1 Kva 18
1 Hagi ko'ma oruno zagema reno e'nea knamofo namba 3 kafurera, Ra Anumzamo'a amanage huno Elaijana asami'ne, vunka kini ne' Ahapuna kavugosa ome averi nehunka, ama mopafina Ra Anumzamo'a kora atrenigeno hago rugahie hunka ome asamio.
Og det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
2 Ananke'ma nentahino'a, Ahapu avure vunaku Elaija'a vu'ne. Ana knafina Sameria kaziga tusi agatontonkna fore hu'ne.
Elias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria.
3 Hagi Ahapu'a noma'amofo kva ne' Obediana kehigeno' e'ne. Obedia'a Ra Anumzamofona koro hunteno, agorga'a nemania nere.
Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;
4 Hagi Jesebeli'ma Ra Anumzamofo kasnampa vahetmima zamahe vagamaneregeno'a, 100'a kasnampa vahera zamavareno 50'a mago havegampi nezmanteno, 50'a mago havegampi frakizmanteneno, tine ne'zanena zamitere hu'ne.
thi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);
5 Hagi Ahapu'a amanage huno Obadiana asami'ne, Maka tinkrahopine aguporamipinena knare trazama me'nenigura haketa, ama hosi afutamine, donki afutamimo'zama fri'zankura zamaza hanunke'za manisageta zamahe ofrisune.
og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.
6 Anage nehuke mago kaziga moparega Ahapu'a agraku vigeno, mago kaziga moparega Obadia'a agraku vu'ne.
Og de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.
7 Hagi Obadia'a agraku nevuno, Elaijana ome tutagiha hu'ne. Hagi Obedia'ama Elaijama keno antahinoma nehuno'a, avugosaregati mopafi umaseno amanage hu'ne, ranimoka, kagra tamage Elaijago?
Men det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?
8 Higeno Elaija'a amanage hune, Izo nagragi, vunka kvaka'amofona Elaija'a hago e'ne hunka ome asamio.
Han sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her!
9 Anante Obedia'a amanage hu'ne, Eri'za vahekamo'na nagra na'a kumi hugenka, Ahapu'ma nahe frinogura hunenantane?
Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?
10 Na'ankure Ra Anumzana kasefa huno mani'nea Anumzanka'amofo avufi tamage hu'na huvempa huankino, kini ne'mo'a maka ama mopafima me'nea kumatmimpina kagrikura hake vagare'ne. Ana nehuno mago mago kumate'ma hakeno'ma nevuno'a, ana kumate kini vahetmima zamantahigege'za, i'o omani'nema hazageno'a, kini ne' Ahapu'a huvempa huta tamage hiho higeno, tamage huta onke'nona hu'za hu'naze.
Saa vist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for der at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.
11 Higenka menina nagrikura amanage nehane, Elaija'a ne-e hunka ranka'amofona ome asamio hunka nehane.
Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!
12 Hianagi katre'nama amaretima nevanugeno'a, Ra Anumzamofo Avamu'mo'a onkenurega kavresga huno vugahie. Ana'ma hanigeno'ma Ahapuma ome asamisugeno eno eme kesiama omani'nesankeno'a, nagra ositeti'ma manina e'noana, Ra Anumzamofonku korora hunte'na agoraga'a mani'na e'noanagi, nahe frigahie.
Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af.
13 Hagi Jesebeli'ma Ra Anumzamofo kasnampa vahe'tmima zamahe hana'ma nehigenama hu'noa zana, ranimoka onkasami'nazo? Nagra 100'a kasnampa vahetami refko hu'na 50'a mago havegampi fraki zamante'na, mago 50'a mago havegampina fraki zamante'nena ne'zane tinena zamami'noe.
Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
14 Hagi menina kagra hunka Elaija'a hago e'ne hunka ome asamio nehanankina, nagrama ome asami'nugeno eme hakesiama omani'nenankeno'a nahe frigahie.
Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.
15 Hagi anagema higeno'a, Elaija'a amanage huno asami'ne, Amage'ma nentoa Ra Anumzana kasefa huno mani'nea Hihamu'ane Anumzamofo avufi tamage hu'na huvempa huanki'na, menina Ahapuna ome kegahue.
Og Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.
16 Higeno Obadia'a Ahapu ome kenaku vuno ome keno eri fore huteno, ana nanekea asamigeno Ahapu'a Elaija ome kenaku vu'ne.
Da gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.
17 Hagi Ahapu'ma Elaijama ome negeno'a amanage hu'ne, Israeli mopafima hazenkema eri fore nehana nera kagro.
Og det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?
18 Anagema higeno'a, Elaija'a amanage huno ke nona hu'ne, Nagra Israeli vahera hazenkea eri ozmi'noe. Hianagi kagrane nagakamo'zane Israeli vahetera hazenkea eri'za e'naze. Na'ankure kagra Ra Anumzamofo kasegea atrenka kamefi huneminka, Bali havi anumzantami monora ome hunentenka avariri'nane.
Da sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.
19 Hagi menina huge'za maka Israeli vahera Karmeli agonare'ma mani'nenure omeri tru nehuta, 450'a Bali havi anumzamofo kasnampa vahe'ene, 400'a Asera havi anumzamofo kasnampa vahetamima Jesebeli'ma neza agampu'ma nehia vahetaminena zamavarenetma eviho.
Men nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord.
20 Hagi anagema higeno'a, Ahapu'a ke atrege'za maka Israeli vahe'ene, ana kasnampa vahe'mo'zanena Karmeli agonare omeri atru hu'naze.
Saa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.
21 Ana hutageno Elaija'a maka vahe zamavuga otino amanage huno hu'ne, Nama'a zupa tare antahintahirera otineta kantu vuge kama egera nehaze? Ra Anumzamo'ma tamage Anumzama mani'nena, Agri avaririho. Hianagi Bali havi anumzamo'ma tamage Anumzama mani'nena agri avaririho. Anagema hige'za ana vahe'mo'za kea osu'naze.
Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.
22 Anage huteno Elaija'a ana vahetminkura amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamofo kasnampa nera nagrake mani'noe. Hianagi Bali havi anumzamofo kasnampa vahetmina 450'a vahe mani'nazagu,
Da sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som Herrens Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.
23 menina tare bulimakao afu avreta eho. Hagi ana tare bulimakao afutrempintira Bali havi anumzamofo kasnampa vahe'mota tamavesinia su'a aheta taganavazita kre sramnavu itare'ma tevema hanavazi ante'nazarera nenteta tevea tagi onteho. Hagi nagra mago bulimakao afu ahe'na taganavazina kre sramnavu itare'ma tevema hanavazi antenurera nente'na tevea tagi ontegosue.
Saa lader dem give os to Okser, og de maa udvælge sig den ene Okse og hugge den i Stykker og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ud dertil, saa vil jeg lave den anden Okse til og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil.
24 Hagi ana'ma huteta tamagra anumzantmimofo agi aheta nunamuna hanage'na, nagra Ra Anumzamofo agihe'na nunamuna hugahue. Hagi ina Anumzamo'ma nunamuma antahino tevema tagintesigeno ama ana ofama tesigeta e'i tamage Anumza mani'ne huta hugahune. Anagema higeno'a, maka vahetmimo'za tamage hane hu'za hu'naze.
Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal ske: Den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.
25 Hagi ana'ma hazageno'a, Elaija'a amanage huno Bali havi anumzamofo kasanampa vahetminkura hu'ne. Ese'zana tamagra mago bulimakao afu aheta taganavazita kresramna vu itarera anteta anumzantmimofo agia aheta nunamuna hiho. Na'ankure tamagra rama'a mani'naze. Hianagi tevema hanavazi ante'nazarera tevea tagi onteho.
Og Elias sagde til Baals Profeter: Udvælger eder den ene Okse og laver den først til, thi I ere de mange, og kalder paa eders Guds Navn, men lægger ikke Ild dertil.
26 Hagi anagema hige'za mago bulimakao afu ahe'za taganavaziza kresramna vu itare antete'za, nanterama agafama hu'nazana nunamuna hu'za Bali havi anumzamofo agia nehe'za, kezati'za Bali anumzamoka ketia antahiramio hu'za nehu'za, krafa nehazageno zagemo'a anuntupi evuno feru omese'ne. Hianagi ana nunamu zamirera kenona huozmantegeno, mago zana forera osu'ne. Hagi ana'ma higeno'a, anama tro'ma hu'naza kre sramna vu itamofo tavaonte haruhu'za mareriza tami'za nehu'za avore'za kagi'naze.
Og de toge Oksen, som han gav dem, og lavede den til og kaldte paa Baals Navn, fra Morgenen og indtil Middagen, og sagde: O Baal! bønhør os! Men der var ingen Røst og ej heller nogen, som svarede; og de gik haltende om Alteret, som man havde opført.
27 Hagi zagemo'ma marerino feru'masegeno'a, Elaija'a agafa huno kiza zokago kea amanage huno huzmante'ne. Ranke huta kezatiho. Na'ankure agra anumza mani'ne. Agra feru avana negeno manige, kerirega vuge, kanteno vano huge, avu masege hu'negahianki azeri otiho.
Og det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Raaber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gaaet til Side eller er paa Rejse — maaske sover han — at han kan opvaagne.
28 Anagema hige'za ranke hu'za kezaneti'za mono zmimofo avu'avamo'ma hu'neaza hu'za kazinteti'ene agona zanteti'enena zamavufaga taga hazageno koramo'a herafirami'ne.
Og de raabte med høj Røst og saarede sig efter deres Vis med Knive og med Syle, indtil Blodet flød ned over dem.
29 Hagi ana nehu'za ranke hu'za avore'za kanegi'zageno, zagemo'a evutragiseno kinaga ofama nehaza knarera evu'ne. Hianagi ana anumzazmimo'a magore huno ke'zazmia antahizamino kenona huozami'ne.
Og det skete, der Middagen var gaaet forbi, at de profeterede, indtil man skulde ofre Madofferet; og der var ingen Røst og ingen, som svarede, og ingen, som agtede derpaa.
30 Hagi ana'ma higeno'a Elaija'a amanage huno ana maka vahekura hu'ne, Amare erava'o hiho, higeno erava'o hazageno, Ra Anumzamofo Kresramana vu itama eri havizama hutre'nazana eriso'e huno tro hu'ne.
Da sagde Elias til alt Folket: Kommer hid til mig! og alt Folket kom frem til ham, og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
31 Hagi Ra Anumzamo'ma Jekopuma asamino, kagri kagia Israelige hu'za hugahazema huno'ma hu'nere, 12fu'a naga'nofimofo huhamprino 12fu'a have erino,
Og Elias tog tolv Stene, efter Jakobs Børns Stammers Tal, hans, til hvem Herrens Ord var sket, sigende: Dit Navn skal være Israel.
32 Ra Anumzamofo agifi ana kre sramnavu ita tro huteno, ana itamofona 14ni'a lita tima marevaziga avamente tinkana aseno kagi'ne.
Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rummelig som til to Maaders Udsæd, omkring Alteret.
33 Ana nehuno ana Kresramanavu itamofo agofetura teve hanavaziteno, bulimakao afura aheno taganavazino ana teve agofetu nenteno amanage hu'ne, ama ana ofama hu bulimakao afute'ene tevere'enena 4'a ranra tintafe afita tagi kasriho, huno hige'za,
Og han lagde Veddet til Rette og huggede Oksen i Stykker og lagde den paa Veddet.
34 ana hu'za 4'a ranra tintafe afiza bulimakoa ofane tevenena tagi pasuki'naze. Ana'ma hazageno'a, mago'ane ana hiho huno higeza, ete mago'ane ana hazageno, namba 3 zupa ana hiho huno hige'za ete mago'ane tina afi'za bulimakao ofane tevenena tagi pasuki'naze.
Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand og øser det paa Brændofferet og paa Veddet; og han sagde: Gører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gører det tredje Gang, og de gjorde det tredje Gang.
35 Hagi ana'ma hazageno'a timo'a ana Kresramana vu itafintira hatihati huno tinkama asente'nefina marevite'ne.
Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han fyldte ogsaa Graven med Vand,
36 Hagi kinagama ofama Kresramanama vu knama egeno'a, kre sramnavu itare Elaija'a erava'o huno amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzana, Abrahamune, Aisakine, Israeli Anumzamoka, Israeli mopafina Nagrake Anumzana mani'noe hunka nehunka, eri'za vahekamo'nagura Nagra huntogeno maka ama zantamina nehie hunka eriama huo.
Og det skete, ved den Tid man ofrer Madofferet, da traadte Profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gerninger efter dit Ord.
37 Ra Anumzamoka nunamuni'a antahinamio! Nunamuni'a antahinamige'za ama vahetmimo'za Ra Anumzamoka kagrake Anumzana mani'nenka, tagu'a eri rukre hunka kagrarega tavrentane hu'za ke'za antahiza hugahaze.
Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerter tilbage.
38 Anagema nehigeno'a monafinkati hantaka huno Ra Anumzamofo tevemo'a hagna hagna huno eramino, ana bulimakaoma tagnavazino'ma ante'nea afu'ene tevema hanavazi'nea tevene, kresramnavu itama tro hu'nea haveramine, kugusopane, tinkampima marevazi'nea tinena ana maka tevemo'a teno eri hana hu'ne.
Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veddet og Stenene og Støvet og slikkede Vandet op, som var i Graven.
39 Hagi maka vahe'mo'za ana zama nege'za zamavugosaregati mopafi mase'za amanage hu'naze, Ra Anumzamo'a Agrake tamage Anumzana mani'ne! Ra Anumzamo'a Agrake tamage Anumzana mani'ne! hu'za hu'naze.
Og alt Folket saa det og faldt ned paa deres Ansigt og sagde: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!
40 Hagi ana'ma higeno'a Elaija'a amanage hu'ne, Bali havi anumzamofo kasnampa vahetami fresagi, ana maka zamazeriho, hige'za ana maka zamazerizageno Elaija'a ana Bali havi anumzamofo kasnampa vahetmina zamavareno vuno Kisoni timpi ome zamahe fri vagre'ne.
Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.
41 Ana huteno Elaija'a amanage huno Ahapuna asami'ne, Marerinka ne'zane tinena ome no. Na'ankure rankokrerfa ne-ege'na agasasankea nentahue.
Og Elias sagde til Akab: Drag op, æd og drik; thi der høres en Susen af megen Regn.
42 Anagema higeno'a, ne'zane tine ome nenaku Ahapu'a mareri'ne. Hagi Elaija'a Karmeli agona morusapi marerino arena omereno tare arenararempi asenia ante pri huteno mani'ne.
Og Akab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.
43 Hagi Elaija'a eri'za ne'agura amanage hu'ne, Marerinka hagerima me'nerega omego. Higeno eri'za ne'amo'a marerino ome keteno, ete Elaijante eno amanage eme hu'ne. Mago zana onkoe, huno higeno, Elaija'a 7ni'a zupa vute ete hunka ome ko huno hunte'ne.
Og han sagde til sin Dreng: Kære, gak op, se ud ad Vejen til Havet; og han gik op og saa til og sagde: Der er ikke noget; og han sagde: Gak igen derhen, syv Gange.
44 Hagi namba 7ni zupa vuno ome keteno eno amanage eme hu'ne, Vahe'mofo azagusagna huno osi hampomo hageri me'nerega efore hige'na koe. Anagema higeno'a, Elaija'a amanage huno hunte'ne, Marerinka Ahapuna amanage hunka ome asamio, Ko ruhiza hanigenka ovnanki karisika'a retro hunka uramio hunka ome asamio.
Og det skete den syvende Gang, at han sagde: Se, en liden Sky stiger op fra Havet, som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, sig til Akab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
45 Hagi osi'a kna manigeno monafina hampomo'a ome rehanintiri higeno, zahomo'a hampona atufeno ne-egeno, tusi ko aru'ne. Hagi Ahapu'a karisi agumpi ame'ama huno marerino, Jezreli kumate vu'naku vu'ne.
Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.
46 Ana higeno Ra Anumzamo'a Elaijante azana anteno hanavea amigeno, zaza kena'a repasi hunaga atreno amu nofipi ahenevazino, tusi agareno Ahapuna ome azeri agatenereno Jezreli kumate vu'ne.
Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem foran Akab, lige til Jisreel.
