2 Korinti 10

1 Hagi nagrani'a Poli'na, Kraisi anterami avu'avazampinti'ene fru avu'avazanteti tamantahinegoe. Nagra tamagranema mani'nena fru avu'ava huramante'noanagi, afete'ma mani'nena hanave naneke huneramantoe.

Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",

2 Nagrama tamagritega vanu'na hankave kea osnuegu nentahue. Hianagi nagra esu'na tagriku'ma vahe'mofo antahintireti havi eri'za e'nerize nehaza vahe'mofona hanavege eme huzmantegahue.

ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

3 Tamage mopafi vahe mani'nonanagi, mopafi vahe'mo'za hzaza huta hara nosune.

Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;

4 Ha'ma huzantamima azeri'nonana, ama mopafi ha'zana omne'ne. Anumzamofo hankave ha'za me'neankino, Sata vihua ahe'nafru hugahie.

thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

5 Tagra hakare'a havi antahintahine havigemo'enema renkani renentegeno vahe'mo'ma Anumzamofoma antahi ama nosia antahintahizmia, zamazeri rukrehe hanunke'za Kraisi amagera nentaze.

idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

6 Tamagrama amage'ma ante fatgoma hanageta, veganokno nehu'za, ke rutrage'namokizmia, ana nona'a knaza zamigahune.

og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

7 Tamagra mago'amota amega avufgage negeta agu'afina nonkaze. Hagi Kraisi vahe mani'noe huno hanave antahintahi nentahinimo'a, atregeno agra'a agu'afi refko huno negeno, nagra Kraisi vahe mani'noe huno nentahina, tagra'enena Kraisi vahe mani'none hugahune.

Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.

8 Na'ankure Ramo'ma kva vahe manigahaze huno tazeri otigeta mani'neta tavufga rama nehunana, tamagri tamazeri so'e hunaku anara nehunanki, tamazeri haviza hunakura anara nosunankita, tagra tagazegura osugahune.

Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

9 Hanki tamazeri koro hunaku ama avontamina krenoramue.

for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

10 Na'ankure mago'amo'za amanage nehaze, Poli'a avontafepina hankave ke kreneramino, tavure'ma ne-eno'a, akoheno kea nehige'za, amnege nehie hu'za nehaze.

thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

11 Hanki anagema nehanana vahe'moka antahio. Tagranema omanineta avontafe'tamimpima hankave kema krerami'nonankna huta tagrama esuta, hankavege eme hugahune.

En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

12 Na'ankure mago'amo'za knare vahe mani'none nehaza vahera nezmageta, tagratia zamagritera refko huta nonkone. Hianagi zamagra'a mani'naza avamente refko hu'za nege'za, tagra knare vahe mani'none hu'za refko hu'za negaza vahe'mo'za, negi vahe mani'naze.

Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

13 Hianagi tagra mani'nona avamena agatereta tavufa ra osugahune. Hianagi Anumzamo'ma e'inahu huta eri'zana erita vahe'ma kegava huzmanteho huno hurante'nesia avamente mani'neta, vahera kegava hunezmanteta tamagri'enena kegava hurmantegahune.

Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.

14 Na'ankure tagrama ese knazupa Kraisi Knare Musenke, Anumzamo'ma eriho hu'nea avamente Korintima mani'naza nagamotare erita uhaniti'nona zamofonkura, agatereta tavufga erisaga nosune.

Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,

15 Magore huta rumo'za eri'za eri'naza zantera tavufga rana osu'none. Hianagi tagripi'ma fore hanigeta kesune huta antahi neramunana, tamagri tamentintimo nehagenkeno, eri'zama tamagripima erisuna zamo'a ra huno hageno vanie huta nehune.

så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre

16 Ana hu'negu, mago'mo'e huno Knare Musenke huama osu'naza afete kumatamimpina, tagra ome huama huta vugahune. Na'ankure koma eri'zama rumo'za e'rinesaza kumatamimpina ome e'nerisunkeno tagenoka osnazegu nehune.

og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

17 Hianagi avontafepina anage hu'ne, Iza'o avufga rama hunaku'ma hanimo'a, Ramofoma keno antahino hu'nea zanku avufga ra hino hu'ne. (Jer 9:24)

Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

18 Na'ankure agra'agu knare hu'noe huno nehimo'ompage, Anumzamo'ma hu izo huno ra agima ami'nesimoke agra'agura musena hugahie.

Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.