2 Kroniku 13

1 Jeroboamu'ma 18ni'a kafuma Israeli vahe kinima nemanigeno'a, Abija'a Juda vahe kinia agafa huno mani'ne.

I Kong Jeroboams attende Regeringsaar blev Abija Konge over Juda.

2 Hagi Abija'a 3'a kafu Jerusalemia kinia mani'ne. Nerera'a Gibea kumateti Urieli mofakino agi'a Mikaia'e. Hagi Jeroboamu'ene Abijakea ana knafina tusi ha' hu'na'e.

Tre Aar herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam laa i Krig med hinanden.

3 Hagi Abija'a 400 tauseni'a hankavenentake sondia vahe'aramina zamavareno Jeroboamuna hara hunte'naku vigeno, Jeroboamu'a 800 tauseni'a hankavenentake sondia vahe zamavareno Juda vahera hara hu'zmantenaku e'ne.

Abija aabnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400 000 udsøgte Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800 000 udsøgte Mænd, dygtige Krigere,

4 Hagi Abija'a Efraemi agona kokampi Zemaraimi agonare oti'neno amanage huno kezanati'ne, Jeroboamugane, maka Israeli vahe'mota kama antahiho!

Da stillede Abija sig paa Bjerget Zemarajim, der hører til Efraims Bjerge, og sagde: »Hør mig, Jeroboam og hele Israel!

5 Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'ma hanavenentake huvempage huno, Israeli vahe kini trara Devitine agripinti'ma fore hunante anante'ma hanaza vahe'mokizmi kini tra mevava hugahie huno'ma hu'neana ontahi'nazo?

Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt?

6 Hianagi korapara Nebati nemofo Jeroboamu, Deviti eri'za nemo otino Deviti nemofo kva ne'a Solomonina hararente'ne.

Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og gjorde Oprør mod sin Herre,

7 Ana'ma nehige'za mago'a kumazafa vahe'mo'za Solomoni nemofo Rehoboamu'na hararente'naze. Hagi ana knafina Rehoboamu'a osi mofavre mani'neankino, ana kezmirera mago zana osu'ne.

og daarlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam, Salomos Søn, Trods; og Rehabeam var ung og veg og kunde ikke hævde sig over for dem.

8 Hagi kagri'ma ohampriga'a hanave sondia vaheka'a manizageno, havi anumzama golire bulimakao anentama Jeroboamu'ma tro hugami'nea anumzama ante'nana zanku nentahinka, Ra Anumzamo'ma Deviti naga'ma huvempa huno ami'nea kini tra eri atregahue hunka nehano?

Og nu mener I at kunne hævde eder over for HERRENS Kongedømme i Davids Efterkommeres Haand, fordi I er en stor Hob og paa eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!

9 Hagi kagra Aroni naga'ene, Livae nagapinti Ra Anumzamofo pristi vahera zmahenatinka, ru mopafi vahe'mo'zama nehazaza hunka, kagra'a pristi vahetami zamazeri oti'nane. Hagi iza'oma mago agaho bulimakaogi, 7ni'a ve sipisipima avrenoma agra'ama azeri ruotge'ma hunaku'ma e'nea vahera, zamavarenka havi anumzamofo pristi vahe zmantanke'za manitere hu'naze.

Har I ikke drevet HERRENS Præster, Arons Sønner, og Leviterne bort og skaffet eder Præster paa samme Maade som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes, bliver Præst for Guder, der ikke er Guder!

10 Hianagi tagra, Ra Anumzana Anumzantimofona tamagena huomi'none. Aroni mofavremo'za pristi eri'zana erizageno, Livae naga'mo'za Ra Anumzamofo eri'zana zamaza hu'za e'nerize.

Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Præster, der tjener HERREN, er Arons Sønner og Leviterne udfører den øvrige Tjeneste;

11 Hagi zamagra mika kna nanterane, kinaganena tare zupa Ra Anumzamofontega ofane mnanentake insensinena kre mna vuntetere nehu'za, Anumzamofo avugama ante bretia goli itare nente'za, golire tro hunte'nea tavi azotare mika kinaga tavira rekru huntetere nehaze. Tagra Ra Anumzamofo amage anteta nevarurunketa, tamagra tamefi agrira humi'naze.

de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til HERREN og vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette paa Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men I har forladt ham!

12 Hagi menina antahiho, Anumzamo'a tagri kaziga mani'neankino, pristi vahe'mo'za ha'ma huramante ufe renaku retro hu'za mani'naze. Israeli vahe'mota Ra Anumzana tamafahe'i Anumzamofona ha' reonteho. Na'ankure hara hu ageteoregahaze.

Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders Fædres Gud, thi I faar ikke Lykken med eder!«

13 Hagi Jeroboamu'a sondia vahetmina huzmantege'za zamefiti hara eme huzmante'naku kafona ome ante'naze. Hagi mago'a sondia vahe'mo'za Juda sondia vahe zamavuga manizage'za, mago'amo'za zamefi kafona eme ante'naze.

Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgaaende Bevægelse for at komme i Ryggen paa dem, og saaledes havde Judæerne Hæren foran sig og Bagholdet i Ryggen.

14 Hagi Juda vahe'mo'zama kazana ha' vahe'mo'za zamavugati'ene zamefikati'ene e'naze. Ana'ma hige'za Ra Anumzamofontega zamazama hanigura krafage hazageno, pristi vahe'mo'za ufere'naze.

Da Judæerne vendte sig om og saa, at Angreb truede dem baade forfra og bagfra, raabte de til HERREN, medens Præsterne blæste i Trompeterne.

15 Ana'ma hute'za Juda sondia vahe'mo'za ha'mahu kezati'naze. Hagi Juda vahe'mo'za hahu kezati'za krafagema nehazageno'a, Jeroboamune maka Israeli vahera Anumzamo'a hara huzmanteno, Abijane Juda vahe zamavuga hara huzmagatere'ne.

Saa udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda.

16 Ana'ma higeno'a, Israeli vahe'mo'za koro frazageno, Anumzamo'a Israeli vahera Juda vahe zamazampi zamavarente'ne.

Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Haand;

17 Hagi Abija'ene Juda vahe'mo'za hanavenentake Israeli sondia vahera tusi vahekrerfa zamahe'nazankino, ana zupa 500 tauseni'a sondia vahe zamahe fri'naze.

og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, saa der af Israeliterne faldt 500 000 udsøgte Krigere.

18 E'ina hu'za Juda vahe'mo'za Israeli vahera hara huzmagatere'naze. Na'ankure Juda vahe'mo'za zamagra Ra Anumzana zamafahe'i Anumzante zamentintia hu'nazagu anara hu'naze.

Saaledes ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til HERREN, deres Fædres Gud.

19 Ana higeno Abija'ene sondia vahe'amo'za Jeroboamune sondia vahe'a zamahe'za zamarotgo hazage'za nefrage'za mago'a ranra kuma'zmia zamahe'za hanare'ne. E'i ana kumatmina, Beteli rankumaki, Jesana rankumaki, Efroni rankumaki, maka neone kumatmima ana rankumataminte'ma megagi'nea kumatmina zamahe'za hanare'naze.

Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Smaabyer, Jesjana med Smaabyer og Efrajin med Smaabyer.

20 Hagi Abija'ma hanaventino kinima mani'neno'ma kegava hu'nea knafina, Jeroboamu'a mago'enena hihamua erino kinia omanigeno, Ra Anumzamo'a henka ahe fri'ne.

Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, saa længe Abija levede; og HERREN slog ham, saa han døde.

21 Hianagi Abija'a tusiza huno hankavenentake kini efore nehuno, 14ni'a a'ne anteneno, 22'a ne' mofavreraminki, 16ni'a mofanegi huno zamante'ne.

Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.

22 Hagi maka'zama Abijama hu'nea zamofo agenkea kasnampa ne' Ido avontafepi krente'naze.

Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, staar jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning.