< 2 Samue 24 >

1 Hagi mago'ane Ra Anumzamo'a Israeli vahera arimpa ahenezamanteno, Devitina antahintahi amino Israeli vahe'ene Judia vahera nama'a mani'nafi ome hamprio hu'ne.
Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: "Gå hen og hold Mandtal over Israel og Juda!"
2 Higeno kini ne'mo'a sondia vahete kva ne Joapuna hunteno, kagra ana mika Israeli naga'mokizmi nompi vunka noti kaziga Dani kumateti eri agafa hutenka, saoti kaziga Berseba kumate vunka vahera hamprige'na nama'a vahera mani'nazafi ke'na antahi'na ha'neno.
Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: "Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!"
3 Hianagi Joapu'a kenona huno, Kini ne'moka nagri'ma navesiana Ra Anumzankamo'a vahera zamazeri rama'a hanige'za 100'a zupa rama'a hu'za amama mani'nazaza hu'za fore hanaze. Hagi anazama fore'ma haniazana kagra kasefa hunka mani'nenankeno fore huzanku nave'nesie. Hagi na'a agafare amanahu zana kagra hu'za nehane?
Men Joab svarede Kongen: "Måtte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"
4 Hianagi kini ne'mo'a ana ke'a refako huno onke ome hampriho hige'za Joapu'ene sondia vahe'mo'za vahe ome hamprinaku vu'naze.
Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.
5 Hagi zamagra Jodani tina takahe'za Aroeri kuma'mofo sauti kaziga agupofi seli no ome ki'za mani'ne'za Gati vu'za rugitagi'za Jazeri vu'naze.
De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;
6 Hagi zamagra Giliati vute'za anantetira Hiti vahe mopafi Kadesi vu'za Dani ehanatite'za, Danitira rugagi'za Saidoni vu'naze.
så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;
7 Anantetira rukrahe hu'za vihuma me'nea kumate Hivine Kenani kumate ete'za, henka sauti kaziga Judane Bersibanena vu'naze.
så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.
8 Hagi 9ni'a ikanki, 20'a zage knafi maka kaziga vano huza vahera hamprite'za ete Jerusalemi vu'naze.
Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.
9 Hagi Joapu'a anama ome hampri'nea vahe'mokizmi kea Devitina asamino, Kazinteti'ma ha'ma huga vahera 800 tauseni'a Israeli vahepina manizageno, 500 tauseni'a vahe Juda nagapina mani'naze.
Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500000 Mænd.
10 Hagi Deviti'a vahe'ma hamprite'noa arimpagna hu'ne. Ana huteno Ra Anumzamofona antahigeno, Nagra vahe'ma hampruana tusi'a kumi hu'noe. Hagi eri'za vahekamo'na nagra neginagi navu'nava hu'noanki kumini'a eri atrenanto.
Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"
11 Hagi Deviti'a masenefinti anante nanterana otigeno, Ra Anumzamo'a Deviti kasnampa ne Gatinte eno, anage huno kea atrenteno,
Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således:
12 Ra Anumzamo'a amanage hie hunka Devitina ome asamio, Kazeri havizama hanua kea 3'a kankamumpi kasamiga huanki, anampinti mago'mofo huhamprige'na kazeri havizana ha'neno.
"Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"
13 Anage huno asamigeno Gati'a Devitina ome asamino, 7'a kafufi agatonto kna fore haniegu kavesifi? 3'a ikampi ha' vahe'mo'za ha'huramanteno kna tamisifi, 3'a zageknafi kria atrenugeno tamazeri haviza haniegu kavenesie? Hagi e'i anampinti mago knazamofo huhamprigena, anama hanamofo Ra Anumzamofona ome asamigahue.
Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
14 Hagi Deviti'a Gatina asamino, nagra tusi'a narimpagna huanki, Ra Anumzana asunku Anumza mani'neanki atregeno nazano hunaku'ma hanuno'a, agra'a tazeri havizana hino. Hagi ha' vahe'mokizmi zamazampina tavarente'na tazeri havizana osiho.
David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
15 Hagi Ra Anumzamo'a ana nanterana tusi'a hazenke atregeno 3'a zage knafi noti kaziga Daniti agafa huteno, vuno sauti kaziga Berseba vigeno ana maka mopafina 70 tauseni'a vahe zamahe fri vagare'ne.
Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.
16 Hagi vahe'ma zamahe fri ankeromo'ma Jerusalemi kuma'ma erihaviza hunaku retro nehigeno, Ra Anumzamo'a asunku nehuno, antahi'zama'a eri rukrahe huno, ana ankeroa asamino, kazana atro huno hu'ne. Ana zupa ko ankeromo'a Jerusalemi tavaonte Jebusi ne' Araunama witi akruma neharere mani'negeno anage hu'ne.
Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.
17 Hagi Devitima ankeromo'ma vahe'ma nezamahegeno negeno'a, anage huno Ra Anumzamofona asami'ne, Nagra'a kumira hu'na havi navunavara hu'noe. Hianagi ama'na vahe'mo'za sipisipigna huza kezmia omne'neanki nankna hazenke hu'nazagenka zamahe'za nehane? Muse hugantoanki nagri'ene nagani'ane tazeri haviza huo.
Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: "Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus!"
18 Ana higeno Gati'a ana kna zupa Devitinte eno anage huno asami'ne, marerinka Jebusi ne'ma Arauna'ma witi akru'ma neharere Ra Anumzamofo kresramnavu ita ome retro huo.
Samme Dag kom Gad til David og sagde: "Gå op og rejs HERREN et Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!"
19 Anage higeno, Ra Anumzamo'ma Gati'ma asamia kante anteno anaza ome retro hunaku, Deviti'a marerino vu'ne.
Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde påbudt.
20 Hagi Arauna'ma kegeno kini ne'mo'ene vahe'amozama agrama mani'neregama azageno'a, Arauna'a uramino kini ne'mofo avuga avugosaregati mopafi upri huno ra agi ami'ne.
Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham;
21 Ana huteno Arauna'a anage hu'ne, na'a higenka rana kini nemoka eri'za vaheka'monarega neane? Higeno Deviti'a kenona huno, witi akaru'ma neharana mopa mizasena Ra Anumzamofontega Kresramanavu ita tro hanugeno, amama zamazeri haviza nehia hazenkea omnegahie.
og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?" David svarede: "For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!"
22 Anante anage huno Arauna'a Devitina asami'ne, ranimoka amne ama ana mopa erinka kagrama antahinankeno knare'ma haniazana hugahane. Hagi kresramna vu zana kaona megeno, rezahema huza witima refuzafunepaza zafane, kaomofo anankempima nentaza karenamare zafanena erinka tevea kregahane.
Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!
23 Hagi kini ne'moka ama mika zantamina nagra negamue, nehuno Arauna'a mago'ane anage huno kini nekura hu'ne, Ra Anumzana, kagri Anumzamo'a kagrama hanana ofarera muse nehuno antahigamisie.
Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde til Kongen: "Måtte HERREN din Gud have Behag i dig!"
24 Hianagi kini ne'mo'a anage huno Araunana asami'ne, Nagra mizasena kagripintira erigahue. Hagi miza ose'nenua mopafina Ra Anumzana nagri Anumzamofona kre fanene hu ofa amnea huontegahue. Anage nehuno Deviti'a witima neharea mopane bulimakaonena 50'a silva zagoreti mizase'ne.
Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!" Så købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;
25 Ana huteno Deviti'a anante kresramna vu ita tro huteno, kre fanene hu ofane, rimpa fru ofanena hu'ne. Ana higeno Ra Anumzamo'a nunamuzmia nentahino, ana mopafintira knazana eri amne hu'ne.
og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

< 2 Samue 24 >