1 Samue 22

1 Hagi Deviti'a Gati kumatetira freno Adulamu have kantega vuno umani'ne. Hagi ananke'ma nefa'ene afuhe'zama nentahi'za anantega vu'naze.

Så drog David bort derfra og flyktet til hulen ved Adullam; og da hans brødre og hele hans fars hus fikk høre det, drog de der ned til ham.

2 Hagi vahe'mo'zama knama nezamiza vahe'mo'zane, zamarimpa knazampima mani'naza vahe'mo'zane, nofi'ma hu'naza vahe'mo'za maka Devitinte e'za eme eri atruma hu'nazana 400'a vahe eme atru hazageno Deviti'a kegava huzmante'ne.

Og alle som var i nød, eller som var trykket av gjeld, eller som var misfornøide, samlet sig om ham, og han blev deres høvding; det var omkring fire hundre mann som var med ham.

3 Hagi anantetira Deviti'a Moapu kaziga Mizpa kumate vuno, ana kumate kini nera ome antahigeno, muse hugantoanki knare nenfane nenareranena kegava huzanante'nesankeno mani'nenake'na, nagritera Ra Anumzamo'a na'a hunantegahifi ka'neno,

Derfra drog David til Mispe i Moab; og han sa til Moabs konge: La min far og min mor få komme hit og bli hos eder til jeg får se hvad Gud vil gjøre med mig!

4 higeno ana kini ne'mo'a izo hu'ne. Hagi Deviti'a nererane nefanena zanavreno Moapu kini ne'mofo kvafi eme neznanteno, agra have kampi ufrakino umani'ne.

Og han førte dem frem for Moabs konge; og de blev hos ham hele den tid David var i fjellborgen.

5 Hianagi mago zupa kasnampa ne' Gati'a Devitina asamino, Kagra ama have kana atrenka Juda kaziga vuo. Higeno Deviti'a anampintira atreno Hereti zafafi vu'ne.

Men profeten Gad sa til David: Du skal ikke bli i fjellborgen; ta herfra og dra til Juda land! Da drog David bort og kom til Haret-skogen.

6 Hagi mago zupa Soli'a Gibea agonare tamaris zafamofo tonapinka keve'a erineno mani'nege'za, eri'za vahe'amo'za manigagi ante'naze. Anante mago'a vahe'mo'za Deviti'ma ke'za eri fore'ma hu'nazankea Solina eme asami'naze.

Saul fikk høre at David og de menn som var med ham, var blitt kjent, og en dag Saul satt i Gibea under tamarisken på haugen med sitt spyd i hånden, og alle hans tjenere stod omkring ham,

7 Hagi Soli'a ana kema nentahino'a ana vahezaga zamasamino, Benzameni naga'mota antahiho, Jesi nemofo'a witi hoza tamigahifi, waini hoza tamamigahio? Hifi agra amne 1tauseni'a sondia vahete kvao, 100'a sondia vahete kva vahe manigahaze huno nagrama nehuaza huno huvempagea huramantegahio?

sa han til sine tjenere, de som stod omkring ham: Hør nu, i benjaminitter! Vil da Isais sønn og gi eder alle sammen akrer og vingårder og sette eder alle til høvedsmenn over tusen og over hundre?

8 Hianagi ha'ma renantea ne' Deviti'enema nenamofo Jonatanima huvempagema hia nanekea nahigeta tamagranena onasami'naze. Tamage magomoke hunka nagrikura tamagesa antahinamita tamasunkura huonanteta, Deviti'ma kafonteno'ma vano nehia nanekea onasami mani'nageno, eno ama knarera ehanatie.

For I har jo alle sammensvoret eder mot mig, og ingen åpenbarte det for mig dengang min sønn gjorde pakt med Isais sønn, og ingen av eder er bekymret for mig og åpenbarer noget for mig; for min sønn har opegget mine tjenere til å efterstrebe mig, således som han nu gjør.

9 Hagi Edomu nagapinti ne' Doeki'a ana vahepinti otino ranke huno, Nagra Nobi kumate mani'nena negogeno, Deviti'a pristi ne' Ahitupu nemofo Ahimeleki'ene nanekea nehige'na ke'noe.

Da svarte Doeg, edomitten, som var satt over Sauls tjenere, og sa: Jeg så Isais sønn kom til Akimelek, Akitubs sønn, i Nob.

10 Hagi Ahimelekia Deviti agi erino Ra Anumzamofona nazanoma hania zankura antahinegeno, Filistia ne' Goliati bainati kazine ne'zanena erimi'ne.

Og Akimelek adspurte Herren for ham og gav ham reisekost og lot ham få filisteren Goliats sverd.

11 Anage higeno kini ne'mo'a Ahitubu nemofo Ahimelekine maka agri naga'ma Nobu kumate'ma seli mono nompima pristi eri'zama eneri'za naga'anena, zamavareta eho huno huzmante'ne. Hige'za miko'mokizmia kini nete zamavare'za e'naze.

Da sendte kongen bud efter presten Akimelek, Akitubs sønn, og hele hans fars hus, prestene i Nob; og de kom alle sammen til kongen.

12 Anante Soli'a huno, Ahitubu nemofoga antahio. Ahimeleki'a huno, ramoka nentahue.

Og Saul sa: Hør nu, Akitubs sønn! Han svarte: Ja, her er jeg, herre!

13 Higeno Soli'a asamino, Na'a higeta kagrane Jesi ne'mofo'enena nahenakura nanekea retro nehutna, na'a agafare Jesi nemofona ruotgema hu'nea bretia eri neminka, bainati kazina eri neminka, Deviti'ma azama hanigura Ra Anumzamofona antahige'nane? E'ina hunka azahankeno kafona anteno vano nehigeno, eno ama knarera ehanatie.

Da sa Saul til ham: Hvorfor har I sammensvoret eder mot mig, du og Isais sønn? Hvorfor gav du ham brød og sverd og adspurte Gud for ham, så han skulde sette sig op imot mig og efterstrebe mig, som han nu gjør?

14 Hianagi Ahimeleki'a kini ne'mofo kenona huno, Iza kagri eri'za vahepintira mago'mo'a knarera huno negagaru Deviti'ma nehiaza huno fatgo eri'za vahe ka'a mani'neno, kagrira kamage ante'ne? Agra kavate'ma kegava hunegantaza sondia vahe'mokizmi kva mani'nege'za, maka vahe'ma nonkafima nemaniza vahe'mo'za antahimiza ra agi nemiza ne' mani'ne.

Da svarte Akimelek kongen og sa: Hvem blandt alle dine tjenere er vel så betrodd som David, han som er kongens svigersønn og har fortrolig adgang til dig og er høit æret i ditt hus?

15 Hagi ese knani'a amanara hu'na Devitima azama hanigura Ra Anumzamofona antahigenofi? I'o. Hagi kini ne'moka, nagri'ene naga'nimofona ama ana kegagafina tavrentenka kna oramio. Tagra mago nanekea retro huta kagrira kazeri haviza hu nanekea osuta, ama anazana keta antahita osu'none.

Den dag var det da ikke første gang jeg adspurte Gud for ham. Det være langt fra mig å gjøre sådant! Kongen må ikke legge sin tjener eller hele min fars hus noget til last! For din tjener har ikke visst det minste grand om alt dette.

16 Hianagi kini ne'mo'a huno, Ahimelekiga kagrane mika nagaka'anena frigahaze.

Men kongen sa: Du skal dø, Akimelek, du og hele din fars hus.

17 Anante kini ne'mo'a avate'ma kegava hunentaza sondia vaheku huno, Ra Anumzamofo pristi eri'za vahera zamahe friho, na'ankure zamagra Deviti kaziga mani'ne'za, Devitima freno vu'nea zamofona antahi'za ke'za hu'nazanagi, eme onasami'naze. Hianagi kini nemofo eri'za vahe'mo'za Ra Anumzamofo pristi vahera ozmahe'naze.

Og kongen sa til drabantene som stod omkring ham: Gå frem og drep Herrens prester! For de har og hjulpet David; de visste at han var på flukt, men åpenbarte det ikke for mig. Men kongens tjenere vilde ikke rekke ut sin hånd for å hugge ned Herrens prester.

18 Hagi ana hazageno kini ne'mo'a pristi vahera zamahe frio huno Idomu ne' Doekina huntegeno, Doeki'a ana miko pristi vahera za'za kukenama hu'naza pristi vahera 85fu'a zamahe fri'ne.

Da sa kongen til Doeg: Gå du frem og hugg ned prestene! Og Doeg, edomitten, gikk frem og hugg ned prestene og han drepte den dag fem og åtti menn som bar lerretslivkjortler.

19 Hagi pristi vahe kumapima Nopuma mani'naza vahera, veneneo, a'neo, mofavreo, bulimakao afuro donki afuro sipisipi afura bainati kazinknonteti maka zamahe fri vagare'ne.

Og prestebyen Nob slo han med sverdets egg; både mann og kvinne, både barn og diebarn, både okse og asen og får slo han med sverdets egg.

20 Hianagi Ahimeleki nemofo Ahitubu negeho Abiata'a anampintira freno Deviti'ene umani'ne.

Bare en sønn av Akimelek, Akitubs sønn, slapp bort; hans navn var Abjatar. Han flyktet til David og fulgte ham.

21 Hagi Soli'ma Ra Anumzamofo pristi vahe'ma zamahe fri'nea nanekea Abiata'a Devitina eme asami'ne.

Og Abjatar fortalte David at Saul hadde drept Herrens prester.

22 Hagi Deviti'a ana nera asamino, Idomu ne' Doekima anampima mani'nege'na nege'na, tamage Solina ome asamigahie hu'na nagra ko antahi'noe. Hagi negafa naga'ma mika frizana, nagri knaza eri'za fri'naze.

Da sa David til Abjatar: Jeg visste allerede den dag at Doeg, edomitten, var der, og at han visselig vilde si det til Saul; jeg bærer skylden for alle de liv som er drept i din fars hus.

23 Hagi korora osunka nagrane manio. Kagri'ma kahe'zama nehia nemo'a nagri'ene nahe'naku nehie. Hagi nagrane emaninankinka, knare hunka manigahane.

Bli hos mig og vær ikke redd! Den som står mig efter livet, står også dig efter livet; hos mig er du i sikkerhet.