2 Samue 13
1 Hagi ana knafina Deviti nemofo Apsalomuna nesaro Tamari'a hentofa mofa mani'ne. Hagi Deviti nemofo Amnoni'a ana mofakura tusiza huno kenunu hunte'ne.
Og det skete derefter, da Absalom, Davids Søn, havde en dejlig Søster, hvis Navn var Thamar, at Amnon, Davids Søn, elskede hende.
2 Hianagi Tamari'a vene omase mofa mani'negeno, Amnoni'a ana mofate'ma erava'o huno mago'azama hunte kankura hakeno eri forera osu'ne. Ana higeno ana zamo'a kri ami'ne.
Og Amnon pintes, saa at han blev syg for Thamar, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes umuligt for Amnons Øjne at gøre hende noget.
3 Hagi magora Amnoni nefu'a mani'neana agi'a Jonadabukino, agra knare antahi'zane ne' mani'ne. Hagi ana nera Deviti nefu Simea nemofo'e.
Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare klog Mand.
4 Hagi mago zupa Jonadabu'a Amnonina asamino, Kagra kini ne'mofo nemofoga maka nanterana kri kavukava nehanana, na'a hu'nefi nasamio? Higeno Amnoni'a asamino, Nagri nenafu Apsalomu nesaro Tamarinku nave'nesige'na anara nehue.
Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag for Dag? kan du ikke give mig det til Kende? Da sagde Ammon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster.
5 Hagi Jonadabu'a Amnonina asamino, Kagra vunka tafete kri vahe kna hunka umase'negeno negafa'ma kageku'ma esigenka amanage hunka asamio, nagri nensaro Tamari asamigeno ne'zana erino eme namino. Hagi negenugeno emani'neno ne'zana retro hunaminke'na, azama'afintira naneno hunka hugahane.
Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gør dig syg; naar din Fader kommer at besøge dig, da sig til ham: Kære, lad Thamar, min Søster, komme, at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øjne, at jeg kan se derpaa og æde af hendes Haand.
6 Anage hutegeno Amnoni'a kri vahekna huno umase'negeno nefa Deviti'ma kenaku efregeno Amnoni'a asamino, Muse hugantoanki nensarona Tamarina asamigeno ne'zana negane'na eme krenke'na azama'afintira na'neno.
Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øjne, at jeg kan æde af hendes Haand.
7 Higeno Deviti'a Tamarina eme hunteno, Vunka negasaro Amnoni'a kri erino mase'neanki, ne'zana noma'afi ome kremio.
Da sendte David til Thamar i Huset og lod sige: Kære, gak hen i Amnons, din Broders, Hus og lav ham Mad.
8 Higeno Tamari'a nesaro nonte'ma vuno ome keana Amnoni'a tafe'are kri erino mase'ne. Hagi Tamari'a mago'a flaua erino heruno negregeno, Amnoni'a mase'nefintira ke'ne.
Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Hus, og han laa, og hun tog en Dejg og æltede og tillavede Kager for hans Øjne og bagte søde Kager.
9 Hagi ana ne'zama kreno erino zuompafima eme nemiana navresrahie huno nehuno, miko vahera huzmanteno, Amafintira atreta viho. Huno hige'za miko vahe'mo'za atirami'za vu'naze.
Og hun tog Panden og slog dem ud for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lad hver Mand gaa ud fra mig, og de gik ud fra ham alle sammen.
10 Anante Amnoni'a Tamarina asamino, Ana ne'zana nemasofinka efrenka kazampinti eme namige'na na'neno, higeno Tamari'a anama retro hu'nea ne'zana erino nemasefinka vu'ne.
Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar dem ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret.
11 Hagi ana ne'zama erino eme nemigeno'a, Amnonia azeri anunekino, Nensaroga nagrane mase'nanegu nehue.
Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, og lig hos mig.
12 Hianagi Tamari'a huno, nensaroga nazeri havizana osuo. E'inahu zana Israeli vahe agu'afina osuo. Kagra haviza huno neginagi hu'nea avu'ava zana osuo.
Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder! krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gøre i Israel; gør ikke denne Daarlighed.
13 Hagi kagra e'ina hu'zama hanankeno'a nagaze hanige'na, vahe zamavufina vano osugahue. Hagi Israeli agu'afina kagra neginagi vahera zamagaterenka, kefo vahe manigahane. E'ina hu'negu muse hugantoanki kini ne' asamigeno, hugnarere hugante'na nagrira ara erigahane.
Men jeg, hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, kære, tal til Kongen, thi han nægter dig mig ikke.
14 Higeno Amnoni'a ana ke'a ontahi hanavetino Tamari'na, avazu huno havi avu'ava hunte'ne.
Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og var stærkere end hun, og han krænkede hende og laa hos hende.
15 Anama hutegeno Amnonina ame huno Tamarima avesinte'nea zamo'a fanane higeno, Tamarina tusiza huno avesra hunenteno, otinka amafintira vuo, huno Tamarina hunte'ne.
Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had, som han hadede hende med, var større end Kærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort.
16 Higeno Tamari'a kenona huno, Nagri'ma amafinti'ma vuoma hunkama humanantana zamo'a, ko'ma hu'nante'nana hazenke zana agaterenka tusi'a hazenke hugahane. Hianagi Amnoni'a ke'a ontahi'ne.
Og hun sagde til ham: Vold mig ikke den Ulykke, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, saa at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.
17 Hagi avate eri'za vahe asamino, Ama ara amafintira avreta atineramita kafana erigiho.
Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Driv dog denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.
18 Higeno ana eri'za vahe'amo'a fegu'a avre netreno, kahana erigi'ne. Hagi kini vahe'mofo mofa'nemo'zama za'za kukenama antani'nage'za vahe'mo'za nezmage'za venema omase mofa'ne hu'za nehaza za'za kukena Tamari'a antanineno, Amnoni nontega vu'neankino,
Og hun havde en broget Kjortel paa; thi i saadanne Kjortler plejede Kongens Døtre at klæde sig, saalænge de vare Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor og lukkede Døren i Laas efter hende.
19 Tamari'a ana za'za kukena'a tagoto tagatu nehuno tanefa kateno nefreno, asenirera azana refiteno zavira neteno vu'ne.
Da tog Thamar Aske paa sit Hoved og sønderrev den brogede Kjortel, som hun havde paa, og lagde sin Haand paa sit Hoved og gik og raabte uafladelig.
20 Hagi Absalomu'a nesaro Tamarima negeno antahigeno, Negasaro Amnoni'a nankna huno amanahu havi avu'ava zana hugante. Hianagi agra negasaroki anazana mago vahera osaminka atrenka manio. Hagi Tamari'a Apsalomu nompi mani'neanagi, asunku zampi mani'ne.
Og Absalom, hendes Broder, sagde til hende: Har din Broder Amnon været hos dig? og nu, min Søster, ti! han er din Broder, læg ikke denne Sag paa dit Hjerte. Saa sad Thamar enlig i sin Broder Absaloms Hus.
21 Hagi ana mika zamofo nanekema kini ne' Deviti'ma nentahino'a, tusi'a arimpa ahe'ne.
Der Kong David hørte alle disse Gerninger, da blev han saare vred.
22 Hagi Absalomu'a Amnonina magokea huomi'ne. Na'ankure nesarona azeri haviza hu'negu tusiza huno antahi haviza hunenteno anara hu'ne.
Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken ondt eller godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.
23 Hagi Tare kafu evutege'za Absalomu eri'za vahe'mo'za sipisipi azoka harenaku Balhasori kumara Efraemi kuma tava'onte me'nere vu'naze. Hagi Absalomu'a kini ne'mofo mofavre zaga kehige'za utru hu'naze.
Og det skete to Aar derefter, da havde Absalom Faareklipning i Baal-Hazor, som er ved Efraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.
24 Hagi Absalomu'a kini ne' Devitinte vuno anage hu'ne, Sipisipi afu'mofo azokama hare eri'za vahe'nimo'za sipisipi azoka nehare'za menina ne'zana kre'za nene'za musenkase nehazanki, knare kini ne'moka eri'za vahekanena anante esanketa musenkasea hugahuno?
Og Absalom kom til Kongen og sagde: Kære, se, din Tjener har Faareklipning, Kongen og hans Tjenere komme dog med din Tjener!
25 Hianagi kini nemo'a ke'nona huno, Mofavrenimoka tagra ovugahune. Na'ankure tagrama vanunkenka kagra ne'zama krerante zankura rankna erigahane. Hagi anagema higeno'a, Absalomu'a inene hu'neanagi, kini ne'mo'a maka'mota ovugahune nehuno, Absalomuna asomu ke hunte'ne.
Og Kongen sagde til Absalom: Nej, min Søn, lad os dog ikke alle gaa, at vi ikke skulle besvære dig; der han nødte ham, vilde han dog ikke gaa, men velsignede ham.
26 Anante Absalomu'a kini nera antahigeno, Muse hugantoanki kagrama ovanunka, nenfu Amnonina huntegeno nagrane vino? Higeno kini ne'mo kenona huno, Na'ante Amnonina huntanenkeno kagranena vugahie? huno hu'neanagi,
Og Absalom sagde: Hvis du ikke vil, lad dog Amnon, min Broder, gaa med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaa med dig?
27 Absalomu'ma inene huno kema hiazanku kini ne'mo'a huzmantege'za, Amnoni'ene mika kini ne'mofo mofavremo'za agrane vu'naze.
Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaa med ham.
28 Hianagi Absalomu'a eri'za vahe'a zamasamino, Amnoni'ma waini tima neno neginagima hanigeta ahe friho. Hagi Amnonima ahe fri zankura korora osiho. Nagra ahe friho hu'na huramantoanki, ahe friho.
Men Absalom bød sine unge Karle og sagde: Ser til, naar Amnons Hjerte er vel til Mode af Vinen, og jeg siger til eder: Slaar Amnon! saa dræber ham, frygter ikke; er det ikke mig, som har befalet eder det? værer frimodige og værer raske Folk!
29 Higeno Absalomu eri'za vahe'mo'za Absalomu'ma hu'nea kante ante'za, Amnonina ahe fri'naze. Hagi kini ne'mofona maka mofavre'amo'za anazama nege'za, miulie nehaza donkizami'a eri'za panani hu'za fre'naze.
Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saaledes som Absalom havde befalet. Da stode alle Kongens Sønner op og rede hver paa sin Mule og flyede.
30 Hagi ana mofavre'mo'za zahufa kantega neage'za, mago'a vahe'mo'za kini nera eme asamiza, Absalomu'a kini ne'moka mofavre zaga maka zamahe vagare'ne.
Og det skete, der de vare paa Vejen, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.
31 Hagi anankema nentahino'a, kini ne'mo'a otino kukena'a tagato tagatu nehuno mopafi maseno krafa hu'ne. Hagi mika eri'za vahe'mo'zanena kukenazamia tagato nehu'za krafa hu'naze.
Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.
32 Hianagi Deviti nefu Simea nemofo Jonadabu'a Devitina eme asamino, ranimoka antahintahi hakarea osuo, ana miko mofavre zaga ozamahe'neanki Amnoninke ahe'ne. Hagi ama anazama fore hu'neana Amnonima nesaroma Tamarima havi avu'ava'ma hunte'nea zante Absalomu'a anara hu'ne.
Da svarede Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og sagde: Min Herre sige ikke, at de have ihjelslaget alle de unge Mænd, Kongens Sønner; thi Amnon alene er død; thi det Forsæt har været i Absaloms Mund fra den Dag, at han krænkede Thamar, hans Søster.
33 E'ina hu'negu kini ne' ranimoka, ana kegura antahintahi hakarea osuo. Amnoni agrake fri'ne.
Saa lægge nu min Herre Konge ikke det Ord paa sit Hjerte, som siges, at alle Kongens Sønner ere døde; thi Amnon alene er død.
34 Hagi anama nehuno'a Absalomu'a atreno fre'ne. Hagi avuma anteno kuma kegava nehia sondia vahe'mo'ma keana Horonaimia zage fre kaziga agonafinti rama'a vahe e'naze.
Men Absalom flyede. Og den unge Karl, som stod paa Vagt, opløftede sine Øjne og saa, og se, der drog meget Folk frem paa Vejen efter hverandre ved Siden af Bjerget.
35 Ana hazageno Jonadabu'a kini nera asamino, Ko nagrama huankante kini ne'moka mofavre zagamo'za neaze.
Da sagde Jonadab til Kongen: Se, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det sket.
36 Hagi kema huvaganeregeno'a kini ne'mofo mofavre'zagamo'za anante ehanati'za tusi zavi atage'za, kini ne'ene mika eri'za vahe'mo'za zavi ate vagare'naze.
Og det skete, der han havde endt at tale, se, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa, og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.
37 Hagi Deviti'a nemofo Amnoninkura rama'a knafi zavira ate'ne. Hagi Absalomu'a freno negeho Talmaintega vu'ne. Hagi Talmaia Amihudi nemofokino Gesuri kumate kini ne' mani'ne.
Men Absalom flyede og drog til Thalmaj, Ammihuds Søn, Kongen i Gesur. Og han sørgede over sin Søn alle de Dage.
38 Hagi Absalomu'a freno 3'a kafu Gesuri kumatera umani'ne.
Der Absalom var flygtet og var draget til Gesur, da blev han der tre Aar.
39 Ana'ma higeno'a Deviti'a Amnoninku'ma asunku hu'nea zana atreno ete Absalomunku asunkura hu'ne.
Og Kong David længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død.
