2 Korinti 3
1 Hagi tagra mago'ane agafa huta tavufga erisaga hunaku nehumpi? Hifi mago'a vahe'mo'zama nehazaza huta tagra, tavufa erisagahu avo kreho nehumpi, hifi rumo'za avonkrerami'za tagri husga hihogu nehuno?
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2 Tamagra'a tagri avona mani'naze. Ko tagu'afi krentenege'za miko vahe'mo'za nehampriza antahiza ke'za nehaze.
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3 Kraisintegati kretregeno e'nea avontafe kna huta eama nehazageta, tagra kegava nehune. Ana avona avo zotaretira onkre'neanki, kasefa huno mani'nea Anumzamofo Avamuteti krente'ne. Hagi ana avona havere kreonte'neanki, vahe'mofo tumopi krentene.
idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
4 Ama ana miko zankura Kraisimpina, Anumzamofonte tamentinti nehuta hankave e'nerune.
Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5 Ana miko zama nehuna zankura, tagra'a hankavere nehune huta osugahune. Hianagi Anumzamo agra'a hankavereti hunerante.
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6 Agra anazanke huno tagrira huranteno hankavea tamigeta kasefa hagerafi kema hu'nea zamofo kegava hu'neta eri'zana e'nerune. Avompima krente'nea zankura nosunanki, avamupi zanku nehune. Na'ankure Avompima krente'nea zamo'a zamahe nefrie. Hianagi avamumo'a, zamasimu nezamie.
som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.
7 Hagi, havere erivakakino krente'nea avompinti fri'zana avareno neazamofo eri'zamo masa'ane e'ne. Hu'negu Israeli vahe'mo'za, Zamavuginki hige'za Mosesena avugosafina onke'naze. Na'ankure masazamo avugosafintira remsa hige'za nonkageno, ana msamo'a akoheno avugosafintira resu hu'ne. (Diu-Kas 35)
Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 E'ina hu'neanagi Ruotge Avamumofo erizamo'a mago'ane agatereno hanave'ane hihamua omanegosifi?
hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 Na'ankure vahe'mofoma knama nemia eri'zamofona masa'ane hankave'a me'nenigeno'a, fatgo eri'zamo'a agetereno ra masa'ane hankave'a megahie.
Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
10 Anumzamofo tusi'a masane hanave'amoma me'neana kasefa eri'zama Anumzamo'ma erinea zamo, koma Anumzamo'ma eri'nea eri'zamofo masa'a agatere'ne. Ana higeno ko eri'zamofo masa'mo'a ko vagarene.
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 Hanki fanane huno'ma nevania zamo'ma hankave'ane me'nenigeno'a, mago'ane mevava huno vania zamofo, hankavemo'a agateregahie.
Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 E'ina hu'negu tagra fore'ma hanigu amuha nehuta, kea hankavetita nehune.
Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
13 Tagra Mosese knara osu'none, Agra avugosafi tavravenu refitenegeno, Israeli vahe'mo'za avugosafi masazamo'ma fananema hiama'a onke'naze. (Diu-Kas 34:33-35)
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
14 Hianagi antahintahiza zamimo'a hanavetino antrako hige'za maniza neazageno, ama knarera ehanatine. Na'ankure korapa huhagerafi kasegema nehamprizageno'a, ana tavravemo'a refiteno ne-egeno, Kraisimpi ana tavravea eritre'ne.
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15 Hianagi meninena Mosese'ma krente'nea avoma hampri'zana, ana tavravemo antahintahizazmia refite'ne.
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
16 Hu'neanagi vahe'mo'zama Ramofontema zamagu'ama rukrehe'ma hazageno, refimatezmantenea tavravea erinetre.
når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17 Ana hu'negu Ramo'a Avamukino, Ramofo Avamu'ma mani'nesirega, kinarente'zana omanegahie.
Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
18 Hianagi miko tavugosa refiote vahe'mota, Ramofo masazama'amo'a tagrite remasa nehigeta, kapomo hiankna huta remsa huta Agrikna hunkeno, Ramo'a Avamukino, agri masazamo'a mago'ane tagripina remsa nehie.
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
