< 2 Kroniku 15 >

1 Anumzamofo Avamumo'a Obeti nemofo Azariante emanigeno,
Og Asaria, Odeds Søn — over ham kom Guds Aand.
2 Asante vuno amanage huno ome asmi'ne, Asagane maka Judane Benzameni nagamotanena antahiho, Ra Anumzamo'a, Agri'enema mani'nazageno'a tamagrane mani'ne. Tamagrama Agriku'ma hakenutma Agrira haketa eri fore hugahaze. Hianagi tamagrama tamagenama humisageno'a, Agranena ana zanke huno amagena huramigahie.
Og han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
3 Hagi za'za kna Israeli vahe'mo'za tamage Anumzanena omanizageno, pristi vahe'mo'za zamagri'enena manine'za rempia huozmizageno, kasegemo'a zamagri'enena omne'ne.
Og der var mange Dage for Israel, da de vare uden sand Gud og uden Præst, som underviste dem, og uden Lov.
4 Hianagi knazampima unefre'za Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofonku rukrahe hu'za eme nehake'za, Agrira ke'za eri fore hu'naze.
Og de omvendte sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde af dem.
5 Hagi ana knafina Israeli mopamofo agu'afina hazenke zamo'a avitegeno, kama vanoma hu'zamo'a amuho hige'za kana vanoa osu'naze.
Men i hine Tider havde ingen Fred, naar han gik ud, og naar han gik ind; thi et stort Bulder gik over alle Indbyggerne i Landene,
6 Hagi mago kumamo'a otino mago kumara ha'rentegeno, ranra kumapi vahe'mo'za ha orente arente hu'za umani emani hu'naze. Na'ankure tusi hazenke maka kaziga Anumzamo'a atregeno hazenkemo kagi'ne.
og de bleve sønderknuste, Folk imod Folk, og Stad imod Stad; thi Gud forfærdede dem med alle Haande Angest.
7 Hianagi tamagra korora osuta hankavetitma eri'zana eriho. Na'ankure eri'zama erinesaza kante mizana erigahaze.
Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.
8 Hagi kasnampa ne' Odeti nemofo Azaria'ma hiankema Asa'ma nentahino'a, hankave e'nerino Judama, Benzamenima, Efraemi agona kokampima me'nea rankumapima ante'naza kaza osu havi anumzatmina maka eri netreno, Ra Anumzamofo kresramna vu ita Ra Anumzamofo mono nomofo avugama me'neana, eri so'e hu'ne.
Der Asa hørte disse Ord og Profeten Odeds Profeti, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne fra det ganske Judas og Benjamins Land og fra de Stæder, som han havde indtaget af Efraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var foran Herrens Forhal.
9 Asa'a mika Juda vahe'ene Benzameni naga'enena zamavare atru nehuno, Efraemi naga'ma Manase naga'ma Simeoni naga'ma Juda mopafi nemaniza vahe'enena kehu atru hu'ne. Na'ankure Ra Anumzana Asa Anumzamo'a agri'ene mani'nege'za kazana hige'za, rama'a Israeli vahe'mo'za Asa'ene emani'naze.
Og han samlede al Juda og Benjamin og de fremmede hos dem af Efraim og af Manasse og af Simeon; thi mangfoldige af Israel gik over til ham, der de saa, at Herren hans Gud var med ham.
10 Asa'ma kinima manino egeno 15nima hia kafumofo 3 ikantera, ana vahe'mo'za Jerusalemi kumate emeri atru hu'naze.
Og de samlede sig til Jerusalem, i den tredje Maaned i Asas Regerings femtende Aar.
11 Hagi ha'ma hazafinti'ma zamavare'zama e'naza afutmimpintira 700'a bulimakao afutamine, 7tauseni'a sipisipi afutamine ahe'za Ra Anumzamofontega Kresramana vu'naze.
Og de ofrede til Herren samme Dag af det Bytte, som de havde ført hjem, syv Hundrede Øksne og syv Tusinde Faar.
12 Ana nehu'za Ra Anumzana zamafahe'i Anumzamofona zamagu'zmenteti amage antegahune hu'za huhagerafi huvempagea hu'naze.
Og de indgik Pagten om at søge Herren, deres Fædres Gud, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl.
13 Hagi mago mofavremo'o, ra vahe'mo'o, vemo'o, a'mo'ma Ra Anumzamofoma ovararisiana ahe frigahune hu'za kea anaki'naze.
Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade liden og stor, baade Mand og Kvinde.
14 Ana maka vahe'mo'za ranke hu'za kezaneti'za, ufena nere'za Ra Anumzamofona avaririgahune hu'za huvempa kea hu'za eri hankaveti'naze.
Og de tilsvore Herren med høj Røst og med Frydeskrig og med Basuner og med Trompeter.
15 Hagi Juda vahe'mo'za tusi muse hu'naze. Na'ankure zamagra hu'za tagu'areti huta amage antegahune hu'za huvempa nehu'za Anumzamofona antahigazageno, Ra Anumzamo'a kezmia antahi'ne. E'ina hazageno Ra Anumzamo'a mika kaziga ha'zana eri atrege'za, fru hu'za mani'naze.
Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret af deres ganske Hjerte og søgte ham med deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
16 Ma'aka'ma kuinima mani'neana kuini tra'aretira negeho Asa'a azeri netreno, havi anumza Asera amema'ama antreno tro'ma hunte'nea zafaramina antagino kitaginkotago huno Kidroni agupofi teve hanavazino kre fanane hu'ne. Na'ankure Ma'aka'a kasrino hi'mnage avu'ava huno, zafa antreno Asera havi anumzamofo amema'a tro hunte'negu anara hu'ne.
Og Kong Asa afsatte ogsaa sin Moder Maaka, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig et grueligt Billede af Astarte, og Asa udryddede hendes gruelige Billede og stødte det smaat og opbrændte det ved Kedrons Bæk.
17 Hagi Asa'a maka havi anumzama mono'ma hunentaza kumatmina Israeli mopafintira eri havizana osune. Hianagi Asa'ma kinima mani'nea knafina tamage huno maka agu'areti huno Ra Anumzamofona amagera nenteno mago havizana osu'ne.
Men Højene toges ikke bort af Israel, dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
18 Hagi nefa'ene agranema Anumzamofo suzanema huke eri atru hu'na'a silvane goline mago'a zantaminena, erino Anumzamofo mono nompi ome ante'ne.
Og han førte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han selv havde helliget, ind i Guds Hus, Sølv og Guld og Kar.
19 Hagi Asa'ma 35'a kafufima kinima mani'neno'ma kvama hu'nea knafina, ha'zana omane'ne.
Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Aar af Asas Regering.

< 2 Kroniku 15 >