< 2 Kroniku 6 >

1 Anante Solomoni'a amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka hanintiri hu'nea hampompi nemanue hunka hu'nane.
Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!"
2 Hianagi nagra menina konariri'ane hentofa mono no kigantoankinka, kagra anampi emani vava hugahane.
Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.
3 Anage nehuno kini ne' Solomoni'a rukrahe huno, anante'ma oti'naza Israeli vea kevua asomu kea huzmante'ne.
Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;
4 Ana nehuno amanage hu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a ra agi erisie. Na'ankure Agra agipinti'ma nenfa Devitima huhamprinte'nea zantamina eri nenaraga nereno, anage hu'ne,
og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:
5 Nagrama Israeli vahe'ma Isipiti'ma zamavare'na atiramua kna zupa, Israeli naga nofimofo kumapintira mago kuma huhampri'na e'ina kumapi mono noni'a kinantegahaze hu'na osu'noe. Ana nehu'na nagri vahera kegava hugahane hu'na mago kinia huhampri onte'noe.
Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;
6 Hianagi menina Nagri nagima me'nesige'za mono'ma hunantesaza mono nona Jerusalemi kumate kigahaze hu'na huhamprinentoe. Ana nehu'na Israeli vahe'ni'ama kegavama hania nera Deviti huhamprinte'noe huno hu'ne.
men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
7 Hanki nenfa Deviti'a Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofo Agima erisgahu noma kinakura tusiza huno avesi avesi hu'ne.
Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;
8 Hianagi Ra Anumzamo'a amanage huno nenfa Devitina asmi'ne, Kagra fatgo kagukasareti Nagri nagima erisgama hu nona kinakura kavesi kavesi hu'nane.
men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;
9 Hianagi kagra ana mono nona onkigosananki, kagrama kasente'nana mofavrefinti mago mofavremo, Nagri nagima erisgahu mono nona kigahie, huno hu'ne.
dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.
10 Hagi menina Ra Anumzamo'ma huvempama hunte'nea kea eri ragarege'na, Ra Anumzamo'ma huhamprinte'nea kante ante'na nenfa Deviti kini trara nagra eri'na Israeli vahe kini mani'nena, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofo agima erisgahu mono nona kintoe.
Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
11 Ana nehu'na Ra Anumzamo'ma have tafete'ma kreno Israeli vahe'enema huhagerafi huvempa kema hu'nea haverarema ante'naza vogisia ana mono nompinka ante'noe.
og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne."
12 Anage nehuno Solomoni'a Ra Anumzamofontega Kresramanama nevaza itamofo avuga, maka Israeli vahe'mo'za negazageno, oti'neno azana erisga hunagamu atre'ne.
Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.
13 Hagi Solomoni'a vahe'ma oti trara bronsire tro hu'neankino, atupa kazigamo'a 2mitagi 20sentimita higeno, zaza kazigamo'a anahu huno 2mitagi 20sentimita higeno, anagamima mareri'amo'a 1mitagi 30sentimita hu'ne. Hagi maka Israeli vahe zamavuga Solomoni'a vahe'ma o'neti'za trate eme otiteno, tarega azantre'na monarega rusu'neteno arena nereno,
Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
14 amanage hu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamoka magore huno kagri kna Anumzana monafine ama mopafinena omanitfa hu'ne. Maka zamagu'aretima hu'za kamage'ma nentaza eri'za vaheka'a, huvempama hu'nana kasegea runotagrenka, vagaore kavesi zanteti kavesi nezmantane.
og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn,
15 Hagi eri'za vaheka'a nenfa Devitima kagra kagipinti'ma huvempama hunte'nana kea ruotagre'nane. Kagra'a kagipinti nenfama huvempama hunte'nana kea menina eri nena ragarane.
du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
16 Hagi Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamoka, eri'za vaheka'a nenfa Devitina huvempa huntenka amanage hu'nane, kagrama kasezmantesana mofavremo'zama, kagrama hu'nanaza hu'za nagri kasegema amage antesage'na, zamatre'nugeno mago'mo Israeli vahe kinia manitere huno vugahie hunka hu'nane.
Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Åsyn!
17 E'ina hu'negu menina Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamoka, atregeno eri'za vaheka'a Devitima huvempama hunte'nana kemo'a tamage huno nena raga'a efore hanie.
Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!
18 Hianagi tamagerfa hunka Anumzamoka ama mopafina vahe'enena emanigahano? Monaramimo'a rankrerfa hu'neanagi, anampina Anumzamoka mani avitegahane. Hagi ama mono noma ki'noa nomo'a ositfa hu'neanki, Ra Anumzamoka ama mono noma kua mono nomo'a, kagrira osi hugantegahiankinka emanigara osu'nane.
Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!
19 Hianagi Ra Anumzana nagri Anumzamoka, eri'za vahekamo'na nazama huogu'ma nunamuma hu'na kantahigesugenka, nunamuni'a antahinaminka kasunku hunanto.
Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn;
20 Hagi zagene haninema nagima erisgama hugahazema hunka hu'nana mono nontera kavua antenka mani'nenka, eri'za vahekamo'nama nunamuma ama kumapima eme hanuana, monafintira antahinaminka nona'a hunanto.
lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
21 Hagi Israeli vahe'ene eri'za vahekamo'nanema ama ana nontegama tavugosama hunte'neta nazankuro nunamuma huta kantahigesunkenka, nemanina kumaka'a monafinkatira nunamuntia nentahinka kumitia atreranto.
Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!
22 Hagi mago vahe'mo'ma havigema huno tava'oma'arema nemanisimofoma mago'a hazenke hunantene huno huntenigeno, anamo'ma eno nagra mago'a hazenkea tamagerfa hu'na osu'noe huno'ma, kresramna vu itamofo avuga eme hanigenka,
Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,
23 monafintira nentahinka fatgo hunka ke'zani'a refko hugahane. Hagi ana kema antahitesankeno'ma havigema hu'nenigenka, kagraka'a ana zantera kna nezaminka, tamagema hu'nenigenka ana zantera mi'zana amigahane.
så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.
24 Hagi Israeli vaheka'amota kumi'ma hanunkeno, ha' vahe'timo'za ha'ma emehu tagaterenageta, ete rukrahe huta kagritega nunamuma ama mono nonka'afima hanunkenka,
Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus,
25 monafintira Israeli vaheka'mota nunamuntia antahiraminka kumitia atrenerantenka, tagri'ene tafahe'inema tami'nana moparera ete tavarenka eno.
så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.
26 Hagi tagrama kumi'ma hanuna zanku'ma hunka, mona kafama eriginankeno ko'ma orina, ete rukrahe huta ama ana noma me'neregama tavugosama rukrahe huntetama kagima neheta kumi avu'ava zantima netreta nunamuma hanunkenka,
Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
27 monafintira nunamuntia antahinka eri'za vahe'kamota Israeli vahe'mota kumitia eri atrerantegahane. Ana nehunka fatgo kavukvara taveri hananketa nevanunkenka, rempi huneraminka, erisantihareho hunkama vaheka'amotama taminana mopafina kora atrenankeno runtegahie.
så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
28 Hagi ama ana mopafima agatontoza fore hanio, hozafi nezante kri fore hanio, kenutmimo mika hoza neno erihna hanio, ha' vahetimo'za kuma kafantire'ma eme runkninere'za avazagi kaginazo, kri fore huno tazeri haviza hanio, inankna knaza fore hanigeno,
Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer
29 mago ne'mo'o, maka Israeli vaheka'amotama knazantifine tasunku zampinema mani'neta, ama ana mono noma me'neregama tazama rusuteta tazama hananegu'ma nunamuma huta krafagema hanunkenka,
enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,
30 mona kumaka'afintira nentahinka kumitia atrenerantenka, mago mago'mo'ma hu'nenia avu'avate antenka nona huzmantetere huo. Na'ankure Kagra mika vahe'mofo agu'agesa kenka antahinka hu'nane.
den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,
31 E'ina hananketa, tafahe'ima zami'nana mopafima tagrama maka knama manita vanumpina, Kagrikura koro nehuta keka'a amage'anteta vugahune.
for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.
32 Hagi megi'ati ru vahe'mo'zama e'za kagrama, kazama rusutenka hanavenentake ranra avu'avazama hu'nana zante'ene kagri kagigu'ene nentahi'za e'za ama ana mono nontegama zamavugosama hunte'ne'za nunamuma hanagenka,
Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod dette Hus,
33 mona kumaka'afintira ana vahe'mokizmi nunamuzmia nentahinka zamaza huo. E'ina'ma hananke'za, maka ama mopafi vahe'mo'za, Israeli vahe'mo'zama nehazaza hu'za kagrikura koro hunegante'za ama mono noma ki'noa nonkura, kagri rankagi kami'none hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
34 Hagi mago kazigama kagra vahekamofoma huzmantesanke'za ha' vahezmima, ha'ma ome huzmante'naku'ma nevu'za, ama rankuma'ma kagrama huhampri'nana kumategane, kagri kagima erisgama hu mono noma ama kintoa nontegama zamavugosama hunte'ne'za nunamuma hanagenka,
Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
35 nunamuzmia monafinkati nentahinka, kasunku huzmantenka zamaza huo.
så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.
36 Hagi maka vahera kumike vahe mani'nonankino, vaheka'amozama kagri kavure'ma kumi'ma hanagenkama krimpa ahenezmantenka, ha' vahe zamazampima zamavare ante'nanke'za zamavare'za afete moparego, tva'onte moparegama vu'za,
Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,
37 anantegama kinama ome hu'za mani'ne'za zamagu'a rukrahema nehu'za kasunku huzmantogu'ma nunamuma hu'za, kana hazagreta havi avu'ava nehuta, kumi hu'none nehu'za,
og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
38 anama kinama ome hu'za mani'nenaza moparegati'ma zamagu'areti'ene tumozmireti'ene hu'za zamagu'ama rukrahe hu'za kagritegama ne-eza, zamafahe'ima zami'nana moparegane, kagima erisgahu mono noma kinte'noregane, kagrama huhampri'nana rankumateganema zamavugosama hunte'ne'za nunamuma hanagenka,
når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
39 mona kumaka'afintira nunamuzmia antahizaminka, zamaza nehunka, vaheka'amo'zama kagri ke'ma rutagre'za kumi'ma hu'naza kumizmia atrezmanto.
så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!
40 Hagi menina Anumzanimoka, kavune kagesanena ama kumapi antenka mani'nenka, nunamuma hanunkenka nunamuntia antahiramio.
Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted,
41 Menina Anumzana Ra Anumzamoka otinka mani fruhu kumaka'afi huhagerafi huvempage vogisine umanigahane. Hagi ana vogisia hanaveka'amofa avame'za me'ne. Ra Anumzamoka kasunku pristi vahera huzmantenka maka zupa zamaza nehuge'za zamagu'areti'ma hu'za kagri'ma kamage'ma nentaza vahe'mo'za knare kavukva zankura muse hugahaze.
bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!
42 Hanki Ra Anumzana kagra Anumza mani'nananki, kagrama huhampri nante'nana kini ne'mo'na kamefira huonamio. Ko'ma eri'za vaheka'a Devitima mevava kavesi zanteti'ma kavesinentenka huvempama hunte'nana kegura kagera okanio.
Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener David i Hu!"

< 2 Kroniku 6 >