1 Samue 20
1 Hagi Devitia Rama kaziga Naioti kumatetira freno Jonataninte eno, amanage huno Jonatanina eme antahige'ne. Nagra na'a hu'noe, nahavizana nehu'na, nankumi negafana hunte'nogeno, nagrira nahe frinakura nehake?
Da flyede David fra Najoth i Rama og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad har jeg gjort? hvad er min Misgerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?
2 Hagi Jonatani'a kenona hunteno, Nenfa'a osizano ra zana magore huno nagritera eri frara nokiankino, kahe ofrigahie. Hagi na'a hanigeno nenfa'a kagri'ma kahe nanekea eri frara kigahie? A'o anara osugahie!
Og han sagde til ham: Det være langt fra, du skal ikke dø, se, min Fader gør ikke nogen Gerning, stor eller liden, at han jo aabenbarer den for mine Øren; og hvorfor skulde min Fader skjule denne Gerning for mig? det er ikke saa.
3 Hianagi Deviti'a hanave huvempage huno, Kagrama nagri'ma kavesinenantana zana negafa'a keno antahino hu'neno, agra nenamofo Jonatanina ama ana kema asaminugeno'a arimpamo'a knarera osugahie huno antahi'ne. Hianagi tamage huno kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine kagri kavufinena huvempage huankino, nagrira ame huno nahe frigahie.
Da svor David fremdeles og sagde: Din Fader ved vist, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, derfor siger han: Jonathan skal ikke vide dette, det maatte bedrøve ham; og sandelig, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, der er ikkun et Trin imellem mig og imellem Døden.
4 Higeno Jonatani'a Devitina asamino, Nazano hunanto hunka hanana zana, amane hugantegahue.
Og Jonathan sagde til David: Hvad dit Hjerte siger, vil jeg og gøre dig.
5 Hagi Deviti'a Jonatanina asamino, Antahio, okina kasefa ika eme antegeno ne'zama nenaza knagi, nagra kini ne' ene ne'zana nosinagi natrege'na trampi ufraki'na mani'nanenkeno 3'a zagegnamo'a nagatereno evino.
Og David sagde til Jonathan: Se, det er i Morgen Nymaane, og jeg skulde jo sidde hos Kongen at æde; saa lad mig fare, at jeg kan skjule mig paa Marken indtil den tredje Dag ad Aften.
6 Hagi negafa'ma onagesuno'ma kantahigena kagra amanage hunka asamio, Devitina naga'amo'zma Betlehemu kumate atru hu'za kafugu kafugu'ma nehazaza hu'za kresramama vanarega anantega vugahue huno eme tutu huno nantahigege'na huntogeno vu'ne hunka asamio.
Dersom da din Fader savner mig, saa sig: David begærede meget af mig, at han maatte løbe til Bethlehem til sin Stad, thi den ganske Slægt har der et aarligt Slagtoffer.
7 Hagi anagema hanankeno'ma knarere'ma hanigenka, eri'za vahekamona knare hu'na manigahue hunka antahio. Hianagi ananke'ma asami'nankeno arimpama ahe'na, eri'za vahekamo'na nahe frigahie hunka antahio.
Dersom han siger saaledes: Det er godt, saa staar det vel med din Tjener; men dersom hans Vrede optændes, da vid, at det onde er fast besluttet hos ham.
8 Hagi kagra eri'za vahekamo'na knare kavukva hunante'nane. Na'ankure kagra Ra Anumzamofo avufi eri'za vaheka'amo'na so'ema huta manisu'a huvempagea hunante'nane. Hagi kagra navrenka negafantera ovunka, nagrama mago havizama hu'nenugenka, kagraka'a nahe frio.
Saa gør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ladet din Tjener indgaa en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgerning hos dig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader.
9 Higeno Jonatani'a huno, i'o anara osugahue. Nenfa'ma kahekema hanige'na ame' hu'na kasamigahue.
Da sagde Jonathan: Det være langt fra dig; men dersom jeg kan fornemme, at det onde er fast besluttet hos min Fader, saa at det vil komme over dig, skulde jeg da ikke give dig det til Kende?
10 Anante Deviti'a Jonatanina asamino, Ana nanekema negafama asami'nankeno arimpama ahenantenia nanekea iza erino ome nasamigahie?
Og David sagde til Jonathan: Hvo skal give mig det til Kende? eller: Hvad haardt din Fader svarer dig?
11 Anagema higeno'a Jonatania Devitinkura huno, Egeta hoza agupofi magoka va'mneno, huno Jonatani'a higeke, magoka vu'na'e.
Da sagde Jonathan til David: Kom, saa ville vi gaa ud paa Marken; og de gik begge ud paa Marken.
12 Anante Jonatani'a anage huno Devitina asami'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofo avufi huvempage huankino, tare knama evanige'na, nenfa'ma kahekema hania nanekea antahigahoanki'na, arimpa fruma hugante'nia kea eme kasamigahue.
Og Jonathan sagde til David: Herre, Israels Gud! naar jeg udforsker min Fader ved den Tid i Morgen eller den tredje Dag, og se, det staar vel for David, og jeg da ikke sender til dig og aabenbarer det for dine Øren:
13 Hianagi nenfa'ma kahenaku'ma hanige'na, eme okasami'nugenka frenka kagu'ma ovazisankeno'a, Ra Anumzamo'a nagrira nona hunanteno nahe frigahie. Hagi Ra Anumzamo'a nenfa'enema nemaniaza huno kagri'enena manigahie.
Da gøre Herren Jonathan nu og fremdeles saa og saa; men finder min Fader for godt at gøre dig ondt, vil jeg og aabenbare det for dine Øren og lade dig fare, at du skal gaa med Fred; og Herren være med dig; ligesom han har været med min Fader.
14 Hagi kagrima Ra Anumzamo'ma knarema hugantenigenka maninka vanunka, nagrira knare hunantenka nahe ofriho.
Skulde du ikke, dersom jeg da lever, ja, skulde du da ikke gøre Herrens Miskundhed imod mig, saa at jeg ikke skal dø?
15 Hagi Devitiga ha' vahekamofoma ama mopafinti'ma Ra Anumzamo'ma zamahe vagamaresigenka, nagri nagara knare kavukva huzmantenka vuo.
Ja, du vil ikke borttage din Miskundhed fra mit Hus evindeligen, selv ej, naar Herren faar udryddet Davids Fjender hver især af Jordens Kreds.
16 Anante Jonatani'a Devitinkura amanage hu'ne, kagrane amama huvempa kema hu'a nanekea kagrane nagakanena tamagera okaniho. Hagi nagri'ma navesiana ha' vaheka'a Ra Anumzamo'a Agra'a hara huzmantesie.
Saa gjorde Jonathan en Pagt med Davids Hus: „Og Herren skal kræve det af Davids Fjenders Haand‟.
17 Hagi Jonatani'a mago'ane tragoteke manisa'a huvempage Devitina hunte'ne. Na'ankure Jonatani'a agra'agu'ma ave'nesiaza huno Devitina tusiza huno avesi ante'negu anara hu'ne.
Og Jonathan blev ved at besværge David, fordi han elskede ham; thi han elskede ham, som han elskede sin egen Sjæl.
18 Anante Jonatani'a Devitina asamino, Okina kasefa ikante'ma musenkase hu'za ne'za nenaza knagino, ana musenkasema hanafina kagri tramo'a amane megahie.
Og Jonathan sagde til ham: Det er i Morgen Nymaane, saa savnes du; thi man skal savne dig paa din Plads.
19 Hagi nampa 3 knazupa kinaga, ko'ma frakinkama mani'nana have kevuma me'nerega ame hunka umanio.
Og naar du har været borte i tre Dage, skal du drage ned i Hast og komme til Stedet, hvor du skjulte dig paa hin Gernings Dag; og du skal blive ved den Sten Asel.
20 Hagi nagra 3'a kevea mafe'ante'na ana haverega ahetregahue.
Saa vil jeg skyde tre Pile ud til Siden, ligesom jeg vilde udskyde dem for mig efter et Maal.
21 Hagi mago eri'za rise'ma hunte'na kamakaziga keveme'neanki ome hakenka erinka eno hu'na huntesogenka, amne egahane. Na'ankure tamage huno Ra Anumzana mani'negu mago kazeri haviza hu'zana kagritera forera osugahie.
Og se, jeg vil sende Drengen og sige: Gak, led Pilene op; siger jeg til Drengen: Se, Pilene ligge paa denne Side af dig, tag dem: Kom da! thi der er Fred for dig, og der er ingen Ting at frygte for, saa vist som Herren lever.
22 Hianagi ana riseku'ma hu'na kevea kame kaziga me'neanki ome erio hanugenka, e'i ame hunka atrenka vuogu hugahue. Na'ankure Ra Anumzamo omenka vuo huno hugantegahie.
Men siger jeg saaledes til den unge Dreng: Se, Pilene ligge foran dig, bedre frem: Da gak! thi Herren har ladet dig fare.
23 Hagi kagrane nagranema huvempa kema hu'noa zamofona Ra Anumzamo'a agrake keno antahino hu'negu kagra ana kemofona amage'anto.
Og hvad det Ord angaar, som vi have talet, du og jeg, se, Herren er imellem mig og imellem dig evindeligen.
24 Hagi Deviti'a anantega frakino mani'negeno, kini ne'mo'a kasefa ikante'ma musenkase hu'za ne'zama nenaza knarera ne'zama nenaza tratera emani'ne.
Og David skjulte sig paa Marken; og det blev Nymaane, og Kongen satte sig til Bords at æde.
25 Hagi kini ne'mo'a ne'za nenaku ko'ma nehiaza huno nomofo asarega amagena renteno rutragoteno emanigeno, mago kaziga Jonatani mani'geno, mago kaziga Abna mani'neanagi Devitima nemania trara amne me'ne.
Og Kongen satte sig paa sin Plads, som ellers, paa Pladsen ved Væggen, og Jonathan stod op, men Abner satte sig ved Sauls Side; og Davids Plads var tom.
26 Hagi Soli'a ana zupa nanekea osu'ne. Na'ankure agrama agesama antahiana Deviti'a mago'aza huno agra'a azeri pehana hu'neno ome'ne huno antahine.
Og Saul talede ikke noget den Dag; thi han tænkte: Ham er noget vederfaret, han er ikke ren, sandelig, han er ikke ren.
27 Hianagi nampa 2 kna zupanena Deviti'ma nemania tramo'a amne me'ne. Ana higeno Soli'a nemofo Jonatanina asamino, Devitima nemania tramo'a amne me'neana na'agafare Jesi nemofo Deviti'a okine meninena ne'za ne'tratera ome'ne?
Og det skete Dagen efter Nymaane, den anden Dag i Maaneden, der Davids Plads var tom, da sagde Saul til Jonathan, sin Søn: Hvorfor kom Isais Søn ikke til Maaltid hverken i Gaar eller i Dag?
28 Higeno Jonatani'a kenona huno, Deviti'a Betlehemu vunaku tutu huno nantahigeno,
Og Jonathan svarede Saul: David begærede meget af mig, at han maatte gaa til Bethlehem.
29 natrege'na va'neno, na'ankure naga'nimo'za rankumapi kresramana nevazageno, nafuhe'za ke hazanki'na ame hu'na vugahue. Hagi navesi nante'nunka hunantege'na nafuhei'na ome zamage'nue hige'na, huntogeno vu'ne. E'i ana agafare ama tratera omani'ne.
Og han sagde: Kære, lad mig fare, thi vor Slægt har et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv paalagt mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, kære, da tillad mig, at jeg maa se mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.
30 Hagi Soli'a Jonatanina tusi arimpa ahenenteno anage hu'ne, Kagra keontahi savri a'mofo mofavre mani'nananki, Devitima kagri noma erino kinima manino kazeri kagaze nehuno, negrerama agazema eri amisia zankura ontahinka Devitina aza hu'nano?
Da blev Sauls Vrede optændt imod Jonathan, og han sagde til ham: Du forvendte og genstridige Kvindes Søn! ved jeg ikke, at du har udvalgt Isais Søn til din Skam og til din Moders Skændsel?
31 Na'ankure Jesi nemofo'ma ofri'noma mani'nenigenka, tamagerafa hunka kinia omanigahane. Hagi mago'a vahe huzmantege'za vu'za ome avre'za esnage'na ahe fri'neno.
Thi alle de Dage, som Isais Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødens Barn.
32 Hianagi Jonatani'a huno, Naza agra havizana hu'ne? Nagafare agra frigahie?
Da svarede Jonathan Saul, sin Fader, og han sagde til ham: Hvorfor skal han dødes? hvad har han gjort?
33 Anagema higeno'a Soli'a Jonatanina ahe frinaku karugru kevereti re'neanagi, mani'ganegeno hantga hu'ne. E'inama higeno'a tamage nenfa'a Devitina ahe frigahie huno Jonatani'a antahi'ne.
Da kastede Saul Spydet efter ham, for at stikke ham; da fornam Jonathan, at det var fast besluttet hos hans Fader at slaa David ihjel.
34 Hagi Jonatani'a nefana tusi arimpa ahenenteno ese ikamofona nampa 2 knarera, ne'zana oneno otino atreno vu'ne. Na'ankure nefa'ma Deviti agima eri havizama hiazanku anara hu'ne.
Saa stod Jonathan op fra Bordet med fnysende Vrede, og han aad ikke Brød paa denne anden Dag i Nymaanen; thi han var bedrøvet for David, fordi hans Fader havde haanet ham.
35 Hagi anante nanterana Jonatani'a mago eri'za rise nevreno Deviti'ene keaga ome hunaku kema hunte'nate hoza agupofi vu'ne.
Og det skete om Morgenen, at Jonathan gik ud paa Marken ved den Tid, han havde bestemt David, og en liden Dreng med ham.
36 Hagi ana eri'za risera asmino, Kagarirenka vunka kevema ahetrenua kevea ome hakenka erio, higeno ana rise'mo'a agareno nevigeno Jonatani'a kevea ana risera ahe agatereno ogamanu'a avuga ahe'ne.
Og han sagde til sin Dreng: Løb, led nu, kære, de Pile op, som jeg skyder ud; Drengen løb, og han skød en Pil, den lod han fare hen over ham.
37 Hagi ana eri'za rise'mo'ma kevema ome akasinaku anante'ma vigeno'a, Jonatani'a ke'zatimino, Kevemo'a ogamu'a me'neanki,
Og der Drengen kom til det Sted, hvor Pilen laa, som Jonathan skød ud, da raabte Jonathan efter Drengen og sagde: Er ikke Pilen foran dig, bedre frem?
38 omaninka ame hunka vuo! Hagi Jonatani eri'za rise'mo'a ana kevea ome erino ete rukrahe huno kva'amofontega e'ne.
Og Jonathan raabte efter Drengen: Vær snar, skynd dig, staa ikke stille; da samlede Jonathans Dreng Pilene og kom til sin Herre.
39 Hagi e'i ana mikozama hiazamofo agafa'a ana eri'za risemo'a antahi amara osu'neanki, Jonatanike Devitike zanagrake antahi'na'e.
Og Drengen vidste ikke noget; ikkun Jonathan og David vidste Sagen.
40 Hagi Jonatani'a ati'ane keve'anena ana eri'za risemofo nemino, erinka kumatega vuo.
Da gav Jonathan Drengen, som han havde, sine Vaaben, og sagde til ham: Gak hen, bær dem ind i Staden!
41 Higeno ana eri'za rise'ma vutegeno'a, Deviti'a have kevumofo amefima fraki'nefintira atiramino eno Jonatanina agafi eme arena reno, 3'a zupa kepri hu'ne. Hagi zanagra onuki, anuki huke zanagi ohene ahene nehu'ne, taregamokea zavi ate'na'e. Hianagi Deviti'a tusiza huno zavira ate'ne.
Da Drengen gik ind, saa stod David op Sønder fra og faldt paa sit Ansigt til Jorden og bøjede sig ned tre Gange, og de kyssede den ene den anden og græd den ene med den anden; men David græd mest.
42 Hagi Jonatani'a amanage huno Devitina asmi'ne, Karimpa frune vuo. Na'ankure Ra Anumzamofo avure huvempage hu'noankita ronema huno'azana, Ra Anumzamo amu'nontifina mani'neno maka knafima kagripinti'ma fore'ma hania vahe'ene nagripinti'ma fore'ma hania vahera keno antahino hanie. Hutegeno Deviti'a nevigeno, Jonatani'a ete kumatega vu'ne.
Da sagde Jonathan til David: Gak i Fred! hvad vi begge have svoret i Herrens Navn og sagt: Herren være Vidne imellem mig og imellem dig, og imellem min Sæd og imellem din Sæd evindeligen. . . Og han stod op og gik bort; men Jonathan kom til Staden.
