2 Kva 6
1 Mago zupa kasnampa naga'moza Elisanku amanage hu'naze, Tagrama eta kagranema eme atru huta nemanuna nomo'a osi hu'negeta titipa nehune.
Profetsønnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
2 Hagi kagra amne tatresanketa Jodani tintega vuta tamente tamente zafa ome antagitere huta, eme atruma huta manisuna nona kasefa kigahumpi? Hazageno Elisa'a kenona huno, Knareki kema hazaza huta viho.
Vi vil gå til Jordan og hver fage en Bjælke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gør det!"
3 Anante mago kasnampa ne'mo'a Elisana amanage huno antahige'ne, Muse hugantoanki tagranena amne egahampi? Higeno Elisa'a huno, Izo amane tamagranena vugahue.
Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok følge med dine Trælle!" Og han svarede: "Jo, det vil jeg!"
4 Anagema huteno'a Elisa'a zamagrane vige'za, Jodani tinte'ma vute'za, agafa hu'za zafaramina antagi'naze.
Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde Træer.
5 Hianagi kasnampa vahe'pinti mago'zamimo'a zafa nentagigeno sa'ume'amo'a katiramino Jodani timpi fre'ne. Ana higeno kezatino, Oho, kva vahe'nimoka, vahe sau'me zamantahige'na eri'na e'noa saumemo katiramino timpi fre'ne.
Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hans Øksejern i Vandet. Da gav han sig til at råbe: "Ak, min Herre! Og det var endda lånt!"
6 Hanki anante Ra Anumzamofo eri'za ne' Elisa'a amanage hu'ne, Inante saumemo'a ufre'ne, higeno ufre'neama'a asami ankeretegeno, Elisa'a osi zafa azanku'na rukafrino anama ufrenere atregeno ana sasumemo'a timofo avozare mareri'ne.
Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom Øksen op på Overfladen;
7 Anama higeno'a Elisa'a huno, Hanki erio, huno higeno ana kasnampa ne'mo'a azana ante henkamuteno ana sa'umena eri'ne.
og han sagde: "Tag den op!" Så rakte han Hånden ud og tog den.
8 Hanki knane knanena Siria kini ne'mo'ma Israeli vahe'ma ha'ma eme huzamanteku'ma nehuno'a, e'ire e'ire seli nonkumara ome anteta mani'neta Israeli vahera hara huzmantegahune huno sondia vahete kva vahe'age zamavaretru huno kea anaki'ne.
Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted.
9 Hianagi Ra Anumzamofo eri'za ne' Elisa'a Israeli kini netega anage huno kea atrente'ne, Siria vahe'mo'za hahuranteku seli nonkuma eme antazanki kva hu'nenka e'irega ovuo huno asamitere hu'ne.
Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!"
10 Anagema higeno'a, Israeli kini ne'mo'a sondia vahe'a huzmantege'za vu'za Elisa'ma zamasamirera ome kva hutere hu'naze. Rama'a zupa ana hutere hu'naze.
Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
11 Anama nehazageno'a, Siria kini ne'mofona tusi rimpahe'ne. Ana higeno Siria kini ne'mo'a, sondia vahete ugagota kva vahera kehige'za azageno amanage huno zamantahige'ne, ina ne'mo Israeli kini netega anteno, tagrama huna kea ome nesamifi nasamiho?
Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels Konge?"
12 Higeno mago eri'za vahe'amo'a asmino, a'o tagra ome nosamunanki Israelima mani'nea kasnampa ne' Elisa agra Israeli kini nera nesamiankino, nemsampinkama oku'ama hana nanekenena nentahino agra nesamie.
Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer."
13 Anagema higeno'a, kini ne'mo'a eri'za vahe'a zamasamino, inantega Elisa'a mani'nefi ome haketa ketenke'na sondia vahe huzmanta'nena vu'za ome avre'za amare eho. Hige'za vu'za ome hake'za kefore hute'za e'za anage hu'naze, Agra Dotani kumate mani'ne.
Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan,
14 Higeno kini ne'mo'a tusi sondia vahe krerafane, hosi afutamine, karisiramine zamatrege'za kenage Dotani vu'za ana rankumara kafo ome ante'za avazagi kagi'naze.
sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.
15 Hanki Anumzamofo eri'za ne' Elisa kato ne'mo'a nanterana atiramino keana, Siria sondia vahe'mo'za karisine, hosi afu'zmine emani'ne'za ana kumara avazigaginte'nageno zamage'ne. Ana huteno otino anage hu'ne, Oho kva vahe'nimoka, Siria vahe'mo'za tavazagi kagi'nazanki, tagra na'a hugahune?
Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"
16 Higeno Elisa'a amanage huno asami'ne, Kagra korora osuo. Na'ankure tagri kazigama mani'namo'za zamagrira zamagatere'za rama'a mani'naze.
Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!"
17 Anante Elisa'a nunamuna amanage huno hu'ne, Ra Anumzamoka muse hugantoanki avua erihari hugeno keno, higeno Ra Anumzamo'a avua erihari higeno keana, mani'nampi me'nea agonaramimpina tusi'a hosi afutamimo'ene, tevenefake karisiramimo Elisana megaginte'negeno ke'ne.
Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, så han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
18 Hagi anante Siria sondia vahe'mo'za agrama mani'neregama erami tava'oma nehazageno'a, Elisa'a amanage huno Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka ama sondia vahe'mokizmia zamavua erisu huo, huno higeno Elisa'ma hia kante, Ra Anumzamo'a sondia vahe'mokizmi zamavua erisu hu'ne.
Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.
19 Higeno Elisa'a amanage huno ana sondia vahe'mokizmia zamasami'ne, Kana hazagreta ru kumate e'naze. Hu'negu namage navaririta enke'na anama kenaku'ma aza ne'mofonte tamavre'na va'neno. Anage hige'za Elisana amage vazageno zamavareno Sameria rankumate vu'ne.
Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, I søger!" Han førte dem så til Samaria,
20 Hagi anama Sameria rankumapima ufretazageno'a, Elisa'a amanage hu'ne, Ra Anumzamoka ama sondia vahe'mokizmi zamavua erihari huge'za ete keho. Higeno Ra Anumzamo'a zamavua ete erihari hige'za kazana zamagra Sameria kumamofo amu'nompi mani'naze.
og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu deres Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede HERREN deres Øjne op, og de så, at de var midt i Samaria.
21 Anama hazazama Israeli kini ne'mo'ma negeno'a, Elisana amanage huno asami'ne, Nenfaga hu i'zo huge'na ama vahera zamahe fri'neno?
Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem ned, min Fader?"
22 Higeno Elisa'a kenona'a amanage hu'ne, kagra ozamahegahane. Na'ankure kazinuti'ene atireti'ma ha'ma hunka zamavrana vahera, zamahe nofrine. E'ina hu'negu ne'zane tine nezaminka zamatrege'za kinizmima mani'nerega ete viho.
Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres Herre!"
23 Higeno Israeli kini ne'mo'a tusi'a ne'za ana sondia vahera krezmantage'za, ana ne'zane tinena nevagama retazageno, huzmantege'za ete kini zamimo'ma Siriama mani'nerege vu'naze. Ana hige'za Siria sondia vahe'mo'za mago'enena e'za Israeli vahera rohura eme ozami'naze.
Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
24 Hanki henka, mago'a kafua evutegeno, Siria kini ne' Ben-Hadati'a maka sondia vahe'a zamazeri tru hutege'za, vu'za Sameria kumara ha' huzamantenaku ome kafonte'za avazagigagi'naze.
Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær og drog op og belejrede Samaria;
25 Hagi za'za kna Siria vahe'mo'za Sameria kumara kafo ante'za avazagigagi zamantazage'za, vu'za e'za hu'za ne'zama eri'za nekana omanegeno, Sameria kumapina tusi'a zamagatontoza fore hu'ne. Higeno mago vahe'mo'ma tonki afu'mofo aseni'ama mizama hu'naku'ma hu'neana, kna'amo'a 0.9kilo hu'nea silva zagoreti miza nehu'za, namamofo rifa'a kna'amo'ma 63gremi hu'neana, kna'amo'a 57gremi hu'nea silva zagoreti mizase avamente vu'ne.
og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, så at et Æselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og en Fjerdedel Kab Duegødning fem.
26 Ana'ma higeno mago zupa Israeli kini ne'mo'a have keginamofo agofetu enevigeno mago a'mo'a kezatino, kini'nimoka muse hugantoanki, naza huo.
Da Israels Konge en Dag gik oppe på Bymuren, råbte en Kvinde til ham: "Hjælp, Herre Konge!"
27 Anage higeno kini ne'mo'a amanage huno asmi'ne, Ra Anumzamo'ma kazama nosanige'na, nagra nankna hu'na kaza hugahue? Kagrama antahinana witima neharaza kumapinti witia eri kamige, wainima regatatima nehaza kumapintira wainia eri'na kaza hugahuo? A'o anara osugahue.
Han svarede: "Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal så jeg skaffe dig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?"
28 Anante ana kini ne'mo'a ana ara antahigeno, Nagra na'a hugante'nuegu nehane? Higeno ana a'mo'a kini nera asmino, Ama a'mo'a nagriku huno, ne'mofavreka'a menina ahegeta neteta, okina nagra ne'mofavreni'a ahesugeta negahu'e hu'ne.
Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, så fortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi så fortære min Dreng!
29 Hige'na nagra mofavre'ni'a ahogeta kavofi kreta neteta, anante knazupa agri nonte vu'na, kagra mofavre'ka'a ahegeta na'mneno hu'na huana, agra mofavre'a azeri fraki'ne.
Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt Drengen skjult."
30 Higeno ana a'mofo kema kini ne'mo'ma nentahino'a, avatera asunku kukena hu'neno, amegama antani'nea kini zaza kukena'a tagato tugutu nehuno, ana have keginamofo agofetu nevige'za, ke'naze.
Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som han stod der på Muren; og Folket så da, at han indenunder har Sæk på den bare Krop.
31 Anante kini ne'mo'a amanage hu'ne, Amama e'neruna knazamofo agafa'a Elisa mani'ne. E'ina hu'negu nagra menina Sarafati kumateti ne' Elisana ananke akafrigahue. Ana'ma osanugeno'a, Anumzamo'a ama ana knare okina nagrira nazeri havizantfa hugahie.
Og han sagde: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene på ham Dagen til Ende!"
32 Hagi kini ne'mo'ma anagema huteno'a, mago eri'za vahe huntegeno Elisa'ma mani'nerega vu'ne. Hanki ana zupa Elisa'a noma'afi Israeli ranra kva vahe'ene atru hu'za mago'a zanku keaga nehu'za mani'nazageno, kini ne'mo'ma huntegeno ugota huno vu'nea eri'za nera uohanati'negeno, Elisa'a ana ranra kva vahetamina amanage huno zamasami'ne, Vahe'ma zamahe fri kini ne'mofo mofavremo'a, nagri nananke akafrinogu mago vahe huntegeno ne-e. Hianagi ana ne'ma esanigeta, kafa erigita rentrako hinkeno, nompina emareorino. Anama hanageno'a, kini ne'mo'a agra'a ana nera avaririno egahie.
Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagde han til de Ældste: "Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, når Budet kommer, skal I lukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans Herres trin bag ham."
33 Hagi Elisa'a ana keaga huvaga orenegeno, kini ne'mofo kema erino vuno e'noma hu eri'za ne'mo'a agrite eramino e'ne. Hagi anante kini ne'mo'enena eno amanage hu'ne, Ra Anumzamo'a ama knazana atregeno tagritera efore nehie. Ana nehigu mago knare'zana Ra Anumzamo'a tagrira taza osugahiankina agrira mago'enena avegante'na omanigahue.
Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer på HERREN?"
