2 Kva 4

1 Hanki mago zupa Ra Anumzamofo kasnampa vahepinti mago kasnampa ne' fri'nea ne'mofo kento a'mo Elisana amanage huno eme asmi'ne, Muse hugantoanki nenave'ma ko'ma fri'neana kagra ko antahi'nane. Hagi ofri'ma mani'neno'a kamage nenteno, Ra Anumzamofona monora hunte'ne. Hianagi mago ne'mofontegati zagoa nofi hu'neankino, ana ne'mo'a eno eme tare ne'mofavre ni'ararena zanavreno vanigeke kazokazo eri'za omerintegaha'e.

En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne råbte til Elisa: "Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Træl frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav på ham, for at tage mine fo Drenge til Trælle!"

2 Anage higeno ana ara Elisa'a amanage huno asmi'ne, Inankna hu'na nagra kaza hugahue? Nonka'afina na'a ante'nane, higeno ana a'mo'a ke nona'a huno, Muse hugantoanki mago'a zana onte'noe. Hianagi osi'a olivi masave antogeno taferopina me'ne.

Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Trælkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie."

3 Higeno Elisa'a ana ara asmino, Vunka tvaonka'arema nemaniza vahera zamantahigenka kavoramina osi'a e'orinka rama'a erio.

Da sagde han: "Gå ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for få!

4 Hanki anama hute'nunka, kagrane tare mofavre ka'anena nompi ufreta kafana erigita nemanita, ana maka kavofi masavena taginte vagareho. Anama nehanankenoma mago kavomo'ma aviteterema haniana, rure erintetere huo.

Så lukker du dig inde med dine Sønner og fylder på alle disse Dunke, og når de er fulde, sætter du dem til Side!"

5 Ana kema Elisa'ma hiana ana a'mo'a antahiteno, vuno vahe kavoramina zamantahigeno eritru huteno, tare ne'ararene noma'afi ufreno kahana erigiteno, tare ne'ararena ke higeke kavoa eri amitere hakeno masavena tagintetere huno evu'ne.

Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte på.

6 Hanki ana a'mo'ma ana maka kavoramimpima masavema tagintegeno avite vagaretegeno, mago mofavre'agu huno, Mago'a kavoma me'nesiana eri namio, huno higeno mofavre'amo'a kenona'a huno, Magore huno kavoa omne'neanki hago vagare. Higeno masavemo'ma ne-eretira anante vagare'ne.

Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: "Ræk mig een Dunk til!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olien op at flyde.

7 Anante ana a'mo'a Ra Anumzamofo kasnampa ne' Elisana anazama fore'ma hiazana ome asamigeno, Elisa'a ana ara asmino, Vunka ana masaveramina ome zagore atrenka zagoma erisunka, negave'ma nofi'ma hu'neana zagoa apanesenka, mago'a mesia zagoa kagrane mofavre ka'ararene ne'zana mizaseta neneta maniho huno hu'ne.

Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "Gå hen og sælg Olien og betal din Gæld; og lev så med dine Sønner af Resten!"

8 Hanki mago zupa Elisa'a Sunemi rankumate vigeno, ana kumapina mago feno ara mani'neankino, ana a'mo'a kehigeno noma'afinti ne'zana ome ne'ne. Ana hu'neankino Elisa'ma Sunemi kumate'ma mago'a zupama eterema nehuno'a, ana a'mofo nompintike ne'zana eme ne'ne.

Det skete en Dag, at Elisa på sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.

9 Hanki mago'a kna evutegeno, ana a'mo'a nevena amanage huno asmi'ne, Ama ne'ma eno'ma tagranema ne'zama eme neterema nehia nera, nagrama antahi'noana Ra Anumzamofo ruotge kasnampa ne' mani'ne.

Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand., der stadig kommer her forbi;

10 E'ina hu'negu tagra nonti'amofo agofetu Elisa'ma masesia nona mago hunaraginteteta, anampinka mase sipane, ne'zama anteno nesia tra'ene, manisia tra'ene tro hunteteta, lamu tavi'ene anampinka antente'nesukeno, tagri'ma tageku'ma eterema hania zupa, anama hunaragintepinka umrerino umasegahie.

lad os mure en lille Stue på Taget og sætfe Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!"

11 Hanki mago zupa Elisa'a Sunemi kumate eno, anama hunaragintepinka evumarerino umaseno mani'ne.

Så kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.

12 Ana huteno Elisa'a kato ne'a Gehasina amanage huno hunte'ne, Ama noma retro'ma hunte'nea ara ome kehugeno eno, higeno Gehasi'a vuno ana ara ome kehigeno e'ne.

Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald på Sjunemkvinden!" Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham.

13 Anama higeno'a Elisa'a amanage huno Gehasina asmi'ne, Vunka ana ara na'a kagrira mago so'ezana hugantegahu'e hunka ome antahigo. Hagi kagrama hu izo hanankeno'a, amne Elisa'a vuno kini netero, sondia vahete ugota hu'nea nera ome zamageno kavesisia zanku'ma hnanana, ome zamasaminege'za amne trohugahaze hunka asmio. Higeno Gehasi'a ana ara anankea ome asmigeno, ana amo'a kenona huno, Nagra vahe'ni'ane knare hu'na mani'noanki'na mago'zankura atupara osu'noe.

Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?" Men hun svarede: "Jeg bor midt iblandt mit Folk!"

14 Higeno ana ke'ma Gehasi'ma eno Elisama eme asmigeno'a Elisa'a huno, Knare avu'avazama ana a'mo'ma hurante'nerera na'a huntegahu'e? Higeno Gehasi'a amanage hu'ne, Ne' mofavrea onte'negeno neve'a ko ranafa re'ne.

Da sagde han: "Hvad kan jeg da gøre for hende?" Gehazi sagde: "Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel."

15 Anage higeno Elisa'a ana ara ome kehugeno eno higeno, Gehasi'a ome kehigeno eno kahante eme oti'ne.

Da sagde han: "Kald på hende!" Og han kaldte på hende, og bun tog Plads ved Døren.

16 Ana hutegeno Elisa'a ana ara amanage huno asmi'ne, Anaga'a kafufina meni amana knare, ne' mofavreka'a kazampi avaregahane. Higeno ana a'mo'a ke nona huno, kvanimoka Ra Anumzamofo eri'za vahe mani'nanki havigea osuo.

Da sagde han: "Om et År ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand må ikke narre sin Trælkvinde!"

17 Hianagi ana a'mo'a henka mofavre amu'ene huno, Elisa'ma hu'nea kante anteno anaga'a kafufina, ana kna fatgore ne' mofavre kasente'ne.

Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter ved samnme Tid, således som Elisa havde sagt hende.

18 Hanki henka ana mofavremo'a ra huteno mago zupa, nefa'a hozafi eri'za vahe'anema witi nevasgazafi vu'ne.

Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos Høstfolkene.

19 Hanki anampi mani'neno nefana asmino, Nase'nimo'a tusi natagrie, natagrie, huno higeno, nefa'a mago eri'za vahe hunteno, avrenka nerera'ma mani'nerega vuo.

Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og hans Fader sagde til en Karl " "Bær ham hjem til hans Moder!"

20 Higeno eri'za ne'mo'a ana mofavrea avresga huno nerera ome ami'geno, nerera asumpi maseno mani'negeno vuno ferusegeno fri'ne.

Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad på hendes Skød til Middag; så døde han.

21 Ana higeno ana a'mo'a anama fria mofavre'a erino marerino, Anumzamofo eri'za vahe Elisa'ma nemasea sipare ome antemaseteno, kafa erinegino atreno atirami'ne.

Men hun gik op og lagde ham på den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun Døren og gik.

22 Anante ana a'mo'a nevena kezatimino anage hu'ne, Muse hugantoanki mago eri'za ne'ene mago donki afura namige'na Ra Anumzamofo kasnampa ne' ame hu'na ome kete'na a'neno.

Så kaldte hun på sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene med et Æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!"

23 Anage higeno ana a'mofo neve'a huno, Menina kasefa ikana omnege, mani fruhu kna Sabatia omne'neanki, na'a higenka menina vu'za nehane? Hianagi ana a'mo'a huno, E'ina hu'neanagi knare hu'neanki'na amne vugahue.

Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nymånedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!"

24 Anante ana a'mo'a donki afura azerinte fatgo nehuno, eri'za ne'agura huno, avazu hunka ame'ma hunka vuo. Hanki donkimo'ma akoheno vinogura nagrake'za kasamigahue.

Derpå sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: "Driv nu godt på! Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!"

25 Hanki anage hutegeke, ana a'ene eri'za ne'anena, Ra Anumzamofo kasnampa ne' Elisa ome keku Karmeli agonare vu'na'e. Hanki zanagra afete nevakeno Elisa'a nezanageno kato ne'a Gehasina asamino, antu Sunemiti a' ne-eanki ko.

Så drog hun af Sted og kom til den Guds Mand på Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik Øje på hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: "Se, der er Sjunemkvinden!

26 Hanki kagra kagarenka vunka ana a'ra ome negenka, kagrane, negave'ene, mofavreka'anena knare huta mani'nazo? hunka antahigo. Higeno Gehasi'a anankema ome asmigeno'a, ana a'mo'a kenona'a huno, mago kea omne'neanki knare huta mani'none.

Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi har det godt!"

27 Hanki ana a'mo'ma Ra Anumzamofo eri'za ne'ma agonafima mani'nere uhanatino, Elisana agiafi rena nereno, agiare azeri antroko hu'ne, anama hiaza Gehasi'ma negeno'a, ana ara retufe ogantu atreku hu'neanagi, Elisa'a Gehasina asmino, Agra tusi'a knazampi mani'negahianki atrenenka ko. Hagi agrama knafima mani'neazana Ra Anumzamo'a knafi mani'ne huno onasami'ne.

Men da hun kom hen til den Guds Mand på Bjerget, klamrede hun sig til hans Fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende være, hun er i Vånde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!"

28 Anante ana a'mo'a anage hu'ne, Kva vahe'ni'a Ra Anumzamofo eri'za vahe'moka, nagra ne'mofavregura kantahi onkenoanki, kagrama hana kante anteno Anumzamo mofavrea nami'ne. Hianagi nagrama hu'noana renavataga osuo hu'na hu'noe.

Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?"

29 Ana ke'ma Elisa'ma nentahino'a, Gehasina anage huno asmi'ne, Zaza kenaka'a kamu nofipi eri pasihunka ahenevazinka kazampina azompani'a enerinka kagarenka Sunemi rankumate vuo. Hanki kantegama vahe'ma nezmagesunka keaga huozaminka, keagama hunegami sagenkanena kenona osunka, vuvava hunka ana a'mofo nompi umarerinka ana mofavremofo avugosafi azompania omento.

Så sagde han til Gehazi: "Omgjord din Lænd, tag min Stav i Hånden og drag af Sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans Hilsen; og læg min Stav på Drengens Ansigt!"

30 Hianagi ana mofavremofo nerera'a amanage hu'ne, Kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine kagri kavufine tamage hu'na nehuankina, nagra katre'na ovugahue, higeno Elisa'a otino ana a'ene Sunemi ete vu'ne.

Men Drengens Moder sagde: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende.

31 Hanki Gehasia vugota huno Elisa azompa ana mofavremofo avugosafi ome ante'ne. Hianagi tamage huno mago'zana forera osu'ne. Ana higeno Gehasia ete vuno Elisa'ma kantegama ne-egeno ome asmino, Kema nasmi'nazana ome huanagi ana mofavremo'a oraoti'ne.

Imidlertid var Gehazi gået i Forvejen og havde lagt Staven på Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte ham det og sagde: "Drengen vågnede ikke!"

32 Higeno Elisa'a nonte uhanatiteno umarerino keana, agrama nemasea sipare, anama fri'nea risera mase'negeno ke'ne.

Og da Elisa var kommet ind i Huset, så han Drengen ligge død på Sengen.

33 Hagi hunaragintepinka umarerino kahana erigiteno, Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne.

Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.

34 Anante ana rise'ma mase'nea sipare marerino ana rise'mofo agofetu unemaseno, agira agite nenteno, avurga avure nenteno, azana azante ante'ne. Ana higeno ana rise'mofo avufgamo'a osi'a amuho hukna hu'ne.

Derpå steg han op og lagde sig oven på Drengen med sin Mund på hans Mund, sine Øjne på hans Øjne og sine Hænder på hans Hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt.

35 Amuho higeno otino osi'a ana nompi vano huteno ete mago'ene ana huno avufgare mase'ne. Mase'negeno seveni'a zupa kasera ruteno avurga ruhari hu'ne.

Så steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog Øjnene op.

36 Ana'ma nehiana Elisa'a Gehasina kehigeno egeno anage huno asmi'ne, vunka nererana ome kehugeno eno, higeno kema hiaza huno Gehasi'a ana ara ome kehigeno emarerigeno, Elisa'a huno, ne'mofavreka'a ete avro.

Derpå kaldte han på Gehazi og sagde: "Kald på Sjunemkvinden!" Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tag din Dreng!"

37 Higeno ana a'mo'a anampinka emarerino Elisana agafi avugosaregati emeseno kepri huno humuse hunenteno, ana mofavre'a avreno megi'a atiramino vu'ne.

Og hun trådte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sig til Jorden, tog så sin Dreng og gik ud.

38 Mago'a kna evutegeno Elisa'a eteno Gilgali vu'neana ana mopafina ne'zana fanane higeno tusi'a zamaga tonto hu'ne. Hanki anampima mago'a nemaniza kasnampa vahe'mo'za agrane mago zupa eme eritru hu'za mani'naze. Ana hazageno Elisa'a kato ne'a amanage huno asmi'ne, Rankavo erinka ana kasnampa vahera ne'zana krezamanto.

Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: "Sæt den store Gtyde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!"

39 Higeno kasnampa vahepinti mago'mo vuno kamo'za ome huno eme kreku nevuno ome keana, afi hagonefa rente'negeno ome keteno, e'i afi hagonefa me'ne huno ontahineno, mago'a tagiazamo zaza kena'afi erinteno e'ne. Eteno anante eme akrakru hiazamo ana kamo'ene kavofina kre'ne.

Så gik en ud på Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han så mange, han kunde bære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.

40 Hanki ana ne'zama tafepi atintete'za, ana kasnampa vahe'mo'za agafa hu'za nene'za krafa hu'za, Ra Anumzamofo vahe Elisaga ama ne'zamo'a tusi akaheankino vahe tahe frigahie nehu'za one'za atre'naze.

Derpå øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men så snart de smagte Maden, skreg de op og råbte: "Døden er i Gryden, du Guds Mand!" Og de kunde ikke spise Maden.

41 Hanki anama hazageno Elisa'a zamasamino, witireti trohu flaua erita eho, hige'za eri'za azageno ana kamo'ma kre'naza kavofi ana flauara netreno kato ne'agu huno, refko hunka tafepi zamige'za neho. Higeno kema hiaza huno eri'za ne'amo'a maka kasnampa vahera atino zamige'za ne'nazanagi, ana ne'zamo'a zamazeri havizana osu'ne.

Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde hældt det i Gryden, sagde han: "Øs nu op for Folkene, så de kan spise!" Så var der ingen Ulykke i Gryden mere.

42 Mago zupa Ba'al-Salisa rankumateti e'nea ne'mo'a, ese hamre'naza bali ragareti tro hu'naza bretiramina 20'a enerino, mago'a kasefa bali raganena ku'afi erarineno Ra Anumzamofo eri'za ne' Elisante egeno, Elisa'a kato ne'a asmino, Ama ne'zana ama vahera zamige'za neho.

Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!"

43 Anage higeno kato ne'amo'a Elisana antahigeno, Inankna hu'na ama 100'a vahera, asama ne'zana zamisuge'za negahaze. Higeno Elisa'a ana kemofo nona huno, Zaminke'za neho. Na'ankure Ra Anumzamo'a huno, nenesageno mago'a amne megahie hianki zaminke'za neho.

Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at spise! Thi så siger HERREN: De skal spise og levne!"

44 Anante Elisana kato ne'amo'a ana ne'zana zamige'za nenageno, Ra Anumzamo'ma hu'nea kante anteno mago'a amne me'ne.

Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENs Ord.