1 Samue 18
1 Hagi Deviti'ma Soli'enema ke'ma huvagaretegeno'a, henka Jonatani'a Devitina avesinenteno, agra'agu'ma avesinenteaza huno tusiza huno avesinte'ne.
Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl;
2 Hagi ana knareti'ma vu'neana Soli'a Devitina atregeno nefa nontega ovu'neanki, azerigeno agrane mani'ne.
og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus.
3 Hagi Jonatani'a hanavenentake huvempage Devitina hunte'ne. Na'ankure agra'aguma avesinenteaza huno tusiza huno Devitina avesinte'negu anara hu'ne.
Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.
4 Hagi Jonatani'a za'za kukenama amegama antani'neana, Deviti hatenemino, ana agofetura ha' kukena'ane, bainati kazima'ane ati'ane amu nofi'anena ami'ne.
Og Jonatan afførte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin Våbenkjortel, ja endog sit Sværd, sin Bue og sit Bælte.
5 Hagi nazankuro Soli'ma Devitinku'ma hugahane huno hiazana Deviti'a knare huno anazana higeno, Soli'a azeri antesga huno sondia vahete kva ante'ne. Hagi ana zankura maka vahe'mo'zane Soli eri'za vahe'mo'zanena muse hu'naze.
Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
6 Hagi Deviti'ma Filistia ne'ma ahetege'za ha'ma huzmagaterete'za ete kumategama azageno'a, maka Israeli kumapinti a'mofa'mo'za nasenasepane, hapu zavenane eri'za ahe'za muse hu'za avo nehage'za Solina amarara hu'naze.
Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Møde med Sang og Dans, med Håndpauker, Jubel og Cymbler,
7 Hagi ana a'mofa'mo'za zavena nehe'za anage hu'za zagamera hu'naze, Soli'a 1tauseni'a ha' vahe zamahegeno, Deviti'a 10 tauseni'a ha' vahe zamahe'ne.
og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!"
8 Hagi ana zagamema Soli'a nentahino'a, tusi arimpa ahegeno amanage hu'ne, Zamagra zagamema hazana Devitinkura rama'a 10tauseni'a aheneanki, nagrikura 1tauseni'a ahene hu'za nehaze. Hagi agra maka zantamina erineno, nagri no erino kini mani'naku hige'za e'inahu zagamera hu'naze.
Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde: "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!"
9 Hagi ana knareti'ma vu'neana Deviti'ma kini tra'ama erizanku Soli'a kaniverenteno vu'ne.
Og fra den Dag af så Saul skævt til David.
10 Hagi anante knazupa Anumzamo'a havi avamu huntegeno Solintera hanavetino eno eme azeri haviza higeno, noma'afi mani'neno neginagi nehuno azampina karugru keve e'rinegeno, Deviti'a nehiaza huno zavena azampi azeri'neno ahe'ne.
Næste Dag overvældede en ond Ånd fra Gud Saul, så han rasede i Huset, medens David som sædvanligt legede på Strenge; Saul havde sit Spyd i Hånden
11 Hagi Soli'a karugru kevereti Devitina nozafare renarente'nue huno nentahino, karugru keve matevuno reana hantaga higeno, Deviti'a atreno fre'ne. Hagi e'inahu'zana tare zupa hu'ne.
og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til Væggen!" Men David undveg ham to Gange.
12 Hagi Soli'a Devitinkura koro hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamo'a Solina atreno Deviti'ene mani'ne.
Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham, medens han var veget fra Saul.
13 Hagi Soli'a Devitina tavaoma'aretira azeri netreno 1tauseni'a sondia vahe kva manio huno huntegeno, sondia vahe zamavareno hate vu'ne.
Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindfører; og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;
14 Hagi hakarezama Deviti'ma hu'nea zamo'a knare ke'za hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamo'a agrane mani'negeno'e.
og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN var med ham.
15 Hagi Soli'ma keno antahino'ma hiama Deviti'ma hiazamo'ma knare zanke higeno'a, Soli'a mago'ane tusi koro hu'ne.
Da Saul så, i hvor høj Grad Lykken fulgte ham, gruede han for ham;
16 Hianagi miko Israeli vahe'ene Juda vahe'mo'za Devitina zamavesinte'naze. Na'ankure agra knare huno sondia vahera hatera zamavareno vuno eno hu'ne.
men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til Kamp og hjem i Spidsen for dem.
17 Hagi mago zupa Soli'a anage huno Devitinkura hu'ne, Kota mofa'ni'a Merapuna kaminugenka a' erintegahane. Hianagi kotazana kagrama hanavetinka Ra Anumzamofo ha'ma hanunka, ana ara erigahane. Na'ankure Soli'a antahi'zama'afina Devitina nagra'a nazanura ahe ofrisuanki, Filistia vahe'mo'za hara hunte'za ahe frisaze huno antahi'ne.
Da sagde Saul til David: "Se, her er min ældste Datter Merab; hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en tapper Mand i min Tjeneste og fører HERRENs Krige!" Saul tænkte nemlig: "Han skal ikke falde for min, men for Filisternes Hånd!"
18 Hagi Deviti'a kenona hunteno, Nagra knarera osugeno, Israeli vahepina naga'nimokizmia zamagia omane vahe mani'nazanki'na, kini ne'moka mofara ara erigara osu'noe.
David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?"
19 Hagi Soli'a Merapuna Deviti ara erintegahie huno hu'neanagi, anama zanazeri aravema hunaku'ma hia zupa, Soli'a mofa'a Merapuna omi netreno, Mehola kumate ne' Adrieli avremigeno ara eri'ne.
Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til Ægte, blev hun givet til Adriel fra Mehol
20 Hagi ana knafina Mikeli'a Solina mago mofa'agino, Devitima avesintea kea Solina eme asamizageno'a muse nehuno,
Sauls Datter Mikal fattede Kærlighed til David. Det kom Saul for Øre, og han syntes godt derom;
21 Anage hu'ne, nagra ana mofania Devitina aminugeno ara erino, nenanemo'zana hanige'na, huntenugeno vuno Filistia vahe'ene hara ome nehanige'za ahegahaze. Nehuno Soli'a Devitina asamino, Menina mago'ene nagri mofara erinka nenanemo'zana hugahane.
Saul tænkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hun kan blive ham en Snare, så han falder for Filisternes Hånd!" Da sagde Saul til David: "I Dag skal du for anden Gang blive min Svigersøn!"
22 Hagi Soli'a eri'za vahe'a huzamanteno anage hu'ne, vuta Devitina agrake'ma mani'nenigeta ome asamita, Soli'a agrane mika eri'za vahe'anena muse hugantazanki, kagra mofa'a a' erintenka nenemo'za huo huta ome asamiho.
Og Saul gav sine Folk Befaling til underhånden at sige til David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig; så bliv nu Kongens Svigersøn!"
23 Higeno ana nenekea Devitina ome asamizageno, Deviti'a anage huno kenona huzamante'ne, Tamagra tamagesa antahi'zana kini ne'mofo nenemozama hu'zana osi'za me'ne hutma nehazo? Nagra nagi omne namunte omane ne' mani'noe.
Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Synes det eder en ringe Ting at blive Kongens Svigersøn? Jeg er jo en fattig og ringe Mand!"
24 Hagi Soli eri'za vahe'mo'zama Deviti'ma hu'nea nanekema eri'za ome nesamizageno'a,
Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sagde David."
25 Soli'a mago'ane eri'za vahe'a huzamanteno, amanage huta Devitina ome asamiho, Mofanima mizama hunaku'ma haniana 100'a Filistia venenemokizmi zamagoza anoma'a zamaheno taga huno egahie huno hu'ne huta ome asamiho. Hianagi Solima agesama antahiana ha' ome nehanigeno ahesaze huno antahi'ne.
Da sagde Saul: "Således skal I sige til David: Kongen ønsker ikke andet i Brudekøb end 100 Filisterforhuder, så at han kan få Hævn over sine Fjender!" Saul gjorde nemlig Regning på at få David fældet ved Filisternes Hånd.
26 Hagi Soli eri'za vahe'mo'zama ana nanekema Devitima eme asamizageno'a Deviti'a muse ana nanekerera hu'neanagi, anama knama ante'nea kna eohanati'negeno,
Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive Kongens Svigersøn.
27 Deviti'ene sondia vahe'amo'za vu'za 200'a Filistia vene'ne ome zamahe'za, zamagoza anona taga huno erino kini ne' eme ami'ne. Ana higeno kini ne'mo'a mofa'a Mikelina amigeno Deviti'a ara erino kini ne'mofo nenemo'za hu'ne.
Derpå brød David op og drog ud med sine Mænd og dræbte 200 Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen dem fuldtallige for at blive hans Svigersøn. Så gav Saul ham sin Datter Mikal til Ægte.
28 Hagi Soli'ma antahino kenoma hiama Ra Anumzamo'ma Deviti'ene manigeno, mofa'amo Mikeli'ma Devitima avesintegeno'a,
Men da Saul så og skønnede, at HERREN var med David, og at hele Israel elskede ham,
29 Soli'a mago'ane tusi koro Devitinkura nehuno, hara renteno vu'ne.
frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk.
30 Hagi Filistia sondia vahe'mofo kva vahe'mo'za sondia vahera rama'a zupa zamavare'za e'za Israeli vahera hara eme huzamante'naze. Hianagi ana'ma hu'za Soli sondia vahe'ma ha'ma eme hunezamantageno'a, Deviti'a knare huno hara huzamagatenerege'za maka vahe'mo'za antahi'za ke'za nehu'za, Devitina ra agi ami'naze.
Filisternes Høvdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han vandt stort Ry.
