Aposolo 5
1 Ana hutegeno Ananaiasi ene nenaro Safaira enena anahuke, mopa zania zagore atreteke,
Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2 nenaro'a mago rimpa huno antahi'negeno, mago'a zagoa refako huno agra suna nenteno, mago'a zagoa erino aposol naga ome zami'ne.
og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3 Hu'neanagi Pita'a anage hu'ne, nahigeno Ananaiasiga Sata'a kaguafina efregenka ruotge Avamura revataga hunka mago'a zagoa mopama atrantetira refko hunte'nane?
Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4 Zagore'ma otre'nantera, kagri mopa megeno, zagore'ma atrantera, kagri kavesite me'neane. Na'a higenka amanahu antahintahia kagu'afina antahi'nane? Kagra vahe rezmataga osananki, Anumzamofo revtaga hane.
Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.”
5 Hagi anankema nentahino'a, Ananaiasi'a traka huno frige'za, anankema antahiza nagatera tusi'a kore'zamo zamagrite e'ne.
Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6 Anante nehazave naga'mo'za azeri anteno vazite'za, eri'za ome asente'naze.
Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7 Tri'a aua evigeno nenaro'a anazama fore hu'neana ontahineno anante e'ne.
Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8 Pita'a, anage huno Safairana antahige'ne, zagorema mopama atra'ana, mizana asma'areke atrenampi? nasamio higeno agra anage hu'ne, Izo atreno'a mizana asi'ne higeno,
Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?” Og hun sagde: „Ja, til den Pris.”
9 Pita'a amanage huno Safairana asamine, Nahigetna kagrane negave'enena mago tanarimpa huta Ramofo Avamura reheta nega'e? Negavema ome asentete'za aza vahera, kasante oti'nazanki ko, kagrira anazanke hu'za eri'za vugahaze.
Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.”
10 Anage nehigeno agafi hantaka'a traka huno frige'za, nehazave zagamo'za emegazana hago fri'nege'za, erizafa hu'za vazazamo'za, nevema asente'naza asopare ome asente'naze.
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 Higeno tusi'a kore zamo ana mika mono vahete'ene, ana zama hia kema antahi'naza vahete enena e'ne.
Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12 Aposol naga'mo'za rama'a avame'zane, kuguva zane mika vahe vahepi nehuza, ra mono nompi, Solomoni'e hu'za hunaraginte'pinka ana mika vahe'tamimo'za mago zamarimpa huza magopi atru hu'naze.
Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13 Magore hu'za anampintira zamagripina hageorafi'nazanagi, mika vahe'mo'za kentahiza, agazone hunezmante'za husga huzmante'naze.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14 Hanki hakare vahe krerfamo'za a'nea, vene'nea hu'za Ramofonte zamentintia hu'za, rama'a vahekrerfa efre'naze.
og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
15 Ana higeno mika vahe'mo'za Pita'ma ene vanigeno, amemo'a hagutesie huza kri vahera sesenku huza zafa hu'za kampi, nosiva masi'ne'za zmantage'za mase'naze.
saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16 Anazanke huno ranra kuma'ma Jerusalemi me'nefintira, kri eri'nea vahepi, havi avamu'mo agu'afi fre'nea vahetamina zamare'za ageno, maka vahera zamazeri so'e hu'ne.
Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
17 Hianagi ugagota pristi kva ne'mofo, agri kvafima eri'zama e'neri'za naga'mo'za, (sadusi nagare) aposol nagara kanive rezmante'naze.
Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18 Zamagra e'za aposol naga eme zamazeri'za mika vahe'mokizmi kina nompi omezmante'naze.
Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 Hu'neanagi ana kenegera Ramofo ankeromo'a eno kina vahe kafantmina eme anagino, zamareno atineramino, anage huno zamasmi'ne,
Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20 Ra mono nompi vutma vahepi omo otitma kahefa mani'za eri'zamofo keaga mika zamasmiho.
„Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!”
21 Anankema nentahiza, zahufa ko'ma atiama'afi, ra mono nompi umareri'za agafa hu'za rempi huzami'naze. Anante mono nonte ugota kva ne'ene (hae pristi), agranema nemani'za naga'ane e'za, kanisol (Senhidren) vahe ke hige'za atru nehazageno, ana maka Isareli kva vahetaminena ke hutru hute'za, kina nonte kva vahetega ke atre'za, kinama hu'naza aposol vahera zamaretma eho hu'naze.
Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22 Hu'neanagi kina nonte eri'za vahe'mo'za kina nompi eme kazana onke'za, ete'za naneke eri'za vazazamo'za ome zamasmi'za,
Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23 anage hu'naze, Ome konana kina nona nofinu hentrako hunte'za, kerage kva vahe'ene ana nonte kegava hu'naza vahe'mo'za kafante otiza mani'naze. Hu'neanagi tagrama anagitama ufronana, agu'afina mago vahere huta onke'none.
„Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.”
24 Ra mono'nontema kegava nehaza (tempol kat) vahe'mofonte ugagota hu'nea kva ne'ene, mono nonte ugota kva (hae pristi) vahe'mo'za anankema nentahi'za, tusi'za hu'za hava nehu'za antahintahi hu'naze. Amanahu'zamo'a nankna hugahie hu'naze.
Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
25 Hu'neanagi mago vahe'mo eno, kinama ome huzmante'naza vahe'mo'za, mono nompi otine'za, vahe'zagarmi mono naneke rempi hu'nezmize huno zamasmi'ne.
Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.”
26 Mono nonte kva nehia ne'mo'a, magoka sondia vahe'ene vazazamo'za, ana aposol nagara ome zamavare'za e'nazanagi, sondia vahe'mo'za akohe'za agazone hu'za zamavare'za e'naze. (Na'ankure vahe'mo'za have knonu zamahe frizanku kore hu'za razana osu zamare'za e'naze.)
Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 Ome zamare'za ana aposol nagara ete'za kanisol (Senhidren) vahe zamure eme zamazeri oti'naze. Mono nontema ugote'nea nemo'a (hae pristi) zamantahigeno anage hu'ne,
Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28 tagra menina hanave kea huta, mago'anena ama ana agifina vahera rempi huozmitfa hiho huramantone. Keho amama rempima huzamiza zamo'a Jerusalemi kumapina antahi vagaraze, hankino Jisasima ahe'nazana tagriku ahe'naze hutma huneranta'ze.
„Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!”
29 Hu'neanagi Pita'ene ruga'a aposol naga'mo'za kenona zamire anage hu'naze, Anumzamofo ke'age nentahita ama mopafi vahe'mofonkea ontahigahune.
Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30 Tagri tafahe'i Anumzamo, keka zafarema ahetma hantinaza nera Jisasina azeri otine.
Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
31 Anumzamo'a azeri otino aza tmaga kaziga'a anteno, ugagota kva ne' taguvazi nere hu'ne. Agrite Israeli vahe'mo'za zamagu'a rukrahe hanageno, kumizmia eri atrezmantegahie.
Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32 Higeta tagra e'i ana zama fore'ma hu'neana keteta, ama anankea hu'ama nehune. Ana higeno tagrama ke'nonazana ruotge Avamumo'a keteno huama hu'ne, kema antahiza avariri'za vahera Anumzamo'a ana ruotage Avamura zami'ne.
Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.”
33 Kva vahe'mo'za anankema nentahi'zageno'a, tusi zamarimpa hege'za zamahe frinaku hu'naze.
Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
34 Hianagi Farisi nera Gamalieli'e nehaza ne'mo tra kemofo (lo) kagota huno rempi hunezmige'za, rama'a vahe'mo'za antahinemiza ne'kino otino, osia kna ama vene'ne zaga zamare megi'a zamanteho huno huzmante'ne.
Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35 Anante amanage huno kansol vahera zamasmi'ne, Israeli vahe'mote, nazanoma huzmantegahune hutma kema retroma hana'zana, antahi so'e hunetma anazana huzmanteho.
Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36 Mago'a kna koma evunefina, Tiutasi'a otino, Nagra ra vahe mani'noe hige'za, vahera 400'a naza vene'nemo'za, agranena eme hagerafi'naze. Hianagi agrira ahefri'zage'za, amage'ma nentaza naga'mo'za atre'za panini hazageno mago'zana osu'ne.
Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37 Anama hutegeno'a ana mefiga, mago Galiliti nera, Judasi'e nehaza ne'mo, zamagi kre'za erifatgo haza knare otino, mago'a vahera zamare agrarega atre'nea nera anazanke huno frige'za amage'ma ante'naza naga'mo'za panini hu'naze.
Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38 E'inahu'za fore hu'negu, tamagrira ama nanekea neramasmue, ama nagara mago kea huozmanteta zamatreho. Na'ankure, mopafi vahe'mo'ma amanahu'zama hanigeno'a, amne'zankna hugahie.
Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39 Hianagi Anumzantegati'ma ne'esigetma keaga huozmantegahaze. Anama hanutma aru Anumzamofo ha'rentezanku nehue, hige'za nentahi'za zamatre'naze.
men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!”
40 Kanisol vahe'mo'za ana zamumro kema nentahi'za, ana aposol nagara kehu'agu'a zamante'za zamazeri'za tusi sefu zamite'za, mago'anena Jisasi agifina nanekea osutfa hiho nehu'za, zmatrage'za vu'naze.
Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41 Hige'za aposol naga'mo'za ana kanisol naga zamureti'ma zamatre'za nevu'za, Anumzamofo avure mani'neta Jisasi agire'ma eriga knaza erune, nehu'za muse hume vu'naze.
Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42 Hanki hakare knafina, ra mono nompine, nonte nontera nevu'za Jisasi'a, tazahu ne' Kraisi'e hu'za knare muse kea rempi hunezmi'za huama hu'naze.
Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
