Taneo 4

1 Kini ne' Nebukatnesa'a amanage huno avona kreteno, atregeno maka vahetegane, kokankoka mopafima nemaniza vahetegane, ru zamageru ru zamageru'ma neraza vahe'ma maka mopafima nemaniza vahetega vuno eno hu'ne. Maka'motarega musenkea atreramantoanki, tamarimpa frune maniho.

Rong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bo paa den ganske Jord: Eders Fred være mangfoldig!

2 Nagra menima musema nehu'na tamasamisuana, Marerisa Anumzamo'ma kaguvazane avame'zama nagrite'ma eri naveri'ma hu'nea zanku tamasamigahue.

Det behager mig at forkynde de Tegn og de underfulde Gerninger, som den højeste Gud har gjort imod mig;

3 Agra Anumzamo'ma tagrite'ma eri taveri'ma nehia kaguva zamo'a, ruzahu huno hankavenentake hu'ne. Ana hu'neankino Agrama kegavama hania kumamo'a vaga ore mevava huno nevanigeno, henkama forehu anante nante'ma hu'zama vanaza vahete'enena kegava huno vugahie.

Hans Tegn — hvor store! og hans underfulde Gerninger — hvor mægtige! hans Rige er et evigt Rige og hans Herredømme fra Slægt til Slægt!

4 Nagra Nebukatnesa'na noni'afi mani so'e hu'na mani'nogeno, maka zago fenonimo'a knare zantfa hige'na muse hu'na mani'noe.

Jeg Nebukadnezar var tryg i mit Hus og livsfrisk i mit Palads.

5 Hianagi mago kenagera, sipa'nire masene'na avanagna zama ke'noa zamo'a, nazeri nagogofeno vu'ne.

Jeg saa en Drøm, og den forfærdede mig, og Tanker paa mit Leje og mit Hoveds Syner forvirrede mig.

6 Ana hige'na ana ava'namofo agafa'ama eme eri ama hu'za nasamisaze hu'na, Babiloni mopafima knare antahi'zane vahe'ma mani'nazarega kea atrogeno vuno eno hu'ne.

Derfor blev givet Befaling af mig, at man skulde føre alle vise i Babel ind for mig, for at de skulde kundgøre mig Drømmens Udtydning.

7 Anama hutoge'za kagu'vazama eri fore'ma nehaza vahe'ma, zagoma neraza vaheki, ofuntamima nehampriza vahe'ma, henkama fore'ma hania zanku'ma kasnampa kema nehaza vahe'mo'za nagrite azage'na ana ava'nama ke'noa zamofo nanekea zamasami'noe. Hianagi magomo'e huno ana ava'namofo agafa'a eri amara huno onasami'ne.

Da kom Spaamændene, Besværgerne, Kaldæerne og Sandsigerne ind; og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke kundgøre mig Udtydningen derpaa.

8 Ana vahetamima evu vagaretazageno henkarfama e'neana, nagrama amage'ma nentoa havi anumzamofo agire'ma asamre'na Belsasa'e hu'na agima antemi'noa ne'mofona, ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo agrane mani'nea ne' Danieli'a efreno nagri navuga eme otige'na,

Men til sidst kom Daniel, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvem de hellige Guders Aand er, ind for mig; og jeg sagde ham Drømmen.

9 ana avanama ke'noa zamofo nanekea amanage hu'na asami'noe. Belsasaga ruzahu ruzahu antahi'zama eri'naza vahe'mokizmi ugota huzmantenka kegava huzmante'nana ne' mani'nane. Nagrama antahi'noana ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo kagripina mani'neankinka, mago zamo'a kagritera frara okisanigenka, ana maka zana eri ama huvaga regahane. Ana hu'negu nagrama ke'noa avanama menima kasamisua ava'namofo agafa'amo'a, inankna hu'nefi eri ama hunka nasamio.

Beltsazar, du Øverste for Spaamændene! efterdi jeg ved, at de hellige Guders Aand er i dig, og at ingen Hemmelighed er dig vanskelig: Sig mig Synerne i min Drøm, som jeg saa, og Udtydningen derpaa.

10 Nagra sipa'nire mase'nena amanahu ava'na ke'noe. Ama mopamofona amu'no amu'nompina, mago tusi zankna zafa za'za huno amunagamu mareri'negena ke'noe.

Og mit Hoveds Syner paa mit Leje vare: Jeg saa og se, der var et Træ midt i Landet, og det var meget højt.

11 Hagi ana zafamo'a hagera huno hankavenentake nehuno, za'za huno onagamu monafi mareri'nege'za maka kazigama ama mopafima mani'naza vahe'mo'za ke'naze.

Træet blev stort og stærkt, og dets Højde rakte til Himmelen, og man kunde se det indtil hele Jordens Ende.

12 Ana zafamofo ani'na ramimo'a knare'zantfa huno zagasefage nehigeno ragamo'a avite'neanki'za maka mani'naza vahemo'zane zagagafamo'zanena raga'a ne'naze. Ana zafamofo tonapinka afi zagagafamo'za enemanizageno, namamo'za azankuna'afina e'za no eme ki'naze. Ana nehazage'za maka ama mopafi zagagafamo'za ana zafaretike ne'zana eme ne'naze.

Løvet derpaa var dejligt, og der var megen Frugt derpaa, og der var Føde for alt, som var derpaa; under det fandt Dyrene paa Marken Skygge, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kød nærede sig deraf.

13 Hagi sipanire'ma mase'nena ana avanagna zampima kogeno'a, ruotge'ma hu'nea ankeromo mona atreno eramige'na ke'noe.

Jeg saa i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, det er en hellig, for ned fra Himmelen.

14 Ana ankeromo'a amanage huno kezati'ne. Ana zafa antagi atretma azankuna'aramina akafri akafro hunetreta, ani'na'aramina ru vatari atre vaganereta, raga'aramina eritma rupanani hutreho. Ana nehutma afi zagagafamo'zama e'za ana zafamofo tonapima emani'nazana zamorotgo nehuta, namamo'zama e'za azankuna'afima noma eme ki'za mani'nazana zamarotgo hinke'za hare'za freho.

Han raabte med Vælde og sagde saaledes: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Løv og spreder dets Frugt; Dyrene flygte fra dets Læ og Fuglene fra dets Grene!

15 Hianagi ana zafamofo agafa'ane rafuna'anena tasagira osutma atrenkeno mopafi me'nena trazamo'a hageno refinetenkeno, ainireti'ene bronsireti tro hu'nesnaza seni nofi'nu anakinteho. Ana huteta atrenkeno fegi mani'nesnigeno, kenage'ma ata ko'ma tami'nia ko'mo agofetura runentesanigeno, agra afizaga kafane mani'neno trazana neno.

Dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes med Himmelens Dug, og hans Del være med Dyrene af Urterne paa Jorden!

16 Hanki agra vahe antahi'zana e'orino, afi zagagafamofo antahi'za enerino mani'nesnigeno, 7ni'a kafumo'a evugateregahie.

Hans Hjerte skal forandres, saa at det ikke er et Menneskes, og et Dyrs Hjerte skal gives ham; og syv Tider skulle omskiftes over ham.

17 Ama ana nanekema eri'za eme huama'ma hu'nazana, ruotage'ma hu'naza ankeromo'za ama anazana fore hugahie hu'za huhankaveti'za eme huama hu'naze. E'ina hu'negu maka vahe'mo'zama ke'za antahi'zama hanazana, Marerisa Anumzamo maka ama mopa kegava hu'neankino, agi me'nesnia vahero, agi omne vahero amne huhampri antesnigeno kinia manigahie hu'za maka vahe'mo'za ke'za antahi'za hugahaze.

Tingen er i Vægternes besluttede Raad, og Sagen er de helliges Befaling, paa det de, som leve, kunne kende, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til hvem, han vil, og ophøjer den ringe iblandt Menneskene over det.

18 Hagi nagra kini ne' Nebukatnesa'na e'inahu ava'na ke'noanki, kagra Belsasaga ana ava'namofo agafa'a eri ama hunka nasamio. Na'ankure ruzahu ruzahu antahi'zane vahe'ma nagrama kegavama hu'noa mopafima mani'naza vahe'mo'za ana ava'namofo agafa'a eri amara hu'za nasamigara osu'naze. Hianagi kagra eri ama hunka nasamigahane, na'ankure ruotage'ma hu'naza anumzantamimofo avamumo kagrane mani'ne.

Denne Drøm saa jeg, Kong Nebukadnezar; men du, Beltsazar! sig Udtydningen, efterdi alle vise i mit Rige ikke kunne kundgøre Udtydningen, men du kan det, fordi de hellige Guders Aand er i dig.

19 Hanki ana ava'nagema huama higeno'a, Belsasa'a ko antahintahi'afina rezaganeno antahiteno, ana zamo'a azeri koro agesa higeno, ana ava'namofo agafa'ama eri ama hu'zankura koro nehuno, osi'a knafi akoheno mani'neno antahintahi hakare hu'ne. Ana'ma higeno'a kini nemo'a amanage huno asami'ne. Belsasaga ama ana ava'nagu'ene, ana ava'namofo agafa'ama eriama hunka nasamizankura kagogogura osuo. Anage higeno Belsasa'a kini nera asamino, ama ana ava'nafima ke'nana zantamimo'a kagritera efore osanianki, kagri ha' vahete efore hanie.

Da stod Daniel, hvis Navn er Beltsazar, en Stund forskrækket, og hans Tanker forfærdede ham; men Kongen svarede og sagde: Beltsazar! lad Drømmen og Udtydningen ikke forfærde dig; Beltsazar svarede og sagde: Min Herre! Drømmen gælde dine Hadere og dens Udtydning dine Fjender!

20 Hagi ava'nama ke'nampina mago zafamo'a hageno zaza huno hankavenentake huno anagamu monafi marerinegeno, ama mopafima maka kazigama mani'naza vahe'mo'za ke'naze.

Træet, som du saa, og som blev stort og stærkt, og hvis Højde rakte til Himmelen, og som saas over al Jorden,

21 Hagi ana zafamofo ani'naramimo'za knare'zantfa hu'za zagasefage hu'nageno, ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'za nesaza avamente rama'a zafa raga rente'ne. Ana zafamofo tonapinka afi zagagafamo'za enemanizage'za, namaramimo'za azankuna'afina e'za no eme ki'za mani'nazagenka ke'nane.

og hvorpaa der var dejligt Løv og megen Frugt og Føde for alt, som var derpaa, under hvilket Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede:

22 Kini ne'moka ava'nafima ke'nana zafa, e'i kagra mani'nane. Na'ankure kagra mago hankavenentake kini efore hankeno, kagimo'a ame nagame monarega haruharu huno mareri'ne. Ana nehigenka ama mopafi vahera maka kagrake kegava huzmante'nane.

Dette er dig selv, o Konge! i thi du er bleven stor og stærk; og din Magt er bleven stor og rækker til Himmelen og dit Herredømme til Jordens Ende.

23 Hanki ana ava'nafima kankeno'a monafinkati mago ruotage'ma hu'nea ankeromo eramino amanage eme hu'ne. Ama ana zafa antagita eri haviza hutreho. Hianagi agafa'ane rafuna'anena tasagi huotreho. Ana nehutma ainireti'ene bronsireti'ma tro'ma hu'nesaza nofi'nu erita ana zafamofo agafa'arera anakiteta atrenkeno, me'nenigeno tra'zamo hageno kagino. Ana hu'nesnigeno kenage'ma ata ko'ma rania zamo, asenirera runtetere nehina, afi zagagafane mani'nenigeno 7ni'a kafumo'a evu agatereno huno hu'ne.

Men at Kongen saa en Vægter, det er en hellig, fare ned fra Himmelen og sige: Hugger Træet om og ødelægger det, dog lader Stubben med dens Rødder blive tilbage i Jorden, men i Baand af Jern og Kobber, i Markens Græs; og lad ham vædes af Himmelens Dug og hans Del være med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

24 Hanki kini ne' ranimoka kagrite'ma fore hania zanku, Marerisa Anumzamo'a eme eri ama huno kaveri hu'neankino, ana ava'namofo agafa'amo'a amanahu hu'ne.

da er dette Udtydningen, o Konge! og dette er den Højestes besluttede Raad, som skal komme over min Herre, Kongen:

25 Kagra vahe'enena omaninka atrenka vunka afi zaga kafane umanigahane. Ana nehunka 7ni'a kafumofo agu'afina, bulimakao afu'mozama nehazaza hunka traza nenesnankeno, ata ko'ma kenage'ma runte'nea zamo'a, kasenirera runtetere hugahie. Ana nehanigenka anantega mani'nenka kenka antahinka'ma hananana, Marerisa Anumzamo maka ama mopafi vahera kegava hu'neno, izano huhampri ante'naku'ma hanimofona, amne huhampri antegeno kinia nemanie hunka kenka antahinka hugahane.

Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig æde Urter som Øksne og vædes af Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

26 Hianagi ankeromo'ma huno, Ana zafamofo agafa'ane rafu'nanena atrenkeno mopafima menoma huno hu'nea zamofo agu'agesamo'a amanahu hu'ne. Kagrama kenka antahinkama nehunka, monafinkama mani'nea Anumzamo Agrake maka zana kegava hu'ne hunkama hanunka, ete kinia emaninka kegava hugahane.

Men at der sagdes: Man skulde lade Træets Stub med dens Rødder blive tilbage, det betyder, at dit Rige skal overdrages dig igen fra den Tid, du erkender, at Himlene ere mægtige.

27 E'ina hu'negu kini ne' Nebukatnesaga amama kasamisnua knare antahi'zana eri otro. Kagrama kumi'ma nehana zana netrenka, fatgo kavukva zanke huo. Ko'ma havi kavukavazama hu'nana zana kamefi huneminka, zamunte omane vahera kasunku huzamanto. Anama hanunka knare hunka nemaninankeno, nazanoma hanana zamo'a knare zanke huno vugahie.

Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed og dine Misgerninger ved Barmhjertighed imod de elendige, dersom din Fred skal have Varighed.

28 Hagi ana maka zama Danieli'ma kini ne' Nebukatnesama asami'nea zamo'a agritera efore huvagare'ne.

Alt dette kom over Kong Nebukadnezar.

29 Hagi henka 12fu'a ikama avutegeno'a, mago zupa Babiloni kumapina kini ne' Nebukatnesa'a noma'amofo agofetu'ma mani'neno zasi'ma eneria nonte vano hu'ne.

Der tolv Maaneder vare til Ende, gik han omkring paa det kongelige Palads i Babel.

30 Hagi agrama keganti kegamama huno Babiloni ran kuma'ma negeno'a amanage huno hu'ne. Ama agima marerisa Babiloni kumara nagra hankavereti eri fore nehu'na, avasase'ane kumara kintoankino, kinima manisnua noni'amo'a ama ana kumapi megahie. E'ina hanigeno nagimo'a vuno eno hanige'za, maka vahe'mo'za antahi vagaregahaze.

Kongen svarede og sagde: Er dette ikke det store Babel, som jeg har bygget til et kongeligt Hus ved min Styrkes Magt og til min Herligheds Ære?

31 Hianagi ana nanekema kini ne'mo'ma huvaga ore'negeno, monafinkati mago ageru'mo huno, kini ne' Nebukatnesaga ama nanekea antahio, amama kegava hu'nana mopa menina kagri kazampintira eri atroe.

Da Ordet endnu var i Kongens Mund, faldt der en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebukadnezar! Riget er gaaet bort fra dig.

32 Ana hanuge'za kavazu hutresagenka vahe'enena omaninka vunka afi zaga kfane umani'nenka, bulimakao afu'mozama nehazaza hunka traza negahane. Ana nehunka mani'nesnankeno 7ni'a kafumo evu agateresanigenka, kagrama kenka antahinkama hananana, Marerisa Anumzamo'a maka vahera kegava hu'neankino, izano huhampri antenaku'ma himofona huhamprinente hunka hugahane.

Og man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig æde Urter som Øksne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kender, at den Højeste har Magt over Menneskens Rige og giver det til, hvem han vil.

33 Hanki anante nazano Nebukatnesanku'ma ankeromo'ma hu'nea zamo'a ame huno kini ne'mofo avate fore hige'za, vahe'enena omanisnie hu'za avazuhu atrazageno vuno, afi zagagafane umani'neno bulimakaomo'zama nehazaza huno traza ne'ne. Ana nehuno mani'negeno kenage'ma ata ko'ma tami'nea zamo anu azokapina hampo kine. Ana nehuno anantega mani'negeno aseni azokamo'a zaza huno, tumpamofo azokakna nehigeno, agigo azankomo'a namamofo agigogna hu'ne.

I samme Stund gik Ordet i Opfyldelse over Nebukadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øksne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voksede som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

34 Hanki ana knama evu vagaretege'na nagra Nebukatnesa'na, monafinka kesga hu'na kogeno, antahi'zanimo'a ete ege'na, Marerisa Anumzamofo agia husga hu'na monora hunente'na, mani vavama nehia Anumzamofona muse hunte'noe. Agra mani vava nehia Anumzankino, Agrama kegavama hania kumamo'a fore'ma hu anante anante'ma hu'za vanaza vahetera vagaore mevava huno vugahie.

Men der disse Dage vare til Ende, opløftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen, og min Forstand kom til mig igen, og jeg lovede den Højeste og priste og ærede ham, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige varer fra Slægt til Slægt.

35 Maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za amne zaga mani'naze. Monafi ankeromo'zane ama mopafi vahe'mo'za Agri agorga mani'naze. Ana hu'neankino nazano hunaku'ma hania zana, amne hugahiankino mago vahe'mo'a e'inara osuo huno hunonteno, na'ante amazana nehane hunora osugahie.

Og alle, som bo paa Jorden, ere som intet at regne, efter sin Villie gør han med Himmelens Hær og med dem, som bo paa Jorden; og der er ingen, som kan hindre hans Haand og sige ham: Hvad gør du?

36 Hagi anankema nehugeno'a ame huno antahintahi nimo'a ete e'ne. Ana hige'na ete kinia emani'na knare nagine hankave ni'anena ete eri'noe. Ana huge'za ko'ma antahintahima nami'naza vahe'ene, nagranema eri'zama eri'naza vahe'mo'za ete e'za nagrane emani'naze. Ana hige'na ko'ma kegavama hu'noa mopa ete kegava nehu'na, ko'ma kinima mani'nogeno'ma nagimo'ma hu'neama'a rugatereno amenagame mareri'ne.

Paa samme Tid kom min Forstand til mig igen, og til mit Kongedømmes Ære kom min Herlighed og Glans til mig igen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig; og jeg blev indsat i mit Rige, og større Herlighed blev mig tillagt.

37 Hanki menina nagra Nebukatnesana, monama kegava hu'nea Anumzamofona muse hunente'na, Agri agia ahentesga nehu'na, ragi amigahue. Agrama maka zama hia zamo'a fatgo huno knare zanke nehie. Ana nehuno zamavufagama erisgama nehaza vahera zamazeri fenkami netrea Anumza mani'ne.

Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.