Aposolo 2
1 Kasefa hoza vasage kna PentikosI ege'za, aposol naga'mo'za mago nompi atru hu'naze.
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 Ana hu'za mani'nageno amehuno zaho'mofo agasasamo hiaza huno, tusi'a agasasa runo monafinti eramino mani'naza nompi avite'ne.
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 Tevemofo agefu'nagana huno, tagareno vuno eno huno, magoke magoke'mofonte emani'ne.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
4 Maka'mofona Ruotge Avamu'mo zamagu'afi viteno, zamazeri otige'za, Avamu'mo zamasamia kante ante'za, agafa hu'za aru agerupinti kea hu'naze.
Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
5 Ana knafina knare hu'za Anumzamofo amagenentaza Juda vahe'mo'za, mopane mopane kotegati e'za Jerusalemi kumate emani'naze.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Ana agasasa fore nehige'za, miko vahe'mo'za atru hu'za na'a fore nehie hu'naze. Na'ankure mago mago'mo'a agra'a agerupi antahitere hu'ne.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7 Zamagra antri nehu'za anage hu'naze, ana maka Galili vahe'mo'za kea nehazanki na'a fore nehie?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: “Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Na'a higeta tagra mago mago'mota tagra'a tageru'ma tarera'ma kaserantegetama neruna tagerupina nentahune?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
9 Tagra rukotegati rukotegati Patia mopareti'ene, Medes mopareti'ene Elami mopareti'ene, Mesopotemia mopareti'ene, Judia mopareti'ene, Kapatosia mopareti'ene, Pontusi mopareti'ene, Esia mopareti'ene,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 Frigia mopareti'ene, Pamfilia mopareti'ene, Isipi mopareti'ene, Sairini kaziga Livia mopareti'ene, Romuti nantu vahe'ene, Hibru vahe'ene, megi'a vahe'mo'za zamagu'a rukrahe hu'naza vahe'enene.
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 Kriti mopareti'ene Arabu mopareti vahe'mota tagra hanavenentake avu'ava'zama Anumzamo'ma hia zana tagerupi nentahune!
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
12 Maka'mo'za mago'ene na'a fore nehie nehu'za, tusi'za hu'za antahintahi hakare hu'naze. Zamagra'a ohumi ahumi nehu'za anage hu'naze, Na'a amazana fore nehie?
Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: “Hvad kan dette være?”
13 Hianagi mago'amo'za anama haza zankura anage hu'za zamagi'za nereza, zamagra kahefa waini ti ne'za negi nenegahaze! Hu'za hu'naze.
Men andre sagde spottende: “De ere fulde af sød Vin.”
14 Hianagi Pita'a otino 11ni'a aposol naga'ane mani'neno ranke huno zamasmino, tamagra Judia vahe'ene, miko Jerusalemi mani'namota amama huankea tamagesa anteta antahi ankereho.
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: “I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15 Ama kema nehaza zanku'ma tamagesa hakare nehazana, menina nantera 9kiloki hu'neanki'za, zamagra negi tina one'naze.
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16 Hu'neanagi ama'i korapa kasnampa ne'mo, Joeli hu'nea nanekemofo avufa'a meni negaze.
men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
17 Hagi vagare knafina, Anumzamo'a anage hu'ne, Nagra Avamuni'a vahepi eri herafi atresugeno, tamagri ne'mofatamimo'za, kasnampa kea huama nehanage'na, kasefa vahe'mo'za ava'na keaza nehanage'za, ranafa tamimo'za ava'na kegahaze.
“Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Nagri eri'za vahera, vene'nere ene, a'nerera Nagra Avamu'ni'a ananknafina eri herafi atresuge'za zamagra kasnampa kea hugahaze.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
19 Nagra monafina ruzahu'za eri fore nehu'na, kaguva avame'za ama mopafina erifore nehu'na, korane, tevene, hampone tokira hugahie.
Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Zagemo'a rukrahe huno hani hanigeno, ikamo'a kora hanigeno, henka tusi'a hanave'nentake Ramofo kna egahie.
Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Ana nehanigeno miko vahe'mo'za, Ramofo agi hanta nevazisamo'za zamagu'vazinke'za knare kuma erigahaze. (Jol 2:28-32.)
Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
22 Israeli vahe'motma ama kea antahiho, Nazareti ne' Jisasina, Anumzamo azeri oti'nea ne'mo, kaguva zane ruzahu'zane, avame'zana Anumzamo'a, Agripi runtanino amuno tamifina eri'zana erigeta, keta antahita hu'naze.
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 Ama ana nera, Anumzamo antahino ahegahaze huno korapa retro hu'nea kante antetma, tamagra avaretma megi'a vahe zamazampi antage'za, keka zafare hanto ahegeno fri'ne.
ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
24 Hianagi Anumzamo'a fri'nefinti azeri otino, fri'zamofo atazampinti azeri so'e hu'ne. Na'ankure frizamofo hanave'amo'a azerintega osu'ne.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Deviti'a amanahu ke agriku hu'ne, Nagra maka zupa negogeno, Ramo'a navuga nemanie, na'ankure Agra nazantmaga'a mani'neankino, mago zamo'a nazeri kazara osugahie.
Thi David siger med Henblik paa ham: “Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
26 E'ina hu'negu nagu'amo'a so'e nehanigeno, nagipintira tusi'a musenkemo atiramigahie. Navufamo'enena ana zanke huno fore'ma hania zanku avega anteno manigahie.
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
27 Na'ankure kagra nagu'namena fri vahe kumapina (Heidis), otregahane, huge atresankeno Ruotge hu'nemo'a kerifina onkasrigahie. (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
28 Kagra mani'zanimofo kana ko eri'ama hunami vare'nane. Kagrama navate'ma nemaninkeno'a, nagripina musezamo avinete, huno Deviti'a hu'ne. (Sam-Zga 16:8-11.)
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
29 Nafuhete, nagra fatgo hu'na neramasmue, mago tahitia Deviti'a frige'za asentageno, keri'amo'a menina tagrane me'ne.
I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 Na'ankure agra kasnampa nekino antahine, Anumzamo'a mago negeho avareno tra'are (kini trate) antesigeno mani'nigu averino huvempa hu'ne.
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
31 Deviti'a kegamuteno, Kraisima friteno otisniazana ke'ne, fri vahe kumapina (Heidis) avufamo'a atresigeno za'za kna omaneno, onkasrisia zanku hu'ne. (Sam-Zga 16:10.) (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
32 E'i ana Jisasina, Anumzamo'a fri'nefinti azeri otigeta, tagra maka'mota tavufinti ke'nona zanku nehune.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Ana higeno Anumzamo ragi nemino, azantamaga kaziga'a avarentegeno, huvempama hu'nea Ruotge Avamura Nefampinti erino, eritagitregeta menina negeta nentahita nehaze.
Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
34 Na'ankure Deviti'a monafinka mareori'neanagi, Deviti agra'a huno, Ramo'a, nagri Ramofonku huno, Naza tamaga kaziga mani'nege'na,
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: “Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
35 Nagra ha' vaheka'a zamazerina kagia tra antesugenka, kagiareti arentrako hugahane huno hu'ne. (Sam-Zga 110:1.)
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
36 E'ina hu'negu, maka Israeli vahe'motma tamage hutma antahi ankereho, tamagrama aheta hanti'naza nera, Anumzamo'a azeri otigeno, Ra vahe tro huno Kraisi mani'ne.
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
37 Ana kema zamagrama nentahizageno, kemo'a zamarimpafi agonaza zamareaza hige'za, Pitanku'ene ruga'a aposol nagakura anage hu'naze, tafuhete tagra na'a hugahune?
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: “I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
38 Hazageno, Pita'a zamagrikura anage hu'ne, tamagu'a rukrahe nehutma, Jisas Kraisi agifi mono tina frenkeno, kumi'timia apaseramante'na, ruotge Avamu'mofo museza tamagra erigahaze.
Men Peter sagde til dem: “Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
39 Na'ankure huvempama hu'neana tamagri'ene, mofavre tamimofonku'ene, afete mani'namokizmigu'ene, ruga'a vahera tagri Ra Anumzamo zamagi hanige'za, Agrite esamoza erigahaze.
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
40 Rama'a ruga'a ke Pita'a huama nehuno, zamazahuke zamasami'ne. Kefo zampima mani'naza vahepintira, maniganeta manisaza zamo tamagu'vazina, knare huta manigahaze.
Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: “Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
41 Agri kere zamentintima haza nagapintira, monoti fre'naze. Anazupage tima fre'nazana, 3tauseni'a nazamo'za fre'naze.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 Ana vahe'mo'za aposol nagamokizmi naneke antahiza atru hu'za monora rempi hu'za nentahiza, magopi breti kori'za nene'za (Lords sapa) nunamuna hu'naze.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Aposol naga'mo'za hakare ruzahu'zane, kuguva'zana erifore nehazageno, maka'a vahe'mo'za nege'za zamanogu nehu'za amazana na'za fore'nehie hu'naze.
Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 Hanki Jisasinte zamentinti hu'naza vahe'mo'za tragote'za nemani'za, maka'za zamia omi'ami nehu'za,
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 mago'a zazamine, mopa zaminena agafa hu'za zagore atrage'za, miza'sage'za zago eri'za upama hu'naza vahe refako hu'za zami'naze.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Maka kna ra mono (tempol) kumapi atru hu'za mono kea nehu'za, zamagu'a anterami'za, zamarimpa fruregati nonte nonte bretia kori'za nene'za kave'zamia fako hutere hu'naze.
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 Anumzamofo agi hentesga nehazageno, mago'a vahe'mo'za ana vahe'mokizmi muse huzmante'naze. Ana nehazageno Anumzamo zamagu'ma vazi'nea vahe'mo'za mago mago kna rama'a efre'naze.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
