2 Samue 12
1 Hagi Ra Anumzamo'a Netenina huntegeno Devitintega vu'ne. Hagi Neteni'ma Devitinte'ma eno'a amanage eme huno asami'ne, Mago rankumapina tare netre mani'na'ane, mago nera fenone ne' manigeno, magomo'a amunte omane ne' mani'ne.
Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: "Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.
2 Hagi feno ne'mo'a rama'a sipisipi kevune rama'a bulimakao kevune ante'ne.
Den rige havde Småkvæg og Hornkvæg i Mængde,
3 Hianagi amunte omane ne'mo'a magoke osi a' sipisipi anenta ate'ne. Hagi agra ana osi sipisipi anentara kegava hu'negeno, mafavre zaga'ane magoka nena hu'naze. Hagi ana sipisipimo'a ana ne'mofo zuompafinti ne'zana neneno, kapu'afinti tina ne'neno afumpi masetere hu'ne. Hagi ana sipisipi anentamo'a mofa'agna hu'negeno avure anteneno kegava nehiane.
medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Børn; det åd af hans Brød, drak af hans Bæger og lå i hans Skød og var ham som en Datter.
4 Hagi mago zupa feno ne'mofona mago nantu vahe noma'arega egeno, feno ne'mo'a afu kevu'afintira sipisipia ome ohe netreno, amunte omane ne'mo'ma magoke a' sipisipi anenta'ma ante'nea ome aheno ana nantu vahera krente'ne.
Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget Småkvæg eller Hornkvæg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!"
5 Hagi ana nanekema Deviti'a nentahino'a tusi'a arimpa ahegeno amanage hu'ne, Kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufinki, tamage huno anazama hu'nea ne'mo'a frigahie.
Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: "Så sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er dødsens,
6 Na'ankure agra amunte omane ne'mofo zama kumazafa neseno, asunkura huonte anara hu'negu, anama eri'nea zantera 4'a zupa ante agofetu huno amigahie.
og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede så hjerteløst!"
7 Hagi Neteni'a Devitina asamino, E'i ana feno nera kagra mani'nane. Hagi Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage hie, Nagra masavena fregante'na huhampri kantogenka Israeli vahe kinia mani'nanke'na, Soli'ma kahe'za nehige'na Nagra'a agri azampintira kaguravazi'noe.
Men Natan sagde til David: "Du er Manden! Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Hånd;
8 Hagi Nagra'a kvakamofo Soli naga'ene avrenegamina, a'ne'aramina avrenegamina, Israeli vahe'ene, Juda vahete kva Nagra huhampri kante'noe. Hagi e'ina zamo'ma knare'ma huoganteresina, Nagra rama'a zantamina mago'ana amne kamusine.
jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have givet dig endnu mere, både det ene og det andet.
9 Hagi nahigenka Ra Anumzamo'na kea kefenkami natrenka, Nagri navufina havi kavukvara hane? Hagi Hiti ne' Uriana Amoni vahe'mokizmi bainati kazinteti kagra ahe nefrinka, a'a kumazafa avre'nane.
Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er ondt i hans Øjne? Hetiten Urias har du dræbt med Sværdet; hans Hustru har du taget til Ægte, og ham har du slået ihjel med Ammoniternes Sværd.
10 Hagi antahio, kagra nagefenkami atrenka Hiti ne' Uria a' avrenanku, ama knareti'ma manita vanazana kagri nagara bainati kazinteti hara huzmante vava hu'za vugahaze.
Så skal nu Sværdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til Ægte.
11 Hagi amanage huno Ra Anumzamo'a hie, kagrama hana kavukavate kagri'a naga'mo'za oti'za hafra hugantegahaze. Hagi a'neka'aramina tava'onkare nemaninimofo avreminugeno, negesanke'za zage ferupi amate zmanteno masegahie.
Så siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved højlys Dag.
12 Hagi kagra oku'a ana kavukvara hu'nananagi, Nagra zage ferupi amate mika Israeli vahe zamufi ana zana erinte ama hugahue.
Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels Påsyn og ved højlys Dag!"
13 Anage higeno Deviti'a huno, Nagra Ra Anumzamofo avufina kumi hu'noe, higeno anante Neteni'a asamino, Ra Anumzamo'a kumika'a atreganteankinka, ana kumikura kagra ofrigahane.
Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" Og Natan sagde til David: "Så har HERREN også tilgivet dig din Synd; du skal ikke dø.
14 Hianagi e'ina kavukava'mo'a Ra Anumzamofo ha' vahera zamaza hige'za Ra Anumzamofona azanavanke hu'za huhaviza huntegahazankino, ana mofavrekamo'a frigahie.
Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal Sønnen, som er født dig, visselig dø!"
15 Hagi Netenima noma'arega vigeno, Uria kento a' Batsiba'ma Devitinteti'ma ante'nea mofavrerera Ra Anumzamo'a rankri atregeno kri eri'ne.
Derpå gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's Hustru havde født David, med Sygdom.
16 Hagi ana mofavregura Deviti'a ne'zana a'o huno mopafi maseno Ra Anumzamofontega nunamuna nehigeno kora atune.
Da søgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde sig om Natten på Jorden i Sæk.
17 Hagi anama nehige'za, ranra eri'za vahe'amo'za otino ne'zama zamagranema nenogu azeri oti'nazanagi, agra otino ne'zama zamagranema ne'zankura avesra hu'ne.
De ældste i hans Hus kom til ham for at få ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Måltid sammen med dem.
18 Hagi 7ni knazupa ana mofavrea frige'za eri'za vahe'mo'za Devitima asamizankura koro nehu'za anage hu'naze, Ana mofavrema ofri mani'negeta, tagra kema hunana ontahi'neankino menima fri'nea kema asaminunana, agrazante hazenke erigahianki, tagra na'a hugahune?
Syvendedagen døde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var død, thi de tænkte: "Da Barnet levede, vilde han ikke låne os Øre, når vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er død? Han kunde gøre en Ulykke!"
19 Hianagi eri'za vahe'mo'zama zamagrage zamagragema hu'za sumi'sumima hazazama negeno'a, hago mofavreni'a fri'ne huno Deviti'a antahi'ne. Hagi Deviti'a eri'za vahe'a zamantahigeno, Mofavrea fri'neo? huno hige'za zamagra kenona hu'za, Izo hago fri'ne hu'za hu'naze.
Men da David så, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at Barnet var død. Så spurgte David sine Folk: "Er Barnet død?" Og de svarede: "Ja, han er død!"
20 Hagi Deviti'a mopafintira otino ti freteno, azokara erise nehuno, masave freteno kukena'a eri nentanino Ra Anumzamofo seli nontega vuno Ra Anumzamofo monora ome hunte'ne. Ana huteno noma'arega vuno ne'zanku hige'za eri'za eme amizageno ne'ne.
Da rejste David sig fra Jorden, tvættede og salvede sig, tog andre Klæder på og gik ind i HERRENs Hus og bad; så gik han hjem, forlangte at få Mad sat frem og spiste.
21 Hagi eri'za vahe'amo'za Devitina antahige'za, Kagra nankna kavukva hunka mofavrema ofri mani'negenka, ne'zana atrenka zavira ate'nane? Hianagi menima mofavrema frigenka, ete otinka ne'za ne'nane.
Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du bærer dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da Barnet er død, rejser du dig og spiser!"
22 Anage hazageno Deviti'a kenona huno, Ne'zana a'o hu'na nasunku'ma hu'noana, na'ankure Ra Anumzamo asunku hunante'nigeno mofavrea ofrisiegu ne'zana atre'na nunamuna nehu'na zavira ate'noe.
Han svarede: "Så længe Barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: Måske er HERREN mig nådig, så Barnet bliver i Live.
23 Hianagi agra fri'negu na'ante ne'zana a'o hu'na nunamuna hugahue? Nagra asimura aminugeno oraotigahie. Hagi nagra agritera vugahuanagi, agra nagritera omegahie.
Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg går til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!"
24 Anante Deviti'a nenaro Batsibana azeri avava seno, azeri fru nehuno, Deviti'a agrane masegeno, amu'ene huno ne'mofavre kasentegeno, Deviti'a ana mofavre agi'a Solomoni'e huno antemi'ne. (Solomoni'ema hu'neana rimpa frue hu'ne.) Hagi Ra Anumzamo'a ana mofavrea avesinte'ne.
Derpå trøstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var gået ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en Søn, som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
25 Hagi Ra Anumzamo'a ana mofavrea avesintegu kasnampa ne' Neteni huntegeno Devitinte vuno mofavremofo agi'a Jedidia Ra Anumzamo avesinte'ne hu'ne hunka antemio huno asami'ne.
Han overgav ham til Profeten Natan, og på HERRENs Ord kaldte denne ham Jedidja.
26 Hagi anama nehigeno'a, Joapu'a Amoni vahe'mokizmi ugagota hu'nea kuma Raba rankuma ha' huzamanteno mago kuma eri'ne.
Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
27 Hagi Joapu'a kema erino vu vahe huzamanteno, hago Raba rankumara ha'huzamateno tima nenaza tina zamaheno hanarene huta Devitina ome asamiho.
Derpå sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angrebet Rabba og indtaget Vandbyen;
28 Ru menina nagra ha' hu'na Raba kuma erisuge'za ana kumamofo agia nagri nagire asamaresagi, mago'a sondia vahera zamavarenka Raba rankumara ome zamahenka erio huta asamiho.
kald nu Resten af Hæren sammen, så du kan belejre Byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og får mit Navn udråbt over den!"
29 Higeno Deviti'a maka sondia vahera nezamavareno Raba kumatega vuno, ha ome huno ana rankumara eri'ne.
Da samlede David hele Hæren og drog til Rabba, angreb og indtog det.
30 Hagi Raba kini ne'mofo kini fetorira kna'amo'a 35 kilogremi hu'neankino, ana fetoritera zago'amo'a mareri'nea have me'nea fetori omeri'za Devitina asenifi antaninte'naze. Hagi Deviti'a ha'ma huno eri'nea zantamina rama'a eri'ne.
Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,
31 Ana nehuno Raba kumate vahera zamavarege'za kazokzo eri'za vahe mani'ne'za, so eri'zanki, saumenteti eri erizanki, piki tunteti eri'zanki, brikima kreno trohu eri'za zamige'za eri'naze. Maka Amoni rankumatamimpi vahera ana erizanke'za zami'ne. Ana huteno Deviti'a maka sondia vahe'a zamavarege'za ete Jerusalemi vu'naze.
og Indbyggerne slæbte han bort, satte dem til Savene, Jernhakkerne - og Jernøkserne og lod dem trælle ved Teglovnene. Således gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
