Aposolo 27
1 Hagi Itali kumate tina takaheta vugahaze hutageta, mago ruotage hu'za empra 100'a sondia vahete kva nehia ne' (sensulien) Juliusi kegava hinogu, Poline, ruga'a kina vahera, avaremi'naze.
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 Atramitiumiti Esia kaziga rama'a vente manitere nehia kumate manitere huno, vunaku nehia ventefi marerita hagerimpi vu'none. Aristakusi'a Tesalonaika rankumapinti nera, Masedoniatikino tagrane vu'ne.
Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 Maseno ko'atia zupa Saidoni uhanati'none. Hagi Juliusi'a knare avu'ava Polina hunteno, amane vunka knampa ka'a ome nezmagenka, kazama hu'zana zamagripinti erigahane huno huntegeno vu'ne.
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 Hagi Saidonia atreta Saiprusi ti amu'nompi me'nea kuma asogita vu'none. Na'ankure zaho'mo'a tusiza huno himamutino hagerina erivnape'ne.
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 Hagi Silisiane Pamfilia hagerina arugitagita vunazamota, Maira rankumate Lisia provinsifi umani'none.
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 Anante sondia kva ne'mo'a Aleksandriati ventemo, Itali vunaku nehia vente keteno, anampi tavare antegeta vu'none.
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 Akoheta rama'a kna ana'ana huta vu'none. Tusi knazampi Sindasia ehanati'none, na'ankure zaho'mo'a tusi himamu reno kana renkaniregeta mago'anena ovuta, Kriti ti amunompi me'nea mopa asogita Salmoni vu'none.
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 Agatereta tusi amuho huta Lasia kuma tava'onte, Fea Haveni e'none.
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.
9 Rama'a knamo'a tagateretegeno, hagerimpi vuna kamo'a menina hazenke atie, na'ankure Jiu vahe'mo'za kave'ma a'o hukna agateregeno, hampo'na zaho ko atu knafi efrone, Poli'a antahintahi zamino,
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 anage hu'ne, Ama vene'ne zage, nagrama nentahuana, amama vuku'ma nehuna kamofona rama'a hazenkefi ufreta rama'a zanti atregahune, feno'zane ventegerompage, tagranena tasimura atregahune huno zamasmi'ne.
"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."
11 Hianagi sondia vahete kva ne'mo'a, ventere'ma aze'neria ne' ene, ventemofo nefake ha'a nanekea nentahino, hagi Poli'ma hiankea ontahi'ne.
Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.
12 Na'ankure zahoko'atu knafima ventemo'ma umani kumamo'a knarera osu'ne. Rama'amo'za mago'zamarimpa hu'za, knarekita vugahune hu'naze. Zamagesama antahi'zana Foniksi uhanatigahune hu'za antahi'naze. Kritima ventemo'ma unemania kumamo'a rugaruga asoparega zage ufre kaziga (notwest sautwest) avugosa hunte'negeno zaho ko atu knafina anante umanigahune hu'naze.
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,
13 Kanti sauti kazigati agazone zaho emarerige'za, hago knare hiankita amane vugahu'ne nehu'za, timpi umaniku erinetraza zana anka avazuhu ventefi nente'za, Kriti kaziga vu'za mopa tva'onte vu'naze.
Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 Hianagi tusi'a not isti'e hu'za nehaza zahokomo avunenenteno Kriti kazigati tusi himamutino e'ne.
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".
15 Zaho komo'a vente'a eme amasagino azeri rava higeno, ventemo'a azeri agatere'zana osigeta tagrati atronkeno zaho komo taretufeno vu'ne.
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 Kautae nehaza ti amu'nompi mopa asogita tagareta nevuta, tusi amuho hunerantegeta tazama husia votia avazu huno ne-ea votia erinte anaga atre'none.
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.
17 Hagi votia erianaga atrete'za, nofi eri'za ra ventere azerisigu kitragote'naze. Vene'ne zagamo'za ventemo Sitisi tinkenare ome ahe'zankura tusi kore nehu'za zamazeri knama hanige'za ti avozare'ma akohe'za vanagu, kna'age'zama rente'naza nofira eritrete'za atrageno zaho'mo zamatufeno vu'ne.
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.
18 Maseno ko'atige'za mago'a fenona ventefintira eri atre'naze, na'ankure zaho komo'a tusi hampo'natino ahegantugama huno azeri nakari'za hige'za ana hu'naze.
Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 Hagi nampa 3gnazupa ventemofo eri'za zantamina mago'a asga hu'za mate'vu atre'naze.
Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 Tagra zagene hanafi'enema mika knafina hanatigeta onkonkeno zahoko'mo'ma knare osigeno'a, knare hugahune huta tagesama antahi'nona zamo'a amane zankna hu'ne.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.
21 Za'za kna ne'zana one'za manizageno, Poli'a amu'nozamifi otino anage hu'ne, Ama vene'nemotma nagrama huanke, Amage antetma Krititima atretma omazasina amanahu hazenkene tuzampaza zantamima atraza zana otrasine.
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 Hanki menima tamasmisuana korera osiho, na'ankure amama mani'naza amu'nompintira mago'moka fanane osugahananki, ventemoke fanane hugahie.
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.
23 Na'ankure meni keragera nagrama Agri vahe mani'nena eri'zama'a erinentoa Anumzamofo ankeromo'a navuga eme otino,
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
24 anage hu'ne, Poliga antahio korera osunka amane Sisa avurera ome otio, kagranema ana mika ventefima neaza nagara Anumzamo'a asunku huramanteno tamaza hugahie hu'ne.
"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."
25 E'inage hu'negu ama vene'nezaga korera osiho. Na'ankure nagra Anumzamofonku namentinti nehuankino nasami'nea kante anteno fatgo huno taza hugahie.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
26 Hu'neanagi mago ti amu'nompi mopare atresunkeno zaho'mo ventea atufeno have ome amiteno rukaha hanie.
Men vi må strande på en Ø."
27 Hagi 14ni'a kenage'mofo agu'afima zaho'mo'ma tatufeno Adriatiki hageri amu'nompima nevigeno'a, kerage amu'nompina ventefi eri'za vahe'mo'za hago mopare neone hu'za zamagesa antahi'naze.
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 Nehu'za nofi atumpare knaza eri renente'za, eri hagerimpi re'za kazana, 40'a mita fenkagame urami'ne. Osi'a ogantu'a vuza mago'ane ana nofira erire'za kazana, 30'a mita timofo za'za a'mo'a urami'nege'za ke'naze.
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 Have ahegahune hu'za tusi zamagogogu nehu'za, ventema umaniku'ma nehige'za erinetrazaza anka 4'a asgahu netre'za, ko'ma atisigu nunamu hu'naze.
Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
30 Anante ventefi eri'za vahe'mo'za ventefinti atre'za fre'naku nehu'za, havige hu'za nofite knanentake'za eri netraze nehazage'za osi votia hagerimpi eri atre'naze.
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
31 Poli'a sondia vahete kva ne'ene ruga'a sondia vahera zamasamino, Ama'na vene'ne zagama ventefima omani'snazana tamagra frigahaze hu'ne.
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
32 Hige'za sondia vahe'mo'za ana osi votire'ma kinte'naza nofira traga hutrageno hagerimpi mareno vu'ne.
Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
33 Ko'atumasa huku higeno, Poli'a mika vaheku ne'za neho huno nezmasmino anage hu'ne, 14ni'a kna'mofo agu'afina naza fore hugahieha hutma ne'zama onetma mago'zama osutma e'naze.
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 E'inama hu'nagu mago'a ne'zana neho hu'na neramasmue, na'ankure tamagri'ma tamazeri hampo'na hanigetma manisnagu nehue. Na'ankure magore hunka osi hazenkea mago'moka e'oritfa hugahane.
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."
35 Anagema huteno'a, ana mika vahe'zamufi breti erino Anumzantega nunamu hunteno, korino agafa huno ne'ne.
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 Ana huno hakare vahera zamazeri hampo'na huke hige'za zamesite ne'zana eri'naze.
Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
37 Ana miko vahe'ma vente agu'afima mani'nonana, 276'a vahe mani'none.
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 Anahu'za zamesiama'a nezamu nehu'za, ventemo'ma oza hanigu witia eri'za hagerimpi matevu atre'naze.
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 Ko'ma atige'za, mago mopa ke'nazanagi ana mopa antahi'za ke'za osu'naze, hianagi timo eri mago huno ufreno knare kahepa ruherafi'nege'za kete'za, knare hanuno'a zahomo vente'a atufeno anante vugahie hu'za antahi'naze.
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
40 Hige'za vente'ma azerino nemania nofira tgahu'za eri timpi netre'za, ventema azeri ante fatgo higeno nevia apa kanonte'ma ki'naza nofira vakane'naze. Anante avugama me'nea selia eri zaho kantega netre'za, hageri ankena kefatgo hu'za vu'naze.
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
41 Ventemo'a have ome amasgino anampi vuno'eno osu'are agi'mo'a runtanigeno, ruga ragati hagerimo'a avunema anteno riga'a rutamana hutre'ne.
Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 E'i sondia vahe'mo'za kina vahe zamahe frinaku ke retro hu'naze. Hanki mago'mo'a zanagora aruno tatareno ofregahie hu'za hu'naze.
Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 Hu'nazanagi sondia vahete kva ne'mo'a' Poli'na avare so'e huno aza huno vuku agesa nentahino, sondia vahe'mo'za kina vahera ozmahesaze nehuno, azagama zanago ruga hu'nesamoka ventefintira takaurenka pusante tinkenare vugahaze huno hige'za,
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 mago'amota, zafa atupare azeritma nevusageno, ventemofo atupare aze'nerita vugahaze, hige'za ana'ma hazana knare hu'za mopare vu'naze.
og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
