1 Tesaronaika 4
1 Hagi nafu naganaheta Ramofo Jisasimpi mani'naza nagamota, rempima huraminona kante antetma manihogu tagra tutu huneramanteta, tamazeri hanavenetunanki, tamagrama nehazaza hutma, mago'ane hanavetita ana avu'avara hiho.
Saa bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, saaledes som I jo ogsaa gøre, at I saaledes maa gøre end yderligere Fremgang.
2 Na'ankure kasegema Ramofo Jisasi hanavefima tagrama tamasamunketma ketma antahita hu'naze.
I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
3 Na'ankure ama'i Anumzamofo avesizane, mani agru hutma maka monko avu'ava'zampi maniho.
Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
4 Tamagra mago magomotma tamavufga kegava nehutma, tamazeri agru nehutma, ruotge hutma maniho.
at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
5 Tamagra havi monko tamagu tamagesamofona kazokzo vahe'agnara nosutma, Anumzamofo keno antahino osu vahe'mo'za nehaza zana osiho.
ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
6 Tamagra Ramofo amage'ma nentesamokizmia, rezmatga hutma mono Neramafu a'nea zamazeri savri osiho. Antahiho, ko tamavumro tamantenone. Iza'o e'inahu avu'avazama hanimofona, ana hazenke'arera, Ramo'a azeri haviza hugahie hu'none.
at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi ogsaa før have sagt og vidnet for eder.
7 Na'ankure Anumzamo'ma tagrima tagima hu'nea agafa'a, agru osu avu'avaza avaririhogu tagi osu'neanki, mani ruotge hanunegu tagi hu'ne.
Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
8 E'ina hunegu iza'o ama kema amefima hunentemo'a, vahe'mofo ke amagena hunonteanki, Anumzamo Ruotge Avamuma tamaminemofo naneke amagena hunemie.
Derfor altsaa, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Helligaand til eder.
9 Hagi nenfugta mono vahe'ma avesinte'zamofona mago'ene avona kreta, ovesinte avesinte hiho huta osugahunanki, Anumzamo ovesinte avesinte hu'zana ko rempi huramine.
Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
10 Na'ankure tamage, maka Masedonia kumate mani'naza tafuhe'ina makamotma ovesinte avesinte ko hu'naze. Hianagi tafuhegata huhanavetike tamasamita, mago'ene ovesinte avesinte hiho huta neramasamune.
det gøre I jo ogsaa imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
11 Tamagra fruma huno manizankura hanavetitma mani'netma, tamagra'a eri/zana eriho. Ko'ma hihoma huta tamasami'nonaza hutma, tamagratami tamazanu eri'zana erigahaze.
og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bøde eder,
12 E'inahukna nehutma, megi'ama mani'naza vahetera, knare tamavutmava nehutma, mago'a zankura atupara osugahaze.
for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
13 Hagi nafuhegta, mono nerafuza koma fri'namo'za nankna hugahazafi, tamagra ketma antahitama nehutma, Jisasi'ma esigu amuhama nosaza vahe'mo'za zavimanetaza zana osugahaze.
Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Haab.
14 Na'ankure tagrama tamentintima hunana Jisasi'a friteno oti'neankino, anahukna huno Anumzamo'a zmentintine vahe'ma fri'naza vahera zamazeri otisige'za, Jisasi'ma esiankna zupa magoka egahaze.
Thi naar vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal ogsaa Gud ligesaa ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
15 Na'ankure amanahu kante Ramofonkea neramasamune, mani'nona vahe'mota ovu'nenunkeno, fri'naza vahe'mo'za otiza ugota hu'za marerigahaze.
Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
16 Ramo'a Agra'a monafinti eneramino, hanavege huno kezanke nehanigeno, ugota ankeromo'a ageru nerinkeno, Anumzamofo ufemo krafa nehanigeno, vahe'mo'za Kraisinte zamentinti hute'za frinesaza vahe'mo'za kote'za kerifintira otigahaze.
Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilraab, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstaa først;
17 Anantera tagrama ofritama maninesuna vahe'mota, tavresigeta mrerita hampompi omeri mago huteta, magoka anagamu Ramofona ome tutagiha hunenteta, maka kna Agrane manivava hugahune.
derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og saa skulle vi altid være sammen med Herren.
18 E'ina hu'negu ama nanekenu, magoke magokemofona ozamazeri hanaveti azamezeri hanaveti hiho.
Saa trøster hverandre med disse Ord!
