1 Kva 19
1 Hagi Ahapu'ma nonte'ma unehanatino'a, maka Elaija'ma hia zantamina Jesebelina nesamino, Bali kasnampa vahetmima kazinteti'ma maka zamahehna'ma hia kenena asami'ne.
Og Akab fortalte Jesabel om alt det, som Elias havde gjort, og om alle dem, han havde ihjelslaget med Sværdet, nemlig alle Profeterne.
2 Anagema Jezebeli'a nentahino'a, amanage huno Elaijantega kea atregeno vu'ne. Ama knaretima agafa huno vuno oki'ma ama ana knare'ma vanige'na, kasnampa vahetmima zamahana hanankna hu'na nagrama kahe ofrisugeno'a, anumzantmimo'za nagrira nahe frigahaze.
Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om jeg ikke i Morgen paa denne Tid gør imod din Sjæl, ligesom der er gjort imod en af disses Sjæle.
3 Higeno anankema Elaija'a nentahino'a, koro nehuno otino freno Juda mopafi Berseba vuno, anante eri'za ne'a ome netreno,
Der han saa det, da stod han op og gik bort for at redde sit Liv og kom til Beersaba, som tilhører Juda; og han lod sin Dreng blive der.
4 agrake ka'ma kokampi mago zage knamofo agu'afi vuno, brumue nehaza zafa agafafi umani'neno amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka nagehezagna vahera nagra omani'noanki, ha'anki nasimura erige'na fri'neno.
Og han gik selv i Ørken en Dags Rejse og kom og satte sig under et Enebærtræ; og han ønskede sig Døden og sagde: Det er nok, tag nu min Sjæl, Herre! thi jeg er ikke bedre end mine Fædre.
5 Anage huno nehuno ana zafa agafafi mase'negeno ankeromo'a eazamo eme azeri o'netino amanage hu'ne, otinka ne'zana no, huno hu'ne.
Saa lagde han sig og sov under et Enebærtræ; og se, der var en Engel, som rørte ved ham og sagde til ham: Staa op, æd!
6 Anage higeno Elaija'a otino asenirega keana amuho hu'nea have agofetu kre'naza kekine, tintafena me'negeno erino neteno mase'ne.
Og han saa til, og se, ved hans Hovedgærde var en Kage, bagt paa Gløder, og en Krukke med Vand; saa aad og drak han og lagde sig igen.
7 Ana'ma higeno'a ete mago'ane ana ankeromo'a eazamo eme azeri otino amanage hu'ne, Afete kana vugahananki otinka ne'zana no, huno hu'ne.
Og Herrens Engel kom anden Gang igen og rørte ved ham og sagde: Staa op, æd; thi Vejen er for lang for dig.
8 Anage higeno otino ana kekine tinena erino netegeno, ana ne'zamo azeri hankavetinegeno 40'a zagene haninemofo agu'afi kana vuno, Anumzamofo agonare Horepia uhanati'ne.
Og han stod op og aad og drak, og han gik ved den samme Mads Kraft i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil Guds Bjerg Horeb.
9 Ana huteno mago have kampi umaseno mani'negeno Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Elaijaga amafina na'a eme nehane? huno antahige'geno,
Og der gik han ind i en Hule og blev der om Natten; og se, Herrens Ord kom til ham og sagde til ham: Hvad har du her at gøre, Elias?
10 Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Ra Anumzana hihamu'ane Anumzamoka, nagra hanaveti'na kamage ante'noe. Hianagi Israeli vahe'mo'za huhagerafi huvempa keka'a ruhanentagi'za, Kresramana vu itaka'a tagana vazitre'naze. Ana nehu'za maka kasnampa vaheka'a kazinteti zamahe vagarage'na nagrake mani'noge'za nahe fri'naku nehakaze.
Og han sagde: Jeg har været nidkær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, de have nedbrudt dine Altre og slaget dine Profeter ihjel med Sværd; og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.
11 Anagema higeno'a Ra Anumzamo'a amanage huno asami'ne, Atiraminka agonare navuga ome otio, higeno Elaija'a ome otigeno Ra Anumzamo'a agatereno enevigeno, hankave zaho'mo'a ana have agona erifrage mafrege hu'neanagi, ana zahopina Ra Anumzamo'a omani'ne! Hagi ana hutegeno tusi imi eri'neanagi, ana imimpina Ra Anumzamo'a omani'ne.
Og han sagde: Gak ud, og du skal staa ved Bjerget for Herrens Ansigt; og se, Herren gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt: Herren var ikke i Vejret; og der kom et Jordskælv efter Vejret: Herren var ikke i Jordskælvet.
12 Hagi imima eritegeno'a, teve anefa'mo hagnahagna huno evu'neanagi, ana teve nefapina Ra Anumzamo'a omani'ne. Hagi teve anefa'ma evutegeno'a akoheno osi agerupinti sumi huno hiankna ageru ru'ne.
Og efter Jordskælvet kom en Ild: Herren, var ikke i Ilden; men efter Ilden kom der en stille, sagte Lyd.
13 Hagi Elaijama ana ageru'ma nentahino'a, nakre ku'anu avugosa refineteno, atiramino ana havegamofo kafante oti'ne. Hagi anama uotigeno'a mago ageru'mo'a amanage huno hu'ne. Elaijaga amafina na'a eme nehane?
Og det skete, der Elias hørte det, da tilhyllede han sit Ansigt med sin Kappe og gik ud og stod i Døren paa Hulen, og se, da kom der en Røst til ham og sagde: Hvad har du her at gøre, Elias?
14 Higeno Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra hanaveti'na Ra Anumzana Monafi sondia vahetamimofo Anumzamoka kamage ante'noe. Hianagi Israeli vahe'mo'za huhagerafi huvempa keka'a ruhanentagiza, Kresramana vu itaka'a tagana vazitre'naze. Ana nehu'za maka kasnampa vaheka'a kazinteti zamahe vagarazage'na nagrake mani'noge'za nahe fri'naku nehakaze.
Og han sagde: Jeg har været nidkær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt, nedbrudt dine Altre og ihjelslaget dine Profeter med Sværd, og jeg alene er bleven tilovers, og de søge efter mit Liv for at tage det fra mig.
15 Anagema higeno'a amanage huno Ra Anumzamo'a asami'ne, E'nana kantega ete rukrahe hunka Damaskasi ka'ma kokama me'nea kantega vunka, anante'ma uhanati'nunka, Hazaelina anumpi masavena ome tagintenka Siria vahe kini azeri otio.
Og Herren sagde til ham: Gak, vend tilbage ad din Vej igennem Ørken til Damaskus, og du skal gaa ind og salve Hasael til Konge over Syrien;
16 Hagi Nimsi nemofo Jehuna masavena anumpi ome tagintenka Israeli vahe kinia azeri onetinka, Abel-meholati kumateti ne' Safati nemofo Elisana anumpi masavena ome tagintenka kasnampa nera kagri noma erino eri'zama erisia nera azeri otigahane.
og du skal salve Jehu, Nimsis Søn, til Konge over Israel og salve Elisa, Safats Søn fra Abel-Mehola, til Profet i dit Sted:
17 Hagi Hazaelinku'ma koro hu'za fresaza vahera Jehu zamahe frigahie. Hagi Jehunkuma koro hu'za freza esaza vahera Elisa zamahe frigahie.
Og det skal ske, at hvo som undkommer fra Hasaels Sværd, den skal Jehu ihjelslaa, og hvo som undkommer fra Jehus Sværd, den skal Elisa ihjelslaa.
18 Hianagi 7tauseni'a Israeli vahetmima Bali havi anumzante'ma zamare'na re'za mono huntege, antako huntege'ma osu'naza vahetmina ofri amne mani'naze.
Og jeg har ladet syv Tusinde blive tilovers i Israel, nemlig alle Knæ, som ikke have bøjet sig for Baal, og hver Mund, som ikke har kysset ham.
19 Higeno ananke'ma nentahino'a, Elaija'a viazamo Safati nemofo Elisa'a bulimakao afutamina 12fu'a kevu tro huteno, agra 12fuma hiankevufi mani'neno hozafina hoza e'nerigeno ome keno eri fore hu'ne. Hagi ana ne'ma Elaija'a ome negeno'a, viazamo nakreku'a Elisa afumpi ome netreno vu'ne.
Saa gik han derfra og fandt Elisa, Safats Søn, der pløjede med tolv Spand Øksne foran sig, og han selv var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham.
20 Hagi ana'ma higeno'a, Elisa'a ana bulimakao afutmima'a netreno, Elaijana avaririno nevuno amanage ome huno asami'ne, Natrege'na ete vu'na nenrerane nenfanena ome hufru huzmantete'na ete e'na eme kavaririneno huno higeno, Elaija'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra i'o huogantegahuanki knareki vunka anara ome huo.
Og han forlod Øksnene og løb efter Elias og sagde: Kære, lad mig kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg følge dig! og han sagde til ham: Gak, kom igen, thi hvad har jeg gjort dig?
21 Anagema higeno'a Elisa'a ete vuno ana bulimakao afutmima'a ome aheno zamafumpima kare namarema nehaza zafarami ante'neana apapu huno ana bulimakao afutamina kreno ana kumapi vahetami ome zami, eme zami hige'za nenazageno, agra netreno vuno Elaija eri'za vahe umani'ne.
Saa gik han fra ham igen, og han tog et Spand Øksne og ofrede dem og kogte deres Kød ved Tøjet paa Øksnene og gav Folket, og de aade; og han stod op og fulgte Elias og tjente ham.
