Taneo 1
1 Juda kini ne' Jehoiakimi'ma 3'a kafuma kinima nemanigeno'a, Babiloni kini ne' Nebukatnesa'a Jerusalemi kumate vahe ha' eme huzmante'naku sondia vahe zaga'ane eno Jerusalemi kumara eme avazagi kagi'ne.
I Kong Joakim af Judas tredje regeringsår drog kong Nebukadnezar af Babel til Jerusalem og belejrede det.
2 Hagi Ra Anumzamo'a Nebukatnesa azampi Juda kini ne' Jehoiakimina avrentegeno azenerino, Anumzamofo ra mono nompima eri'zama eneriza zantaminena eri'ne. Ana huteno erino Babiloni vuno, havi anumza'amofo mono nompima fenozama nentazafi omente'ne.
Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Huses Kar i hans Hånd, og han førte dem til Sinears Land; men Karrene bragte han til sin Guds Skatkammer.
3 Ana huteno kini ne' Nebukatnesa'a, agri nompima eri'zama eneriza vahete'ma ugotama huno kegavama hu'nea ne' Aspenasina hunteno, Israeli kini ne'mofo nagapinti'ene Juda kva vahe'mokizmi nagapintira,
Kongen bød derpå sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle Israeliter, dels af kongelig Slægt, dels af adelig Byrd,
4 vunka kasefa vahe'ma zamafuhe zamafahe'ma osu'nesiane, hiranto zamavugosa huzmante'nesiane knare antahi'zampima avite'nesazane, maka antahintahi'zama rempi hu'za antahi'zantema knare hu'nesazane, maka nanekema ame hu'za antahiama'ma nehu'za, kini ne'mofo nompima eri'zama eri antahi'zama ani'ma hu'nesnaza nahezaverami, ome zamavarenka enka Babiloni vahe'mokizmi zamagerura rempi hunezaminka, avoma kreno hampri'zana rempi huzamio huno hunte'ne.
unge Mænd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel bevandrede i al Visdom, kundskabsrige og lærenemme, egnede til at gøre Tjeneste i Kongens Palads, og lære dem Kaldæernes Skrift og Tungemål
5 Nehuno kini nemo'a huno, Maka zupa nagri nompinti knare zantfama hu'nea ne'zane waini tinena negahaze huno huzmante'ne. Ana nahezaveramina 3'a kafufi rempia huzamitesnage'za, henka ufre'za kini ne'mofo eri'zana erigahaze.
og opdrage dem i tre År, for at de så kunde træde i Kongens Tjeneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen Mad og af den Vin, han selv drak.
6 Ana vahe amunompina, Juda naga'nofipinti nehazaveramina, Danieli'ma, Hanania'ma, Misaeli'ma, Azariaki hu'za mani'naze.
Iblandt dem var Judæerne Daniel, Hananja, Misjael og Azarja;
7 Hanki ugota kva ne' Aspenesa'a ana nagara ru zamagima ante zami'neana amanahu hu'ne. Danielinkura Belsasa'e nehuno, Hananiankura Setraki'e nehuno, Misaelinkura Misaki'e nehuno, Azariankura Abetnego'e huno zamagia antezami'ne.
og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego.
8 Hianagi Danieli'a Anumzamofo avure'ma agra'ama azeri pehenama hu'zanku, kini ne'mofo nompinti'ma ne'zane waini tinema negahazema huno'ma hia nanekegura Aspenasina antahigeno, knare natresankena kini ne'mofo nompintira ne'zana onegahuo huno antahige'ne.
Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde gøre sig uren med kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han Overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.
9 Hanki anante Anumzamo'a Aspenasi agu'afina asunku'za antentegeno, Danielina asunku hunenteno aza hunaku hu'ne.
Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;
10 Hianagi Aspenasi'a amanage huno Danielina asami'ne. Nagra kini nekura koro nehue. Na'ankure agra'a huhamprino e'inahu e'inahu ne'zane tinena negahaze huno huhampri'ne. Ana hu'neankino tamagri tamavufgamo'a hariri huno, mago'a tamagranema e'naza nehazavemokizmi zamavufaga gna'ma osanigeno'a, kini ne'mo'a nananke rukafrigahie.
men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at I ser ringere ud end de andre unge Mænd på eders Alder, og at I således skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen."
11 Anante kini ne'mo'a huntegeno, Danielima, Hananiama, Misaelinema, kegavama huzmante'nea ne' Aspenasi'a mago eri'za ne' huntegeno Danieli'a amanage huno asami'ne.
Så sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren havde sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja:
12 Muse hugantoanki eri'za vahekamota avame antenka, 10ni'a knamofo agu'afina, hozafi ne'zane, kasefa tine tamigeta namneno.
"Prøv engang dine Trælle i ti, Dage og lad os få Grøntsager at spise og Vand at drikke!
13 Hagi 10ni'a knama evutesigenka, kini ne'mofo nompinti'ma ne'zama nenaza nehazavemokizmi zamavufaga negenka, tagri tavufga negenka hutenka, henka nazano kagri eri'za vahe'motama hurante'naku'ma hanana zana amne hugahane.
Sammenlign så vort Udseende med de unge Mænds, som spiser Kongens Mad; så kan du gøre med dine Trælle, efter hvad du ser."
14 Higeno anama kegavama huzmante'nea ne'mo'a anagema haza nanekerera mago arimpa nehuno, 10ni'a knafi avamera anteno zamage'ne.
Han føjede dem da heri og prøvede det med dem i ti Dage.
15 Hagi 10ni'a knama evutegeno'a, kegavama huzmante'nea ne'mo'a zamageana, Danieline 3'a nagamokizmi zamavufagamo'a masavenke huno knare zantfa nehuno, kini ne'mofo nompinti'ma ne'zama nenaza nehazaveramina zamagatere'ne.
Og da de ti Dage var omme, så de bedre ud og var ved bedre Huld end alle de unge Mænd, som spiste kongens Mad.
16 Ana higeno kegavama huzmante'nea ne'mo'a, knare'nare ne'zane waini tinema zamio huno'ma kini ne'mo'ma hu'neana netreno, hozafi ne'zane kasefa tine zamino vu'ne.
Så lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe bort og gav dem Grøntsager i Stedet.
17 Hanki Danieline ana 3'a nehazave nagara Anumzamo'a antahintahi'zane ama' antahi'zanena zamige'za, avontafepima ruzahu ruzahu nanekema krente'nazana rempi huvagare'za ana maka antahi'naze. Ana nehazageno ruzahu ruzahu avanagna zane, ava'namofo agafa'a eriama hu antahi'zana Anumzamo'a Danielina ami'ne.
Disse fire unge Mænd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og Visdom; Daniel forstod sig også på alle Hånde Syner og Drømme.
18 Hagi kini ne'mo'ma knama ante'nea knamo'a ehanatigeno, kini nemo'a ana nehazaveramina zamavareta efreho huno higeno, kini ne'mofo eri'za vahete kva ne' Aspenasi'a zamavareno kini ne' Nebukatnesa avuga vu'ne.
Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilling, kom, førte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar.
19 Ana higeno kini ne'mo'ma ana nehazaveraminema keagama huno zamageana, Danieli'ma, Hanania'ma, Misaeli'ma Azari'enema hazankna vahera magore huno omanine. Ana higeno kini ne'mo'a zamavarentege'za agri'ma antahintahima ami' eri'za vahe mani'naze.
Da så Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle ingen, som kunde måle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de trådte derfor i Kongens Tjeneste.
20 Kini ne'mo'ma ana 4'a nehazaveramima, knare antahintahine, ama' antahi'zanku'ma zamantahigeno'ma keana, maka Babiloni mopafima antahi'zane vahe'ene, kagu'vazama erifore'ma nehaza vahe'ene, zagoma neraza vahe'ene kini ne'mofoma antahi'zama nemiza vahera razampi ruzmagatere'naze.
Og når som helst Kongen spurgte dem om noget, der krævede Visdom og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle Drømmetydere og Manere i hele sit Rige.
21 Hagi Danieli'a ana eri'zama'a erino nevigeno vuno, Sairusi'ma erigafa huno Babiloni kinima mania kafure uhanati'ne.
Og Daniel blev.... til Kong Kyross første År.
