1 Kva 19
1 Hagi Ahapu'ma nonte'ma unehanatino'a, maka Elaija'ma hia zantamina Jesebelina nesamino, Bali kasnampa vahetmima kazinteti'ma maka zamahehna'ma hia kenena asami'ne.
Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslaaet alle Profeterne med Sværd,
2 Anagema Jezebeli'a nentahino'a, amanage huno Elaijantega kea atregeno vu'ne. Ama knaretima agafa huno vuno oki'ma ama ana knare'ma vanige'na, kasnampa vahetmima zamahana hanankna hu'na nagrama kahe ofrisugeno'a, anumzantmimo'za nagrira nahe frigahaze.
og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: »Guderne ramme mig baade med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med deres!«
3 Higeno anankema Elaija'a nentahino'a, koro nehuno otino freno Juda mopafi Berseba vuno, anante eri'za ne'a ome netreno,
Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener blive
4 agrake ka'ma kokampi mago zage knamofo agu'afi vuno, brumue nehaza zafa agafafi umani'neno amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka nagehezagna vahera nagra omani'noanki, ha'anki nasimura erige'na fri'neno.
og vandrede selv en Dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en Gyvelbusk og ønskede sig Døden, idet han sagde: »Nu er det nok, HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fædre!«
5 Anage huno nehuno ana zafa agafafi mase'negeno ankeromo'a eazamo eme azeri o'netino amanage hu'ne, otinka ne'zana no, huno hu'ne.
Saa lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel rørte ved ham og sagde: »Staa op og spis!«
6 Anage higeno Elaija'a otino asenirega keana amuho hu'nea have agofetu kre'naza kekine, tintafena me'negeno erino neteno mase'ne.
Og da han saa sig om, se, da laa der, hvor hans Hoved havde hvilet, et ristet Brød, og der stod en Krukke Vand; og han spiste og drak og lagde sig igen.
7 Ana'ma higeno'a ete mago'ane ana ankeromo'a eazamo eme azeri otino amanage hu'ne, Afete kana vugahananki otinka ne'zana no, huno hu'ne.
Men HERRENS Engel kom atter og rørte ved ham og sagde: »Staa op og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!«
8 Anage higeno otino ana kekine tinena erino netegeno, ana ne'zamo azeri hankavetinegeno 40'a zagene haninemofo agu'afi kana vuno, Anumzamofo agonare Horepia uhanati'ne.
Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette Maaltid vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter lige til Guds Bjerg Horeb.
9 Ana huteno mago have kampi umaseno mani'negeno Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Elaijaga amafina na'a eme nehane? huno antahige'geno,
Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da lød HERRENS Ord til ham: »Hvad er du her efter, Elias?«
10 Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Ra Anumzana hihamu'ane Anumzamoka, nagra hanaveti'na kamage ante'noe. Hianagi Israeli vahe'mo'za huhagerafi huvempa keka'a ruhanentagi'za, Kresramana vu itaka'a tagana vazitre'naze. Ana nehu'za maka kasnampa vaheka'a kazinteti zamahe vagarage'na nagrake mani'noge'za nahe fri'naku nehakaze.
Han svarede: »Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslaaet med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu staar de mig efter Livet!«
11 Anagema higeno'a Ra Anumzamo'a amanage huno asami'ne, Atiraminka agonare navuga ome otio, higeno Elaija'a ome otigeno Ra Anumzamo'a agatereno enevigeno, hankave zaho'mo'a ana have agona erifrage mafrege hu'neanagi, ana zahopina Ra Anumzamo'a omani'ne! Hagi ana hutegeno tusi imi eri'neanagi, ana imimpina Ra Anumzamo'a omani'ne.
Da sagde han: »Gaa ud og stil dig paa Bjerget for HERRENS Aasyn!« Og se, HERREN gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, der sønderrev Bjerge og sprængte Klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordskælv, men HERREN var ikke i Jordskælvet.
12 Hagi imima eritegeno'a, teve anefa'mo hagnahagna huno evu'neanagi, ana teve nefapina Ra Anumzamo'a omani'ne. Hagi teve anefa'ma evutegeno'a akoheno osi agerupinti sumi huno hiankna ageru ru'ne.
Efter Jordskælvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,
13 Hagi Elaijama ana ageru'ma nentahino'a, nakre ku'anu avugosa refineteno, atiramino ana havegamofo kafante oti'ne. Hagi anama uotigeno'a mago ageru'mo'a amanage huno hu'ne. Elaijaga amafina na'a eme nehane?
og da Elias hørte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en Røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?«
14 Higeno Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra hanaveti'na Ra Anumzana Monafi sondia vahetamimofo Anumzamoka kamage ante'noe. Hianagi Israeli vahe'mo'za huhagerafi huvempa keka'a ruhanentagiza, Kresramana vu itaka'a tagana vazitre'naze. Ana nehu'za maka kasnampa vaheka'a kazinteti zamahe vagarazage'na nagrake mani'noge'za nahe fri'naku nehakaze.
Han svarede: »Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslaaet med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu staar de mig efter Livet!«
15 Anagema higeno'a amanage huno Ra Anumzamo'a asami'ne, E'nana kantega ete rukrahe hunka Damaskasi ka'ma kokama me'nea kantega vunka, anante'ma uhanati'nunka, Hazaelina anumpi masavena ome tagintenka Siria vahe kini azeri otio.
Da sagde HERREN til ham: »Vend tilbage ad den Vej, du kom, og gaa til Ørkenen ved Damaskus; gaa saa hen og salv Hazael til Konge over Aram,
16 Hagi Nimsi nemofo Jehuna masavena anumpi ome tagintenka Israeli vahe kinia azeri onetinka, Abel-meholati kumateti ne' Safati nemofo Elisana anumpi masavena ome tagintenka kasnampa nera kagri noma erino eri'zama erisia nera azeri otigahane.
salv Jehu, Nimsjis Søn, til Konge over Israel og salv Elisa, Sjafats Søn, fra Abel-Mehola til Profet i dit Sted!
17 Hagi Hazaelinku'ma koro hu'za fresaza vahera Jehu zamahe frigahie. Hagi Jehunkuma koro hu'za freza esaza vahera Elisa zamahe frigahie.
Den, der undslipper Hazaels Sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus Sværd, skal Elisa dræbe.
18 Hianagi 7tauseni'a Israeli vahetmima Bali havi anumzante'ma zamare'na re'za mono huntege, antako huntege'ma osu'naza vahetmina ofri amne mani'naze.
Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Knæ, der ikke har bøjet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset ham.«
19 Higeno ananke'ma nentahino'a, Elaija'a viazamo Safati nemofo Elisa'a bulimakao afutamina 12fu'a kevu tro huteno, agra 12fuma hiankevufi mani'neno hozafina hoza e'nerigeno ome keno eri fore hu'ne. Hagi ana ne'ma Elaija'a ome negeno'a, viazamo nakreku'a Elisa afumpi ome netreno vu'ne.
Saa gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats Søn, i Færd med at pløje; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe over ham.
20 Hagi ana'ma higeno'a, Elisa'a ana bulimakao afutmima'a netreno, Elaijana avaririno nevuno amanage ome huno asami'ne, Natrege'na ete vu'na nenrerane nenfanena ome hufru huzmantete'na ete e'na eme kavaririneno huno higeno, Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra i'o huogantegahuanki knareki vunka anara ome huo.
Saa forlod han Okserne og løb efter Elias og sagde: »Lad mig først kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg følge dig!« Han svarede: »Gaa kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!«
21 Anagema higeno'a Elisa'a ete vuno ana bulimakao afutmima'a ome aheno zamafumpima kare namarema nehaza zafarami ante'neana apapu huno ana bulimakao afutamina kreno ana kumapi vahetami ome zami, eme zami hige'za nenazageno, agra netreno vuno Elaija eri'za vahe umani'ne.
Da forlod han ham og vendte tilbage; saa tog han og slagtede Oksespandet, kogte Okserne ved Stavtøjet og gav Folkene dem at spise; derpaa brød han op og fulgte Elias og gik ham til Haande.
