1 Samue 25

1 Hagi Samueli'a frige'za Israeli vahe'mo'za eme atru hu'za zavi krafa nehu'za Rama kumate norava'oma'are asente'naze. Anante Deviti'a Paran Maoni hagege ka'ma kokantega urami'ne. Hagi Soli'a antahiama Deviti'ma Paran Maoni umani'ne hazageno'a anantega avaririno urami'ne.

Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt Klage over ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons Ørken.

2 Hagi Maoni kaziga Kameli kumatera tusi'a feno ante'nea nera magora mani'neankino, ana ne'mo'a 3 tauseni'a sipisipi afu anteno, 1tauseni'a meme afu ante'ne. Hagi mago zupa sipisipi afu'amofo azoka nehareno mani'ne.

I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 Geder; og han var netop i Karmel til Fåreklipning.

3 Hagi ana ne'mofo agi'a Nebali'e. Hagi nenaro agi'a Abigelikino, agra hentofa a'kino knare antahi'zane a' mani'ne. Hianagi Nebali'a Kalepi nagapinti ne'kino, havi avu'ava ene' ne' mani'ne.

Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk Kvinde, medens Manden var hård og ond. Han var Kalebit.

4 Hagi Deviti'ma hagege kokampima mani'neno antahiama, Nebali'ma sipisipi afu'amofo azoka nehare kema nentahino'a,

Da David ude i Ørkenen hørte, at Nabal havde Fåreklipning,

5 10ni'a nehazave huzamanteno anage hu'ne, Kameli kumate vuta, nagri nagifi knare kne huta Nebalina ome humuse hunenteta,

sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "Gå op til Karmel, og når l kommer til Nabal, så hils ham fra mig

6 anage huta asamiho, Kagra knare hunka za'za kna nemaninka, kagrane nagakane maka zanka'anena tamarimpa frune maniho,

og sig til min Broder: Fred være med dig, Fred være med dit Hus, og Fred være med alt, hvad dit er!

7 Hagi menina antahuana sipisipi azoka neharana kna me'ne hu'za nasami'naze. Hagi sipisipi afukama kegavama nehaza vahe'mo'zama Kemoli kumate'ma tagranema emani'naza knafina, zamazeri havizana nosuta, mago'a zazmia kumazafa ose'none.

Jeg har hørt, at du har Fåreklipning. Nu har dine Hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i al den Tid de har været i Karmel;

8 Hagi anankea eri'za vaheka'a zamasamisanke'za, tamage hu'za kasamigahaze. Hagi antahiraminka so'e kavukva huranto. Na'ankure menina ne'za kreno neneno muse hukna me'ne. Hagi muse hugantonanki, ne'zama ante'nesaza zana Deviti'a mofavreka'agna higeta tagra eri'za vaheka'a mani'nonanki aza hunka ne'zana menina tamio huta asmiho.

spørg kun dine Folk, så skal de fortælle dig det. Fat Godhed for Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trælle og din Søn David, hvad du vil unde os!"

9 Hagi ana nehazavemo'za Nebalinte'ma unehanati'za Deviti'ma zamasami'nea nanekea agri agi eri'za ome asamite'za, kenonama huzaminigu avega ante'za mani'naze.

Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og biede så på Svar.

10 Hianagi Nebali'a ana kemofo nona'a amanage hu'ne, Jesi ne'mofo Deviti'ema nehazana izanku nehaze. Nagra ke'na antahi'na osu'noe? Meni ama knafina hakare'a eri'za vahe'mo'za kva'zimia atre'za nefraza knagino, agra mago kazokzo eri'za vahe mani'negahie.

Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er Isajs Søn? Nu til Dags er der så mange Trælle, der løber fra deres Herre.

11 Na'ante antahi'na ke'na osu'nesoa vahera, bretiniane, tini'ane, afu'niane sipisipi azoka'ma haresaza vahe'ma zaminaku'ma hanua ne'zana tamigahue? Tamagra igati e'naze nagra kena antahina osu'noanki'na ontamigahue.

Skulde jeg tage mit Brød, min Vin og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til mine Fåreklippere, og give det til Mænd, jeg ikke ved, hvor er fra?"

12 Hagi Devitima huzmantege'za e'naza nehazavemo'za ete rekrahe hu'za vu'za ana miko kema Nebali'ma hiankea Devitina ome asami'naze.

Så begav Davids Folk sig på Hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele:

13 Hagi Deviti'a sondia vahe'a anage huno zamasami'ne, Bainati kazinknontamia tamavate eriho hige'za eri'zageno, agranena ana huno bainati kazinknoma'a e'nerino, 400'a sondia vahera zamavareno nevuno, 200'a sondia vahera huzmantege'za fenozamire kegava hu'naze.

Da sagde David til sine Folk:"Spænd alle eders Sværd ved Lænd!" Da spændte de alle deres Sværd om, også David. Og henved 400 Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.

14 Hianagi mago kato ne'mo Nebali nenaro Abigelina ome asamino anage hu'ne, Deviti'a ka'ma kokampi mani'neno, kvatimofona kea atrenteana ana kea huhaviza nehuno, ke'a antahi omi'ne.

Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde: "David sendte Bud fra Ørkenen for at hilse på vor Herre; men han overfusede dem,

15 Hagi ana vahe'mo'za anantegama umanuna kna'afina knare zamavuzmava hurante'za, tazeri havizana osu'za, mago zantia kumazafa ose'za kegava hurante'naze.

skønt de Mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os, og vi har intet mistet, i al den Tid vi færdedes sammen med dem, da vi var ude i Marken.

16 Hagi anantegama umanuna knafina hanine zagenena ana vahe'mo'za vihugna hu'za manigagine'za kegava hunerantageta sipisipia kegava hu'none.

De var en Mur om os både Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede Småkvæget i Nærheden af dem.

17 Hagi ama anankea nentahinka, nazano huzmantenaku'ma hanana zana huzamanto. Na'ankure kvatimofone noma'afima nemaniza vahera Deviti'a eme zamazeri haviza hu'naku kea retro nehie. Nebalia knare nera omani'neankino, mago vahe'mofo kea ontahigahie.

Se nu til, hvad du vil gøre, thi Ulykken hænger over Hovedet på vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke kan tale med!"

18 Hagi Abigeli'a ana nanekema nentahino'a, ame huno 200'a bretigi, meme akrute tro hu'naza tafentrempi wainia tagino e'nerino, 5fu'a krente'naza sipisipi afuki, 20 kilo kre hagege hunte witigi, 100'a waini araga antehagege hu'za regripe ante'nazanki, 200'a fiki araga regripe ante'nazana donki afutamimofo agumpi erinte'ne.

Så gik Abigajil straks hen og tog 200 Brød, to Dunke Vin, fem tillavede Får, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200 Figenkager, lagde det på Æslerne

19 Hagi Abigeli'a eri'za vahe'a anage huno zamasmi'ne, Ko vugota hinke'na tamage tamavaririna va'neno. Hianagi ana'ma hiazana nevena Nebalina osami'ne.

og sagde til sine Karle: "Gå i Forvejen, jeg kommer bagefter!" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.

20 Hagi ana a'mo'a donki afu'afi manino ana agonamofo krahopi nevigeno, Deviti'ene sondia vahe'anena anantega eramigeno, ana a'mo'a ome tutagiha huzmante'ne.

Som hun nu på sit Æsel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom David og hans Mænd ned imod hende, så hun mødte dem.

21 Hagi Deviti'a anage hu'ne, Maka'zama ama ana ne'mo'ma ka'ma kopima ante'neana tamage hu'na kegava hugeno mago'zana kumazufa osege, fanenea osuge hu'ne. Hagi knare navu'nava'ma hunte'norera nona huno haviza hunante'ne.

Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i Ørkenen har værnet om alt, hvad den Mand ejede, så intet deraf gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt.

22 E'ina hu'negu ana ne'mofo nagara kenageke zamahe fri hana hugahue. Hagi ana'ma osu'na atrenugeno anampinti mago vahe'mo'ma amnema mani'nesigeno nanterama uhanatina, Anumzamo'a nahe frigahie.

Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt Væsen af alt, hvad hans er, til Morgenens Frembrud!"

23 Hagi Abigeli'ma Devitima negeno'a ame huno donki afu'afinti eramia zamo, Devitina agafi kepri hu'ne.

Da Abigajil fik Øje på David, sprang hun straks af Æselet og kastede sig ned for David på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden,

24 Hagi ana a'mo'a agafi kepri huneno Devitina asamino, Mago vahera knazana ozaminka, ranimoka nagripi ana miko knazana anto. Hagi muse hugantoanki nagra eri'za vahekamo'nama hanua kea antahio.

faldt ned for hans Fødder og sagde: "Skylden er min, Herre! Lad din Trælkvinde tale til dig og hør din Trælkvindes Ord!

25 Devitiga ranimoka Nebali'a kefo avu'ava'ene ne' mani'neanki ke'a antahiminka mago'zana huonto. Agra'a agimo'ma hu'neaza huno negi vahe mani'ne. Hianagi nehazavema huzmantanke'za vu'nazana zamage'na antahina osu'noe.

Min Herre må ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af Dårskab er han; men jeg, din Trælkvinde, så ikke min Herres Folk, som du sendte hid.

26 E'ina hu'negu menina ranimoka tamage huno Ra Anumzamo'a mani'neankino, kataregenka kagra kazanutira vahera zamahe frinka kumira osane. Ana hu'negu kagri'ma ha'ma regantesaza vahera zamatrege'za Nebali'ma hiaza hu'za neginagi hiho.

Men nu, min Herre, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, du, hvem HERREN har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser på ondt mod min Herre, som Nabal!

27 Hagi menima eri'za vahekamo'na eri'na e'noa ne'zana erinka, vaheka'a zamige'za neho.

Lad nu Folkene, som følger min Herre, få denne Gave, som din Trælkvinde bringer min Herre.

28 Hagi nagrama hua navu'navamo'ma kazeri havizama hanigenka, kumi'ni'a atrenanto. Na'ankure Ra Anumzamo'a kinima mani trara kagri nagapi antesigeta kinia manivava huta vugahaze. Na'ankure kagra Ra Anumzamofo ha' nehunka, maninkama ampina, mago havizana osu'nane.

Tilgiv dog din Trælkvinde hendes Brøde; thi HERREN vil visselig bygge min Herre et Hus, som skal stå, eftersom min Herre fører HERRENs Krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos dig, så længe du har levet.

29 Hagi ha' vahekamo'zama kahe friku'ma nehageno'a, Ra Anumzana kagri Anumzamo'a knare huno kva hunegante. Hianagi Anumzamo'a ha' vaheka'a kumi atifi have erinteno ahetreankna huno zamahenati atresige'za ame hu'za fanane hugahaze.

Og skulde nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter Livet, måtte da min Herres Liv være bundet i de levendes Knippe hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med Slyngeskålen!

30 Hagi Ra Anumzamo'a kagrima ranimoka huvempagema hugante'neazama huvamaretesuno'a, Israeli vahete kva kazeri otisanigenka kva manisanunka,

Når HERREN så for min Herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til Fyrste over Israel,

31 ama anazamo'a kazeri haviza hugahianki, ranimoka kagra kazampintira nona hunka vahera zamahenka kagra kagia eri havizana osuo. Hanki Ra Anumzamo'ma ana mika'ma huvempage hugante'nea zama hugantesigenka, nagrira kagesa antahinamio.

da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre får ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgød Blod, og at min Herre tog sig selv til Rette. Og når HERREN gør vel imod min Herre, kom da din Trælkvinde i Hu!"

32 Hagi Deviti'a amanage huno Abigelina asmi'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a ra agi erisie! Menina Agra'a hugantegenka nagrira nagekura e'nane.

Da sagde David til Abigajil: "Priset være HERREN, Israels Gud, som i Dag sendte mig dig i Møde,

33 Hagi kagri'enena muse hugantoe, kagri so'e antahi'zamo naza huno knare antahi'zana namige'na, nona hu'na kezmi omane vahera ozamahegahue.

priset være din Klogskab, og priset være du selv, som i bag holdt mig fra at pådrage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette!

34 Hagi menina nagritega amera hunka omantesina, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofonte ko huvempage hu'noanki'na, oki nanterana Nebali'ene veneneraminena magore hu'na ozamatrosine.

Men så sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Møde, var ikke et mandligt Væsen levnet Nabal til i Morgen!"

35 Anante Deviti'a, Abigeli'ma erino vu'nea ne'zana e'nerino amanage hu'ne, Keagama nasami'nana hago antahoanki, kagrama nasamina kante ante'na anazana hugahuanki, krimpa fru e'nerinka nontega vuo.

Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: "Gå op til dit Hus i Fred! Jeg har lånt dig Øre og opfyldt dit Ønske."

36 Higeno Abigeli'a anama huteno nontegama vuno ome keana, Nebali'a kini vahe'mo'za nehazaza huno tusi'a ne'za kreno neneno musenkase nehigeno ome ke'ne. Abigeli'a ana zamofo nanekea magore huno osami'ne. Na'ankure ana keragera Nebali'a tusi'a negi ti neno musenkase nehigeno nanterase'ne.

Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et Gæstebud som en Konges; og da han var glad og stærkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes.

37 Hagi nanterama segeno Nebali antahintahimo'ma ama'ma higeno, ana nanekea Abigeli'a asami'ne. Hagi anankema Nebali'ma nentahino'a tusi agesa nentahigeno, agazamo'a hapu higeno kaza osu havegna huno mase'ne.

Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som Sten;

38 Hagi 10ni'a zagegna naza evutegeno, anante Ra Anumzamo'a Nebalina ahegeno fri'ne.

og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, så han døde.

39 Hagi Nebali'ma fri'nea nanekema Deviti'a nentahino amanage hu'ne, Nagra Ra Anumzamofo agi'a hentesga hanue, Nebali'ma nagri'ma nazeri haviza hu'nemofo nona hunte. Hagi eri'za vahe'amo'ma vahe'ma ahe frizanku Ra Anumzamo'a Agra'a ahe frie. Anage nehuno Deviti'a Abigelina ke atrenteno, a' erigantegahue hu'ne.

Da David fik at vide, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være HERREN, som har hævnet den Krænkelse, Nabal tilføjede mig, og holdt sin Tjener fra at gøre ondt; HERREN har ladet Nabals Ondskab falde tilbage på hans eget Hoved!" Derpå sendte David Bud og bejlede til Abigajil.

40 Hagi Deviti eri'za vahe'mo'za Kameli kumate urami'za Abigelina ome asami'za, Deviti'a ome avreta enkena a' erintaneno huno hurantegeta e'none.

Og da Davids Trælle kom til Abigajil i Karmel, talte de således til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"

41 Abigeli'a mopafi kepri nehuno amanage hu'ne, Nagra Deviti' eri'za vahe mani'ne'na eri'za vahe'amofo zamagia sese hu'zankura nave'nesie.

Da rejste hun sig, bøjede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde: "Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trælkvinde og tvætte hans Trælles Fødder!"

42 Anage nehuno Abigeli'a ame huno agra donki'amofo agumpi marerige'za 5fu'a eri'za a'ne'amo'za avega hazageno, Deviti eri'za vahe'ene vazageno, Deviti'a a' avrente'ne.

Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit Æsel, og hendes fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og blev hans Hustru.

43 Hagi Deviti'a Jezriri kumateti a' Ahinoamu ara erinte'nere, Abigeli'ma egeno'a ana taregamokea Deviti atre mani'na'e.

Desuden havde David ægtet Ahinoam fra Jizre'el. Således blev de begge to hans Hustruer.

44 Hianagi anama hianknafina Soli'a mofa'a Mikelina Deviti nenaro mani'neanagi, Gilim kumate ne' Lais nemofo Paltieli hanare ami'ne.

Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti, Lajisj's Søn, fra Gallim.