2 Samue 1

1 Hagi Soli'ma fritegeno'a, Ameleki vahera Deviti'a hara huzmagatereteno, tare zagegna Ziklaki kumatera emani'ne.

Og det skete efter Sauls Død, der David var kommen tilbage efter at have slaaet Amalekiterne, da blev David i Ziklag to Dage.

2 Hagi nampa 3 knazupa mago nehaza ne'mo kukena'a tagato nehuno, asenifina kugusopa kateno freteno, Soli sondia vahe'mokizmi seli nonkumapinti atreno freno e'ne. Hagi ana ne'mo'ma Devitinte'ma enehanatino'a, Deviti agafi avugosaregati emase'ne.

Og det skete paa den tredje Dag, se, da kom en Mand fra Lejren fra Saul, og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord paa hans Hoved, og det skete, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøjede sig.

3 Hagi ana nera Deviti'a anage huno antahige'ne, Kagra igati e'nane? Higeno ana ne'mo kenona huno, Nagra Israeli vahe seli nonkumapinti fre'na e'noe.

Og David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Lejr.

4 Higeno Deviti'a antahigeno, Muse hugantonki na'a fore hu'nefi nasamio, higeno ana ne'mo'a kenona huno, rama'a vahera hapintira atre'za fri'zageno, rama vahetamine, Soline, nemofo Jonataninena zamahe fri'naze.

Og David sagde til ham: Hvad er der sket for en Sag? Kære, kundgør mig det! Og han sagde: Alt Folket flyede fra Slaget, der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.

5 Hagi Deviti'a ana nehaza nera antahigeno, Soli'ene nemofo Jonatanikema fri'na'e nanekea inankna hunka antahi'nane?

Og David sagde til den unge Karl, som forkyndte ham dette: Hvorledes ved du, at Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde?

6 Ana nehaza ne'mo'a kenona huno, Nagra Gilboa agonare mani'nena kogeno, Soli'a karugaru keve'are rentinti huno oti'ne. Hagi ha' vahe'mofo karisimo'za eme azeri'za nehazage'na ke'noe.

Da sagde den unge Karl, som forkyndte ham det: Det hændte sig, at jeg kom paa Gilboas Bjerg, og se, Saul støttede sig paa sit Spyd, og se, Vogne og Rytternes Anførere trængte ind paa ham.

7 Hagi agra rukrahe huno nenageno, kezanke hige'na voe hu'na hugeno,

Og han saa omkring bag sig og saa mig, og han kaldte ad mig, og jeg sagde: Se, her er jeg.

8 agra anage hu'ne, Kagra izage huno hige'na, nagra kenona'a hu'na, Ameleki ne' mani'noe hu'na asami'noe.

Og han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter.

9 Anage hugeno, agra anage hu'ne, Muse hugantonki amare enka eme nahefrio. Na'ankure nagra ofri amane mani'noanagi tusi nata negrige'na maraguzanetuanki eme nahe frige'na, fri'neno huno hu'ne.

Da sagde han til mig: Kære, træd hen til mig, og dræb mig, thi Krampen har grebet mig; men Livet er endnu ganske i mig.

10 Hige'na nagra agrite uravao hu'na ahe fri'noe. Na'ankure nagra kena antahi'nama huana agra ra hazenke eri'neankino manigara osu'nege'na, ahe nefri'na, kini fetori'a e'neri'na, azampinti asama'a katufe'na ama eri'na ranimokarega neue.

Og jeg traadte hen til ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han ikke kunde leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har bragt dem hid til min Herre.

11 Hagi ana ke'ma Deviti'ene mika sondia vahe'amo'zama nentahi'za zamasunku nehu'za, kukenazamia tagato hu'naze.

Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligervis alle Mændene, som vare hos ham.

12 Hagi Soline Jonatanine, Ra Anumzamofo sondia vahetamine, rama'a vahetamine Israeli vahetamima fri'naza zanku zamasunku nehu'za, zamagra zavi krafa nehu'za ne'zana one mani'nageno vuno kinagase'ne. Na'ankure rama'a vahetamina bainati kazinknonteti'ma zamahe fri'naza zanku anara hu'naze.

Og de sørgede og græd og fastede indtil Aftenen over Saul og over Jonathan, hans Søn, og over Herrens Folk og over Israels Hus, at de vare faldne ved Sværdet.

13 Hagi kema erino e'nea nehaza nera Deviti'a antahigeno, Kagra iga rise mani'nane, higeno ana risemo'a huno Nagra Ameleki vahe'ma kagri mopafima emani'naza vahe'mokizmi mofavre mani'noe huno hu'ne.

Og David sagde til den unge Karl, som gav ham det til Kende: Hvorfra er du? og han sagde: Jeg er en fremmed amalekitisk Mands Søn.

14 Hagi ana risera Deviti'a antahigeno, nahigenka masavema frenteno Ra Anumzamofonte'ma huhampri ante'nea nera korera osunka ahe fri'nane?

Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke for at udrække din Haand til at dræbe Herrens Salvede?

15 Huteno Deviti'a mago sondia ne' ke higeno egeno, ana nera bainati kazinknoteti ome akafrio, huno higeno ana nehaza nera ome ahe fri'ne.

Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, saa at han døde.

16 Ana higeno Deviti'a ana Ameleki ne'mofo avufga negeno anage hu'ne, kagra'a hu'nana hazenke zamofo nona'a frine. Kagraka'a huama hunka nagra Ra Anumzamo'ma huhamprinte'nea kini ne' ahe fri'noe hunka hu'nane.

Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg har dræbt Herrens Salvede.

17 Hagi Deviti'a Soline Jonatanikiznigura asunku nehuno zavi asunenteno,

Og David sang denne Klagesang over Saul og over Jonathan, hans Søn,

18 Judia vahekura ana zagamera rempi huzaminke'za hiho huno hu'ne. Hagi ama ana zagamera atimofo zagamere hu'za nehazankino, Jasari avontafepi krente'naze. Amanage huno ana zagamera Deviti'a hu'ne,

og han befalede, at man skulde lære Judas Børn „Buen‟; se, den er skreven i den oprigtiges Bog:

19 Israeli vahe'mota tamagimo'ma mareri'nea vahetamimotma agonaramimpi frizageno, himamunentake sondi'a vahetamimo'zanena fri'naze.

O Israels Pryd! paa dine Høje ligger han ihjelslagen; hvorledes ere de vældige faldne?

20 Ana zamofo agenkea Gati kumapina ome huama nosuta, Askeloni kumapinena ome hu amara osiho. Ru Filistia vahe'mokizmi mofa'nemo'za muse hugahaze. Hagi oku zamavufaga taga osu Filistia vahe'mokizmi mofa'nemo'za antahisu'za muse nehu'za tagizaregahaze.

Giver det ikke til Kende i Gath, bebuder det ikke paa Gaderne i Askalon, at Filisternes Døtre ikke skulle glæde sig, at de uomskaarnes Døtre ikke skulle fryde sig!

21 Gilboa agonarera atara ohesigeno, kora ruontena, hozafima ofama hu witi raga reontesie. Na'ankure hanave ne'mofo hankoa azeri pehana higeno, Solina mago'ane hankoarera masavena freontegosie.

I Bjerge udi Gilboa! der skal ikke komme Dug, ej heller Regn paa eder, der skal ej heller være Agre med Offergaver; thi der er de vældiges Skjold besmittet, Sauls Skjold ikke salvet med Olie.

22 Jonatani atia vahe ahe vagare ati me'neankino hatetira amane omegosie. Hagi Soli bainati kazimo'a, amane nomaneanki hanave sondia vahe nezamahegeno, ha' vahe'zamimofo koramo'a ana kazintera avite'ne.

Jonathans Bue vendte ikke tilbage fra de ihjelslagnes Blod, fra de vældiges Fedme, og Sauls Sværd kom ikke tilbage forgæves.

23 Soli'ene Jonatanikea kasefa'ma huke mani'natera, vahe'mo'za zamavesi neznante'za knare huznante'naze. Zanagra kasefa'ma hu'ne maninatera tagrote'ne mani'nene, fri'ana magoka frie. Zanagra tumpa namamo'ma ame huno eankna nehuke, laionimofo hanavegna hanavezanimo'a hu'ne.

Saul og Jonathan vare elskelige og liflige i deres Liv, de bleve heller ikke adskilte i deres Død; de vare lettere end Ørne, de vare stærkere end Løver.

24 Hagi Israeli mofanemota Solinkura tamasunku nehuta, zavira ateho. Agra marerirfa korankre kukena huneramanteno, golire pasesu kukenatamirera rekamrente'ne.

I Israels Døtre! græder over Saul, ham, som klædte eder stadseligt med Skarlagen, ham, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.

25 Hagi ana hapina hanavenentake sondia vahera frizageno, Jonatani'enena fri'negeno, avufgamo'a agonafi me'ne.

Hvorledes ere de vældige faldne midt i Slaget? Jonathan er ihjelslagen paa dine Høje!

26 Hagi nenafu Jonataniga kagrikura tusiza hu'na zavi krafa nehu'na, kagrira tusiza hu'na navesigantoe. Kagrama nagri'ma kavesinante'nanana vene'nemo'ma a'nema avesinentea avamena agaterenka, kavesinante'nane.

Jeg er saare bedrøvet for dig, min Broder Jonathan! du var mig saare liflig, din Kærlighed var mig underfuldere end Kvinders Kærlighed.

27 Hanavenentake sondia vahera ha'pi zamahe vagarazageno, ha'zazmimo'a haviza hu'ne.

Hvorledes ere de vældige faldne, og Krigsvaaben gaaet tabte?