Aposolo 7
1 Ugagota pristi ne'mo'a huno, Stiveniga, amama hunegantaza kemo'a tamagefi?
Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?"
2 Higeno Stiveni'a huno, nafuhetane nafaheta mika'motma nagri kea antahiho, nerageho Abrahamu'a, Mesapotamia mani'negeno, Masanentake Anumzamo'a avure ehanatitegeno henka'a atreno vuno Harania umani'negeno,
Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 Anumzamo'a amanage huno asami'ne, Vaheka'ane mopaka'anena atrenka, kaveri hanua mopare vuo. (Jen-Agf 12:1)
Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig."
4 Anante Kaldia mopa atreno, Harani kumate umani'ne. Anante Abrahamu nefa'a frigeno, Anumzamo'a huntegeno amama menima emani'naza mopare e'ne.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Anumzamo'a mago mopa manisana zane huno Abrahamuna omi'ne, mago osi atupa'e huno refako huomi'ne. Mofavrea onte'tfa hu'neanagi Anumzamo'a huvempa hu'ne, ana hu'neanagi Nagra kagri'ene mofavre zagaka'a henka zamigahue huno hu'ne.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Hianagi Anumzamo'a amanahu ke huno Abrahamuna asami'ne, Kagehe'za ru vahe mopafi, mopazmi omane vahe umanigahaze. 400'a Zagegafu'mofo agu'afina, mopa agafa vahe'mo'za kazokzo eri'za vahe zamavarente'za, kva huso'e huozmantegahaze.
Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.
7 Hianagi Nagrani'a kazokzo eri'za zamisaza mopare vahera, nona'a zamazeri haviza huzmantegahue, huno Anumzamo'a hu'ne. Anama hute'za henka zamagra atre'za e'za ama mopare Nagrira eme nagi hanta vazigahaze. (Jen-Agf 15:13-14)
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted."
8 Anumzamo'a Abrahamu'ene huvempa huno oku avufama tagahu nanekea huhagerafiteno, Abrahamu'a, Aisakina nefaza higeno 8'a zagegnama nemaniana, oku avufa taga hu'naze. Aisaki'a Jekopu nefaza higeno, Jekopua 12fu'a tagehemofona nezmafa mani'ne. (Jen-Agf 17:10-14.)
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Ana tagehe'mo'za Josefena kanive rente'za mizante atrage'za ru vahe'mo'za avare'za Isipi vu'naze. Ana hu'nazanagi Anumzamo'a agrane mani'neno,
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 knama nemizageno'a Anumzamo'a aza nehuno, knare avu'vazane, antahi'zana Josefena amigeno, Isipi kini ne'mofo Fero avurera knare higeno, Fero'a huntegeno ugagota kva Isipia hu'neno, noma'afima me'neazane nemania vahetera anazanke huno kegava hu'ne.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Anante Isipi mopare'ene Kenani moparera ne'zana fanane higeno, vahe'mo'za tusi'a zamagate'zampi manizage'za, tagehe'za mago kavera hakare'za eri fore osu'naze.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Hianagi ne'zana Isipi me'ne kema Jekopu'a nentahino'a, tagehemofona esete ne'za omerihogu huzmantege'za vu'naze.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Anante'ma mago'ane (second time) vazageno'a, Josefe'ne huno agra'agu huama higeno, Fero'a, Josefe afuhe'za e'naza kea antahi'ne.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.
14 Anantera Josefe'a ke naneke atrenteno nefa Jekopunku ene ana miko tuzagarazaga'agura nagritega eho huno hu'ne, ana mika'a 75fu'e.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 Hanki Jekopu'a Isipi umani'neno, anantega agrane tagehe'zanena fri'naze.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 Anantegatira zaferina'a eri'za Sekemu vazazamo'za, Abrahamu'ma zagoma atreno Hamori mofavre nagapinti'ma mago'a zagoreti'ma mizama asente'nea kerigampi Sekamu ome asente'naze. (Jen-Agf 50:13.)
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 Hu'neanagi Anumzamo'ma, Abrahamuma huvempama hunte'nea knamo'a kofta huno eku nehigeno, Isipima tagri vahe'ma mani'naza vahe'mo'za tusi vahe krerfa fore hu'naze.
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 Henka Josefema antahino keno osu'nea kini ne' Isipi fore huno kegava hu'ne.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 Ana kinimo'a vahetia rezmatga nehuno, tagehe'ina havi avu'ava hunezmanteno kasefa mofavrema kasentenazana megi'a zamatrenke'za friho huno huhanavetine. (Eks-Ati 1:8-2:15)
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Anama hianknafi Mosesena kasentegeno Anumzamofo avurera hentofa mofavre fore hutegeno, 3'a ikamofo agu'afina kegava hazageno nefa nompi manitegeno,
På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.
21 henka avare'za megi'a ometrageno, Fero mofamo'a avareno agri'a mofavregna huno kegava hu'ne.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Mosese'a Isipi vahe'mofo antahi'zana rempi huno maka eriteno, kema hu'zampine, avu'ava'zama'afina hankave nentake ne' fore huno mani'ne.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Hu'neanagi 40'a zagegafu huku'ma nehuno'a nafuhe'i, Israeli vahera nantu antezmante nagesahie huno antahi'ne.
Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Mosese nevuno keana Isipi ne'mo, Israeli kazokzo eri'za nera nehegeno negeno, Israeli ne'mofo ahoke heno Isipi nera ahe fri'ne.
Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 Mosese'a antahiana agri vahe'mo'za antahi ama hu'za, nagripi huvazino Anumzamo'a huntegeno tagrira tahokeheno tavarenaku e'ne hu'za hugahaze huno antahine, hianagi zamagra Mosesena antahi omi'naze.
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.
26 Umaseno nanterana Mosese'a nevuno keana, tare Israeli ne'tremoke ha' nehakeno, zanarimpa zanazeri fru hunaku, agra amu'noznifi vuno znazeri atrenaku nehuno anage hu'ne, Ama verarena, tanagra kogna mani'na'e. Nahigeta hara neha'e?
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?"
27 Hianagi magomo'ma havizama hunteno ahe frinaku nehimo'a, Mosesena retufe kanti netreno anage hu'ne, Aza kva mani'nenka tagrira refako hurantegahane?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Kagra okima Isipi ne'ma hae fri'nanankna hunka nagrira nahe frinaku nehampi? (Eks-Ati 2:14)
Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
29 Ana kema hia Mosese'a nentahino, Isipia atreno viazamo, Midieni mopare anantega rurega vahe umani'ne. Mosese'ma Midienima umani'neno'a, tare ne'mofavre ksezanante'ne.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Hagi 40'a zagegfuma agateregeno mago ankeromo hagage kokampi Sainai agonamofo agiafi osi zafafi tevesrasra huno nerefi fore humi'ne.
Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Mosese'ma anazama negeno'a, naza fore nehieha nehuno kenakuma eravaoma higeno'a, Ra Anumzamo'a kezatino,
Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 Nagra kagri kagehe'i Anumzane, Abrahamuma Aisakima Jekopu Anumzane, huno higeno, Mosesena, tusi ahirahitegeno avuge'zankura tusi agogogu nehuno avua onke'ne.
"Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Higeno Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne, Kagia nona, kagaretira zafitro, na'ankure e'ima oti'nana mopa, Ruotge hu'nea mopare oti'nane.
Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.
34 Vahe'nima Isipima manine'za knama e'neriza zana tamage hu'na Nagra ke'noe, zamata hozama zamizage'za krafa kema nehazana Nagra nentahina zamaza hunaku menina erami'noe. Menina kagra eno, hugantesugenka, etenka Isipi vugahane.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!"
35 E'ima ana Mosesima zamesra hunente'za, anagema hu'za, Iza kagrira kva mani'nenka vahera refko huo huno huntenemofo, e'i ana nera Anumzamo'a hunteno, kva ne' mani'nenka, zamazahu ne' manio huno Anumzamofo ankeromofo azampi osi zafafinti efore huno hunte'ne,
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Ana ne'mo zamavareno nevuno Isipi mopare ene koranke hagerinte'ene ka'ma hagege mopafina kaguvazane avame'zana 40'a zagegfufina huzmeri hu'ne.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.
37 Ama ana Mosese, Israeli vahe'zagagura huno, Anumzamo'a kasnampa vahetmia tamagripintira nagri'ma hiaza huno azeri otigahie.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig."
38 E'i ana ne'mo, vahe kevumokizmi amu'nompima ka'ma mopafi mani'negeno ankeromo Sainai agonafina tagri tagehemokizmi Anumzamo'a kea huntegeno asimu erino mani naneke erino'ma eme tami'nea nere.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 Tagri tagehe'za ke'a antahizanku zamefi hunemi'za, retufeganti netre'za, zamagu'afina Isipigura tusi zamagesa antahi'naze.
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Eronina amanage hu'za asmi'naze, Kagotama hurantesia anumzantamina tro huranto, na'ankure ama ana Mosese'ma Isipi mopareti tavarenoma e'nea nera na'a fore huminefi tagra antahita keta osu'none hu'naze.
"Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
41 Hige'za ana knafina golire havi anumzana bulimakao anenta kna huza tro hu'za, Kresramana avuga vunente'za anama zamazanuma troma hazazankura muse hunte'naze. (Eks-Ati 32:1-10)
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Hu'neanagi Anumzamo'a amagena huzmantege'za, zamagra havi anumzantema zagere'ma, ofunte'ma ikante monora hunte'naze, ko'ma kasnampa vahe'moma krente'neana tamagra Israeli vahe'mota ka'ma kokampima 40'a zage kafufima ofa nehuta Kresramana vu'nazana Israeli vahemota Nagrite Kresramana vu'nafi? A'o. Nagrite Kresramana ovu'naze.
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
43 Tamagra Moleki havi anumzamofo seli mono no erita magoka ne-eta, Rafani havi anumzamofo ofu eritma ne-etma, havi anumzamofo amema'a mono huntenaku tro hu'naze. Ana hu'negu ama mopafintira tamazeri atranenketma Babilon kumamofona kantu kaziga umanigahaze. (Emo 5:25-27.)
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon."
44 Tagri neragehoza seli mono no zamia eri'za magoka ka'ma kopi vu'naze. Anumzamo'ma Mosese asamino e'inahu hunka tro huo huno hunte'nea kante ante'za, anahu kna hu'za trohu fatgo hu'naze. (Eks-Ati 25:9)
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Henka tagehe'mokizimi mofavreramimo'za ana seli mono nona e'neriza, zamagra ana mopafi Josua'ene naga'amo'zanena megi'a vahe'mofo mopafi ha'hu'za eri'za mani'neza, seli mono nona kiza mani'nageno henka Devitinkna e'ne.
Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,
46 Anumzamofo avesi zamo'a Devitinte megeno, Anumzamoka natregena ra mono nonka'a kineno huno antahige'ne, Jekopu Anumzamo'ma manisia no kinaku hu'ne.
som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Hu'neanagi Solomoni'a Agri ra mono nona kinte'ne. (1 Kin 6:1)
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Hu'neanagi, Mareri Agatere'nea Anumzamo'a vahe'mo azanteti kinte nompina omanigahie huno, Kasnampa ne'mo hunte'ne,
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 Mona kumara trani'e, ama mopa nagiamofo trare, inankna no Nagrira kinantegahaze? Huno Ramo'a hu'ne.
"Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Mika'zana monafine mopafinena Nagrake tro hu'noe. (Ais 66:1-2.)
Har ikke min Hånd gjort alt dette?"
51 Tamagra ke ontahi vahe mani'nageno tamaguamo ene tamagesamo'a tamage kemofona ifo nehie! Tamagra Ruotge Avamumofona tamagehemo'zama hu'naza kna hutma maka kna tamefi hunemize!
I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.
52 Kasnampa vahepintira ina'na vahe tamagehe'za zamahe ofri'naze? Fatgoma Hu'nemo'ma esia zamofoma ko'ma huama'ma hu'naza vahera, zamagra zamahe fri'nazanki, tamagratmi menina komoru huta zamahe fri'naze.
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Korapara Anumzamo'a kasege'a ankero'mokizmi zamazampi antege'za, eri'za eme tamizageta enerita, ana nanekea tamagra amagera ontetma kea rutagare'naze.
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
54 Ana kema Jiu kva vahe'mo'za nentahi'za, tusi zamasi vazige'za zamavera aninkreki hu'naze.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Hianagi Stivenina Ruotge Avamumo agu'afi efregeno, kefatgo hunagamuteno monafinka Anumzamofo masa'zana negeno, Jisasi'a Anumzamofo azantamaga kaziga'a oti'negeno ke'ne.
Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.
56 Nehuno agra anage hu'ne, Keho Monamo'a anagige'na negogeno, Vahe'mofo mofavremo'a Anumzamofo azantmaga'a oti'negena negoe.
Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd."
57 Hianagi zamagra tusi'za hu'za rankege nehu'za, zamagesa renkani nere'za, magoka zamagare'za Stivenina ome azeri'naze.
Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.
58 Rankumapinti retufe'za megiama ete'za, agafa hu'za have knonu ahe'naze. Ana nehazage'za, havige hunteza huama hanigeta antahi sune hu'naza vahe'mo'za amega nakreku'zamia hate'za mago nehazavea, Soli'e nehaza ne'mofo agafi eme ante'naze, (Apo 6:13)
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Stivenima have knonu nehageno'a, Ramofo agi aheno amanage hu'ne, Ramoka Jisasige, avamuni'a erio!
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!"
60 Anage huteno rena reno ranke huno amanage hu'ne, Ramoka kumi'zami'a aze'orinka atrezmanto, huno nehuno fri'ne.
Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
