2 Korinti 1

1 Hagi ama avona Poli'na Anumzamo, Krais Jisasi'a aposol eri'za vahe manio huno huhamprinante ne'mo'nane, nerafu Timoti'ene kreneramu'e. Ama ana avona, Korinti mono nagate'ene ana miko Akai (Greece) kaziga Anumzamofo mono naga'ma mani'narega kreneramu'e.

Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

2 Anumzanti nafatimofone, Ranti Krais Jisasi asunkuzamo'ene rimpa fruzamo'a tamagrane mesie.

Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3 Hagi Rantimofo Krais Jisasi Nefa, Anumzamo Agrake mika asuragi zamofo agafa'a mani'neno, tazeri fruma nehimofo agi erisaga huta musena huntesune.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

4 Mika knazantifina Agra tazeri fru nehie. E'inahu nehigu Anumzamo'ma tagri'ma nehiankita rumokizmia knafima mani'nesageta zamazeri fru hanune.

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

5 Na'ankure Jisas Kraisi'ma, rama'a ataza eri'neankita, tagranena tata anahukna huta enerunanagi, anahukna huno Kraisi rimpa fruzamo'a tagu'afina avi'nete.

Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.

6 Tamagri knare zanku'ene tamaho'ma ke'zanku'ene, tagrira tazeri havizana hugahaze. Tamagrama fru huta manisagu, Anumzamo'a tagrira tazeri fru nehie. E'i ana zamo'ma eama nehiana, akoheno manineno, tagrama eneruna kna knazama e'nerimofonte efore nehie.

Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,

7 Ana hu'negu hanave antahintahi nehuta amuha'ma huramunana, tagrama erisuna tatazampintima, tamagra'enenema erisazana, tamagra anazanke huta Anumzamo'ma fruzama tamisifintira erigahaze.

efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.

8 Nenfugatane nasarehetanena antahigahaze, Esia kaziga kumapina knazampima ufre'nonana, ana kna'zamo'a tazerino arentakro nehuno, tagri hanavea tazeri agateregeta, ana knazana eriga osuta hago nefrumpi huta antahi'none.

Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.

9 Tamage, tagrama tagu'afima antahunana, trake'mo refko huranteno frigahaze huno hiankna nehune. Hianagi e'inahuzama fore'ma nehiana, tagra hanavegura ontahigahunanki, Anumzamo'ma fri'nea vahe'ma zamazeri onetia hanavegu antahigahune.

Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,

10 Hagi fri kankamumpintira tahokeno tavreneankino, ete rune, tavregahie huta tagra amuhara Agriku nehanunkeno Anumzamo'a mago'ane tahokeheno tagu vazigahie.

han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,

11 Tamagrama nunamuma hutma taza hazazamo'ma eama hiana, rama'a vahe'mo'za hu musena hu'naze. Na'ankure tagri'ma kegava krirantezanku nunamuna hazageno, Anumzamo'a ana nunamuntamia antahizmino taza hu'ne.

idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.

12 Hagi tagrama musema hunana, tamagra manuna knafina ama' tagu'tagesama tagu'afima e'nerita, hakare'za hu'nazampi mani fatgo nehuta, ruotge huta nemanita, Anumzamofo so'e avu'avazante nemanita, ama mopafi antahizankura ontahi'none.

Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

13 Na'ankure avoma kreraminofina, tamagrama nehampritma antahini osuga'zana kreonte'noanki, nagrama antahuana, mikozana amatfa hu'naze.

Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,

14 Meninena tagrira tageta antahirami so'e osugahazanagi, Rantimo Jisas Kraisi esia zupa, tamagra musena tagrikura nehanageta, tagranena anazanke huta tamagrikura musena hugahune.

ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.

15 Nagra tamage ko ke'na antahina huneramina, ese'ma retro hu'noana, tamagrite'ma esu'azamo'a tare asomura erigahaze.

Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,

16 Masedoniama enevuna eme tamageme evute'na, ete anantegatima esugeta tamagra naza hanage'na Judia vugahue.

og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

17 Nahigeno enaku'ma retroma hu'neana atreno ome huta nantahigegahaze? Nagrikura antahintahini'a retrora osu'nefi huta hugahaze? Hifi nagra ama mopafi vahe'mo'za i'o hugazanku izo nehu'za, izo hugazanku i'o nehazankna vahere hutma nagrikura nehazo?

Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

18 Hu'neanagi Anumzamo'a Agra'a ke'are oti ne'kina, tagranema neramasamuna nanekemo'a, tamagema huta izo hanuta, izo hugahune. I'oma hanuta, i'o hugahune.

Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

19 Na'ankure Anumzamofo mofavre Jisas Kraisi agi agenkema nagragi, Timotiki, Sailasiki hutama neramasmunana, Jisas Kraisi'a Anumzamofo nemofonku'ma huama huta neramasamunana, Agra izoma nehuno'a, i'o osu Ne'mofo agenke huama huta neramasamune.

Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

20 Anumzamo'ma mika huvempa kema huntea kemo'a, Jisasimpi avufga'a efore hu'ne. E'i ana hu'negu, Jisasi agima husga huta tamage huta hunazamo, Anumzamofona ra agi nemie.

Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

21 Hagi Agrake Anumzamo, tagri'ene tamagri enena tazeri hanavetino, Kraisimpina huhampritante'ne.

Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

22 Avame'za Avamu'areti tagu'afi anteneranteno Nagri vahere huno hu'ne. Henkama hakare'za tamisiazamofo huvempa hu'ne.

som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.

23 Hianagi Anumzamoke nagri nagu'namena keno antahino hu'ne. Nagra tamage nehuankino Anumzamoke ana tamage keni'a refko hunantegahie. Ana agafare nagra Korinti kumatera mago'ane ome'noe. Na'ankure nagra hanave kefinti eme tamazeri fatgo osugahue.

Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

24 Hianagi tamagri tamentintimofo kvagriramante'nakura nosunanki, magoka tamagrane eri'za erisunketa tamagra muse hugahaze. Na'ankure tamentintifina, tamagra oti hanavetigahaze.

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.