2 Samue 18
1 Hagi Deviti'a agranema vu'naza sondia vahete'ma ugagota hu'za kegavama hanaza sondia vahe'ma huhampri zamante'neana 1tauseni'a sondia vahete kva vahe huhampri nezamanteno, mago'a 100'a sondia vahete kva huhampri zamante'ne.
Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
2 Hagi 3'a kevuma sondia vahe'ma refako hu'nefintira, mago kevua Joapu kegava higeno, mago kevua Joapu nefu Abisai kva higeno mago kevu'a Gatiti ne' Itaia kegava hu'ne. Ana hazageno kini ne'mo'a sondia vahetamina zamasamino, nagrane hatera vugahue.
Og David udsendte Folket, den tredje Part under Joabs Haand og den tredje Part under Abisaj', Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand og den tredje Part under Githiteren Ithais Haand, og Kongen sagde til Folket: Ogsaa jeg vil drage ud med eder.
3 Hianagi sondia vahe'mo'za anage hu'naze, Kagra tagranena hatera ovugahane, tagrama hapinti'ma atreta frege, amu'nompinti'ma refko hu'za mago'a vahetima zamahesu'za, ana zankura zamagra ontahigahaze. Hagi kagrama vananke'za kahesu'za 10 tauseni'a vahe'ma zamahe'za musema nehazankna hugahaze. Hagi kagra atrenka kumate mani'nenka vaheku'ma upa hanuno, neone zanku upa'ma hanunkenka taza hananana knare hugahie.
Men Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, eller om Halvdelen af os døde, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, men nu er du ligesom ti Tusinde af os: Saa er det nu bedre, at du kommer os til Hjælp fra Staden.
4 Hagi kini ne'mo'a amanage hu'ne, Tamagrama antahisageno'ma knarema haniazana nagra hugahue. Hagi kini ne'mo rankumamofo kahante uotino mani'nege'za sondia vahe'mo'za 1tauseni'a sondia vahete kvao, 100'a sondia vahe'ma refko'ma hunteterema hu'naza kevu nevazageno, 1tauseni'a sondia vahe'ma refko'ma hunteterema hu'naza kevumo'za vu'naze.
Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øjne, vil jeg gøre. Saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.
5 Hagi kini ne'mo'a amanage huno Joapunki, Abisainki, Ittainena zamasami'ne, Nagri'ma antahinamisuta Absalomuna agazone hunteho. Hagi ana nanekema 3'a kva vahe'ma zamasamiana mika sondia vahe'mo'za nentahizageno zamasami'ne.
Og Kongen bød Joab og Abisaj og Ithaj og sagde: Farer mig lemfældeligt med den unge Mand, med Absalom; og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene angaaende Absalom.
6 Anante Deviti sondia vahe'mo'za vu'za Efraemi zafafi Israeli sondia vahe'ene hara ome hu'naze.
Og der Folket kom ud paa Marken imod Israel, da stod Slaget i Efraims Skov.
7 Hagi Deviti naga'mo'za Israeli vahera hara huzamagaterage'za, ana zupa 20 tauseni'a vahe zamahe fri'naze.
Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skete samme Dag et stort Nederlag paa tyve Tusinde.
8 Hagi ana zupa ha'mo'a ra huno maka kaziga vuno eno higeno, ana zafafima savri hu'za hazenkema eri'za fri'naza vahe'mofo nampamo'a kazinteti'ma zamahe'naza vahe'mokizmi nampana agatere'ne.
Og Krigen udbredte sig over hele Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end Sværdet fortærede den samme Dag.
9 Hagi ana ha'ma nehazageno'a, Absalomu'a Deviti sondia vahe mani'narega e'ne. Hagi eme zamageno miuli nehaza donkifi frenaku freno viana oki zafa azankuna'afi azokamo'a rusi huno azeri sga higeno miuli donkimo'a atreno fre'ne.
Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede Grene af den store Eg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev hængende imellem Himmelen og Jorden, men Mulen, som var under ham, løb videre.
10 Hagi mago sondia ne'mo'a ana zana negeno vuno Joapuna ome asamino, Absalomuna azoka'mo'a oki zafafi rusi huno azeri sga higeno mani'ne.
Der en Mand saa det, da gav han Joab det til Kende, og han sagde: Se, jeg saa Absalom hænge i Egen.
11 Ana'ma hutegeno'a Joapua ana nera asamino, nahigenka agrira ahe ofri'nane, kagrama ahe frintesina nagra silvane harafa ma nentaniza amu nofira kamuresine.
Og Joab sagde til Manden, som gav ham det til Kende: Men se, saa du det, hvorfor slog du ham da ikke der til Jorden? saa vilde jeg have givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte.
12 Hianagi ana sondia ne'mo kenona huno, 1tauseni'a silva nenaminka ome ahe frio hunka hugahananagi, nagra anara osugahue. Hagi tagra nentahukeno kini ne'mo'a kagri'ene tare kva netrena Abisaine Ittainena tamasamino Absalomuna ahe ofriho hu'ne.
Men Manden sagde til Joab: Ja, havde jeg end faaet vejet tusinde Sekel Sølv i mine Hænder, da vilde jeg dog ikke have udrakt min Haand imod Kongens Søn; thi Kongen bød dig og Abisaj og Ithaj for vore Øren og sagde: Tager Vare, hvo I end ere, paa den unge Mand, paa Absalom.
13 Hagi nagra ana nera ahoresina, kini ne'mo'a keno eri fore hisine. Na'ankure maka'zama fore hiazana agra ko nentahie. Hagi agra keagare'ma nazeri otino nazeri havizama hanifintira, kagra naza osugahane.
Eller dersom jeg havde gjort nogen Svig imod hans Liv (efterdi ingenting bliver dulgt for Kongen), da havde du selv sat dig derimod.
14 Hagi Joapu'a ana nekura amanage hu'ne, Kea osunka tagano, nehuno oki zamofo azanku'nate Absalomu'a hantiteno ofri mani'negeno 3'a karugru keve erino vuno, Absalomuna tumo ruragino regeno fri'ne.
Da sagde Joab: Jeg kan ikke saaledes tøve hos dig. Saa tog han tre smaa Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, medens han endnu levede, midt i Egen.
15 Hagi Joapu hankore'ma e'neri'za 10ni'a vahe'mo'za Absalomuna ome regagi'za ahe'naze.
Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede og sloge Absalom og dræbte ham.
16 Hagi ana huteno Joapu'a uferege'za agri sondia vahe'mo'za Israeli sondia vahe'ma zamarotagoma nehazaregatira atre'za e'naze.
Da blæste Joab i Trompeten, og Folket kom tilbage fra at forfølge Israel; thi Joab forhindrede Folket derfra.
17 Hagi Absalomuna avufga'a eri'za mago keri kampi nevaziza, ana agofetura have eri'za rentrako huntazageno hihi huno mareri'ne. Hagi ana'ma hige'za mika Israeli sondia vahe'mo'za kumazamirega vu'za e'za hu'naze.
Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule og oprejste en saare stor Dynge Sten over ham, og al Israel flyede hver til sine Telte.
18 Hagi Absalomu'a kasefa huno'ma mani'neno'a, mago havea eri retru renenteno nagra mofavre onte'noankino, ama havemo'a nagri nagi erino avame'za megahie, huno hu'neankino menina ana havea me'nege'za nege'za Absalomu have hu'za nehaze.
Og Absalom havde i levende Live taget og oprejst sig en Støtte, som staar i Kongens Dal; thi han sagde: Jeg har ingen Søn, derfor skal denne være til mit Navns Ihukommelse; og han kaldte denne Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Mindesmærke indtil denne Dag.
19 Anante Zadoki nemofo Ahimasi'a Joapuna asamino, natrege'na nagarena vu'na amama fore'ma hia zamofo musenkea kea Devitina ome asamina, Ra Anumzamo'a ha' vahekamofo azampintira kaguvazie hu'na ome asamineno.
Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kære, lad mig løbe og bringe Kongen Budskab, at Herren har skaffet ham Ret og friet ham af hans Fjenders Haand.
20 Hagi Joapu'a kenona huno, Kagra menina ama musenkea erinka kini netega ovugahane. Hagi henka musenkea erinka vugahane. Na'ankure menina agri'a mofavre fri'ne.
Men Joab sagde til ham: Du bliver ikke i Dag en Mand med et glædeligt Budskab, men en anden Dag kan du bringe Budskab; men i Dag kan du ikke bringe noget godt Budskab, fordi Kongens Søn er død.
21 Hagi Sudaniti (Itiopia) ne'mofo Joapu'a hunteno anage hu'ne, Kagra knazamofo nanekea Devitina ome asamio, ana ne'mo'a Joapu avuga renareno kepri huteno agareno vu'ne.
Og Joab sagde til Kusiten: Gak hen, sig til Kongen det, som du har set; og Kusiten bøjede sig ned for Joab og løb.
22 Hianagi Zadoki nemofo Ahimasi'a hanavetino Joapuna asamino, Nazano navufgare'ma fore'ma hania zankura kagesa ontahi natrege'na nagranena kini nete vaneno. Higeno Joapu'a huno, Mago mizana e'origahananki, na'agafare vunaku nehane?
Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: Det gaa, som det vil, kære, lad mig ogsaa løbe efter Kusiten; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du har dog ikke et godt Budskab at bringe.
23 Hianagi Ahimasi'a huno, Nazano nagrite'ma fore'ma hania zankura ontahuanagi nagrira natrege'na va'neno. Higeno Joapu'a knareki vuo huno hunte'ne. Hagi Ahimasi'a Jodani agupofinti Mahanaimiti rugitagino Sudani (Itiopia) nera ovu'negeno uhanati'ne.
Det gaa, som det vil, saa vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb! saa løb Ahimaaz ad Vejen over Sletten og løb forbi Kusiten.
24 Hagi Deviti'a ran kuma'mofona tare kahantremofo amu'nompi mani'negeno, anaga mani'neno avunteno kuma kegava nehia ne'mo marerino kuma kegina agofetuti ome keana, mago ne'mo'a agra'ake agareno ne-egeno ke'ne.
Og David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag over Muren og opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand kom løbende alene.
25 Hagi anaga mani'neo avunteno kuma'ma kegava nehia ne'mo'a kezatino, mago ne'mo agareno ne-ege'na negoe, huno kini nera asmigeno, Kini ne'mo'a kenona huno, agra'akema ne-esiana e'i knare musenke erino ne-e. Hagi anama agarenoma nea ne'mo'a erava'o hu'ne.
Da raabte Skildvagten og gav Kongen det til Kende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et godt Budskab i hans Mund; og han kom stedse nærmere.
26 Higeno avunteno kuma'ma kegava nehia ne'mo'a kezatino, Anama agareno ne-ea nemofo amefira mago vahe agareno ne-e, huno kafante'ma kegava nehia netega kezatimine. Hagi anagama mani'neno avunteno kuma'ma kegavama nehia ne'mo'a kafante'ma kegava nehia nera kezatimino, Kotama e'nea ne'mofo amefira mago ne' ne-e, higeno kini ne'mo'a huno, agranena knare musenke erino ne-e.
Da saa Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: Se, en Mand kommer løbende alene, og Kongen sagde: Denne bringer ogsaa et godt Budskab.
27 Hagi anaga mani'neno avunteno kuma'ma kegava nehia ne'mo'a huno, Ese'ma ne-ea ne'ma koana Ahimasikna hu'ne. Hagi kini ne'mo'a kenona huno, agra knare nekino knare musenke erino ne-e.
Og Skildvagten sagde: Jeg ser, den førstes Løb er som Ahimaaz, Zadoks Søns Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.
28 Hagi Ahimasi'a kini ne'mofona anage huno kezatimi'ne, Mikazamo'a knare hu'ne, nehuno eme kepri huno Ra Anumzana kagri Anumzamofo ragi amisune. Na'ankure kini ne'mokama ha'ma renegantea nera hago ahe'naze.
Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøjede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som har overantvordet dig de Mænd, der opløftede deres Haand imod min Herre, Kongen!
29 Hagi kini ne'mo'a kenona huno, Absalomu'a knare mani'negenka nehampi? Higeno Ahimasi'a kenona huno, Joapu'ma nagri'ene eri'za neka'anema hunerantegeno'a vahe'mo'za atru hu'ne'za ranke ranke hu'nazanagi, na'a fore hu'ne nagra ke'na antahi'na osu'noe.
Og Kongen sagde: Gaar det den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saa det store Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og mig, din Tjener; men jeg ved ikke, hvad det var.
30 Higeno kini ne'mo'a huno, antire evu mani'nenka avega anto, higeno Ahimasia anante oti'no mani'ne.
Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og blev staaende.
31 Hagi Sudaniti (Itiopia) ne'mo ehanatino anage hu'ne, kini ne' ranimoka knare musenke eri'na neoe. Hagi menina Ra Anumzamo'a kahe'zama nehie vahe zamazampintira kazeri atre.
Og se, da kom Kusiten, og Kusiten sagde: Det Budskab bringes min Herre Kongen, at Herren har skaffet dig Ret i Dag og friet dig af alle deres Haand, som stode op imod dig.
32 Hagi ana kema kini ne'mo'ma nentahino'a, ne'ni'a Absalomu'a knare huno mani'nefi? Higeno Sudaniti (Itiopia) ne'mo'a kenona huno, Kini ne'moka kagri ha' vahete'ene ha'ma renegantaza vahetera, Absalomunte'ma fore'ma hianknaza fore hugahie.
Og Kongen sagde til Kusiten: Gaar det den unge Mand Absalom vel? Og Kusiten sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staa op imod dig til ondt, vorde som den unge Mand!
33 Hagi kini ne'mo'a tusi asunku nehuno kuma kafamofo agofetu me'nea nonte marerino hunaragintepinka zavi ome ate'ne. Hagi agra zavi'neteno anage hu'ne, Absalomuga mofavre'nimoke, mofavre'nimoke, Absalomuge, kagri noma eri'na nagrama frisuana knare hugahie, Absalomuga mofavre'nimoke, mofavre'nimoke huno zavira ate'ne.
Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen over Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg var død for dig, Absalom, min Søn, min Søn!
