana avomofo agofetura agra'a agi kreno eri vakakinte'ne.
Derfor lod kong Darius en Skrivelse udgå med dette Forbud.
10 Hianagi Danieli'ma ana kasegere kini ne'mo'ma agima krenteno eri hankavetia nanekema nentahino'a, koma nehiaza huno noma'arega vuno, noma'amofo agofetu'ma me'nea nomofo hunaragintepinka rena ome nereno, zaho eri kama Jerusalemi kazigama me'neana eri nagi hagaro hu'ne. Ana nehuno mago zagemofo agu'afima 3'a zupama nunamuma huno Anumza'amofoma susu huntetere'ma nehiaza huno nunamuna hu'ne.
Men så snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udgået, gik han ind i sit Hus; i dets Stue på Taget havde han åbne Vinduer i Retning mod Jerusalem, og han faldt på Knæ tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.
11 Anante kini ne'mofo eri'za vahe'mo'zama kema anaki'naza kante amage ante'za magoka eri vararumi'za vu'za Danieli nonte ome kazana, Anumza'amo'ma azama haninogu nunamu nehige'za ome ke'naze.
Da stormede hine Mænd ind og fandt Daniel i Færd med at bede og bønfalde sin Gud.
12 Hagi ana vahe'mo'za kete'za kini nete e'za, Kagra kini ne'moka mago kasegea huhankavetinka, 30'a zagemofo agu'afina mago vahe'mo'a mago anumzante'ene mago vahetera nunamuna huonteno nagriteke nunamuna hugahie hunka nehunka, iza'o anama osania vahera azeri'na laionimofo kerifi atregahue hunka hunampi anagea osu'nane? Hazageno ana kenona kini ne'mo'a huno, Izo e'i Midia vahe'ene Pesia vahe'mokizmi kasege ko me'neankino, mago vahe'mo'e hunora eri otregahie.
Så gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud på Tale, idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver, som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det være sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i Løvekulen?" Kongen svarede: "Sagen står fast efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov."
13 Anante kini nera asami'za, Juda ne'ma kinafima emani'nea ne' Danieli'a kagri kasegea rutagreno amagera onte'ne. Ana nehuno agra'a Anumzamofontega mago zagegnamofo agu'afina 3'a zupa nunamuna nehie.
Så svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortførte Judæere, ænser hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen!"
14 Hazageno kini ne'mo'ma ana kema nentahigeno'a arimpamo'a tusi kna nehigeno mani'neno, inankna hu'na Danielina aza hugahueha huno antahintahi hakare nehuno, mani'negeno ana zupa zagemo'a ufregeno kinaga se'ne.
Da Kongen hørte dette, blev han såre nedslået og overvejede, hvorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang søgte han at finde en Udvej til at hjælpe ham.
15 Hagi kinaga zagema unefrege'za kini ne'mofo eri'za vahe'mo'za ete eri vararumi'za kini nete vu'za amanage ome hu'naze. Kini ne'moka kagra ko antahi'nane, Midia vahe'ene Pesia vahe'mo'za mago kasegema kini ne'mo'ma huhankaveti'nesnia kasegea mago vahe'mo'a ruotagregahie.
Men så stormede hine Mænd til Kongen og sagde: "Vid, o Konge, at det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som Kongen udsteder, kan tages tilbage!"
16 Anagema hazageno'a kini ne' Dariusi'a huzmantege'za vu'za Danielina ome avre'za laionimofo kerifi ome atre'naze. Ana hutazageno kini ne'mo'a Danielina asamino, Maka zupa kagu'areti'ma hunka agri eri'zama enerina Anumzankamo'a kaza huno kavresie.
Da blev Daniel på Kongens Bud hentet og kastet i Løvekulen; men Kongen sagde til Daniel: "Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!"
17 Hanki Danielima retufe vazi'naza kerimofo avazarera mago have eri'za renkani rente'naze. Anante kini ne'mo'ene eri'za vahe'amo'za ana havemofo agofetura avame'zana zamagia krete'za fukireti rekamarente'naze. Na'ankure vahe'mo'ma Danielima eme avre atre'zanku anara hu'naze.
Så blev der hentet en Sten og lagt over Kulens Åbning; og Kongen forseglede den med sin egen og sine Stormænds Seglring, at der ingen Ændring skulde ske i Daniels Sag.
18 Ana'ma hute'za kini nemo'a marerisa nonkuma'arega atreno vuno umani'neno, ana kenagera ne'zana oneno, ko'ma nehiazana huno eri'za vahe'a hige'za eme azeri musena osu'naze. Ana hazageno ana kenagera mani'neno avura omasetfa hu'ne.
Derpå gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og Søvnen veg fra ham.
19 Hanki nanterame kini nemo'a otiazamo, ame huno laionimofo kerima me'nerega vu'ne.
Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til Løvekulen.
20 Ana kerire'ma kini ne' Dariusi'ma uhanatiteno'a, tusi asunku nehuno amanage hu'ne. Kasefa'ma huno mani'nea Anumzamofo eri'za ne' Danieliga, kagu'areti'ma hunka agri eri'zama erintenkama nevana Anumzamo'a kegava hugantege'za laionimo'za kahe'za one'nazafi?
Og da han nærmede sig den, råbte han klagende til Daniel. Kongen tog til Orde og sagde til Daniel: "Daniel, du den levende Guds Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig fra Løverne?"
21 Anagema higeno'a Danieli'a kenona huno, Kini nemoka knare hunka za'zate kinia mani vava hunka vugahane!
Da svarede Daniel Kongen: "Kongen leve evindelig!
22 Nagri Anumzamo'a ankero vahe'a huntegeno eno laioniramimofo zamagira eri hamunkige'za hazenkea onami'naze. Na'ankure Anumzamofo avurera hazeke'ni'a omanege'na, kini nemoka kagri zana magora eri havizana osu'nogu anara hu'ne.
Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Gab, så de ikke har gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans Åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o Konge!"
23 Kini ne'mo'a tusi muse nehuno huzmantege'za, Danielina ana kerifintira avre atre'naze. Magore huno Danieli avufga reohakanene. Na'ankure agra'a Anumzamofonte amentinti hu'negu anara hu'ne.
Og Kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, eftersom han havde troet på sin Gud.
24 Anante kini nemo'a hankavege huno vahera huzmanteno, Vuta Danielima havige hu'za kanivema rente'naza vahera ome nezamavareta, a'mofavre zaminena zamavareta vuta laionimofo kerifi ome zamaretufe vaziho huno huzmante'ne. Anage hige'za vu'za anazana ome hu'naze. Hianagi zahufa moparera uorami'nage'za, laionimo'za haru hu'za mareri'za zamazerite'za zaferi'nazamia anifunetagi'za taganataganu vaziza nenaze.
Men hine Mænd, som havde bagtalt Daniel, blev på Kongens Bud hentet og kastet i Løvekulen tillige med deres Børn og Hustruer, og næppe havde de nået Kulens Bund, før Løverne kastede sig over dem og knuste alle Ben i dem.
25 Hagi anante kini ne' Dariusi'a mago avona kreteno, atregeno kokankoka ana mopafima ru zamavufagane ru zamavufagane ru zamageru'ene ru zamageru'ene vahe'ma mani'narega nevigeno amanage hu'ne, musenke atre ramantoankita knare huta tamarimpa frune manigahaze.
Derpå skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungemål på hele Jorden: "Fred være med eder i rigt Mål!
26 Maka ama nagrama kegavama hu'noa mopafi vahe'mota kasefa'ma huno mani'nea Anumzana Danieli Anumzamofonku korora hunteho. Na'ankure kasefa huno mani'neno, manivava nehia Anumzankino, agra kinia manivava huno nevanigeno, hankave'amo'a vaga oregahie.
Hermed byder jeg, at man, så vidt mit Rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forgå, og hans Herredømme er uden Ende.
27 Ana hu'neankino ana Anumzamo'a agra vahe'a zamagu vazino nezmavreno, monafine mopafinena kaguva zane avame'zanena eri fore nehia Anumzankino, laionimofo hankavefintira Danielina aza huno avre'ne.
Det er ham, der redder og udfrier, og han gør Tegn og, Undere i Himmelen og på Jorden, han, som reddede Daniel af Løvernes Vold!"
28 Ana hutegeno Dariusi'ma kinima mani'nea knafine, Pesia kini ne' Sairusi'ma kinima mania knafina, Danieli avatera mago zana fore osigeno knare huno mani'ne.
Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss og Perseren Kyroses Regering.
