Taneo 10
1 Hagi Pesia kini ne' Sairusi'ma nampa 3 kafuma kinima nemanigeno'a, Danielina mago agi'a Belsasakino ru'ene mago ava'nagnaza Anumzamo'a eri averi higeno ke'ne. Agrama ana zama keno antahino'ma hiana, tamage huno henka fore'ma hania zamofo ke'neankino, tusi'a ha'zane knazane egahie.
I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.
2 Hagi ama ana ava'nama nagra Danieli'nama kete'na, 3'a sontamofo agu'afina nasunkura nehu'na zavirate'noe.
På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
3 Ana knafina knare'nare ne'zane, afu me'ane, waini tinena magore hu'na nagitera erinte'na one'noe. Ana nehu'na ana knafina magore hu'na nazokapine navufgafina masavena fre'na erisera osu'na mani'nogeno 3'a sontamo'a evu nagatere'ne.
Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.
4 Hagi ese ikamofona 24zupa nagra Taigrisi rantimofo ankenare oti'nena,
Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
5 kesgama hu'na koana, mago ne'mo'a efeke zaza kukena antani'neno, Goliretike tro hu'naza amu nofi afafafina rugagino rente'nege'na ke'noe.
Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.
6 Ana ne'mofo avufgaregatira rumsa huno, krisolaitie nehaza haveretima nehiaza huno rumsa hu'ne. Hagi avugosafintira kopasi'namo'ma nehiaza huno rumarave nehigeno, avurgafintira tosi tavi'mo'ma nehiaza huno rugananini hu'ne. Azamo'ene agiamo'enena masave freza eri avugosa hu'naza bronsigna nehigeno, agerumofo agasasamo'a rama'a vahe'mokizmi zamagerumofo agasasamo'ma hiaza hu'ne.
Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.
7 Danieli'na ana avanagna zana nagrake ke'noanagi, nagranema mani'naza vahe'mo'za ama ana ava'nagna zama ke'noana, zamagra onke'naze. Hianagi zamagra tusi koro nehu'za, frakinaku koro fre'za vu'naze.
Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,
8 Ana hazage'na nagrake anantera oti'nena ruzahu ava'nagna zana ke'noe. Hankaveni'a omanegeno navugosamo'a rukrahe nehigeno, zaferinani'a omane amane hu'ne.
så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
9 Hagi anante ana nemo'ma keagama nehige'na ageru'ama nentahugeno'a, navumo'a kagigagi hige'na navugosaregati mopafi traka hu'na mase fatgo hu'noe.
Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.
10 Anante mago vahe'mofo azamo navako huno nazeri oti'ne. Hianagi nahirahi neregena nazanteti vazisga hune'na mopafi narena re'na mani'nena nahirahiku hu'noe.
Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.
11 Anante ana ne'mo'a amanage huno nasami'ne, Danieliga Anumzamofo avurera knare hu'nankeno Agra avesigante'ne. Ana hu'negu nagrama kasamisnua nanekea kagesa ante'nenka antahi so'e huo. Kagriku huno hunantege'na e'noanki, oti'nenka antahio. Anagema hige'na nahirahiku nehu'na oti'noe.
Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.
12 Ana hugeno anante agra nasamino, Danieliga korora osuo, kagrama ese kna zupama Anumzamofo avure'ma kavufga erinte raminka mani'nenkama, agafa hunka ama' antahi'zanku'ma nunamuma nehankeno'a, Anumzamo'a monafinkatira nunamunka'a antahiteno, hunantege'na nunamunka'amofo nona'a hunaku e'noe.
Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.
13 Hagi nagra ko ame hu'na enaku hu'noanagi, Pesia mopare'ma kegavama hu'nea ankeromo kana rehiza hige'na, 21ni'a zagegna mani'noe. Anante vugota hu'naza ankerompinti magora Maikoli'e nehaza ankeromo eno eme naza hu'ne. Na'ankure Pesia kini vahe amunompina nagrake mani'nogeno eme naza hunaku anara hu'ne.
Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
14 Hanki nagrama menima e'noana, kagri vahete'ma henkama fore haniaza eri ama hu'na kasaminaku e'noe. Na'ankure ama ana ava'nagna zama ke'nanana henkama fore'ma haniaza ke'nane.
og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."
15 Hagi agra anagema huno nenasamige'na navugosaregati mopafi masena kea hugara osu'noe.
Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.
16 Hagi ana nemo'a tagrama hunaza huno mopafi vahekna hu'neankino, nagite azana eme anteno navako hige'na, nagira reaka nehu'na agafa hu'na keaga hu'noe. Ana nehu'na ana ne'mo'a navuga oti'nege'na amanage hu'na asami'noe. Ranimoka nagra ava'nagna zama ke'noa zamo higeno navufgamo'a tusi nata negrigeno hankaveni'a omane'ne.
Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.
17 Ana hu'neanki'na na'ane hu'na kagri eri'za vahemo'na ranimoka kasamigahue. Hankaveni'a omanege'na nasimu'ma ante'zankura tusi amuho hue.
Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"
18 Hanki anante vaheknama hu'nea ne'mo'a ete mago'ene navako higeno, hankavenimo'a ete e'ne.
Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;
19 Anante ana ankeromo'a huno, Korora osunka karimpa frune manio! Na'ankure Anumzamo'a avesigante'neankino, Agra kagesga hu'negu korora osunka oti hankavetio. Hagi ama ana nanekema nenasamige'nama nentahugeno'a, ete hankavenimo'a osi'a ege'na amanage hu'na asami'noe. Muse hugantoanki ranimoka, ana zankura menina keaga nasamio. Na'ankure kagra ko nazeri hankaveti'nane.
og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"
20 Anagema hugeno'a amanage huno kenona hunante'ne. Nagrama menima e'noa zamofo agafa'a kagra kenka antahinka hu'nampi? Nagra amafina za'zatera omani'na ete ame hu'na vu'na, Pesia mopare'ma kegavama hu'nea havi ankerone hara ome hu'na azeri agateregahue. Anama hutesnugeno'a Grisi mopare'ma kegavama hu'nea ankeromo'a eme hara hunantegahie.
Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
21 Anante ana ankeromo'a amanage huno nasami'ne. Menina tamage nanekema avontafepima krente'naza nanekea eri ama hu'na kasamigahue. Hagi mago vahe'mo'a nagrira naza hige'na ana havi ankeroraminena hara osu'noanki, Israeli vahe'mota tamagrite'ma kegavama nehia ankero ne' Maikoli naza hige'na hara hu'noe.
Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
