1 Kva 11

1 Hagi Solomoni'a Fero mofa'ma eri'nefina, rama'a megi'a a'nema avesizamanteno eri'neana Moapu a'nene, Amoni a'nene Edomu a'nene, Saidoni a'nene, Hiti a'nenena eri'ne.

Og Kong Salomo elskede mange fremmede Kvinder foruden Faraos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,

2 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno Israeli vahera kora zamasami'ne, E'i ana mopafintira aneramina e'oriho. Na'ankure tamagu'a tamazeri arukrahe hanageta zamagri anumza avaririgahaze huno hu'ne. Hianagi Solomoni'a anankea ontahi ana a'neramina tusiza huno avesizmante'ne.

af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaar ikke ind til dem og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visselig bøje eders Hjerter efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kærlighed.

3 Hagi kini vahe'mokizmi mofanea Solomoni'a 700'a ese a'nea nezmanteno, 300'a henka a'nea eri'zmante'ne. Hagi tamage hu'za ana a'nemo'za Ra Anumzamofonte'ma mani'neazana agu'a azeri rukrahera hu'naze.

Og hans Hustruer vare syv Hundrede Fruer og tre Hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøjede hans Hjerte.

4 Hagi Solomoni'ma ozafama nerege'za ana a'neramimo'za agu'a azeri rukrahe hazageno, nefa Deviti'ma agu'areti huno Ra Anumzamofoma avesinteno avariri'nea zana osu'ne.

Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.

5 Na'ankure Solomoni'a Saidoni vahe'mofo a' anumza Astoretine, Amori vahe anumza agoteno hi'mnage hu'nea anumza Molekine, zanavaririno monora huzanante'ne.

Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed.

6 E'ina nehuno Solomoni'a Ra Anumzamofo avurera kefo avu'ava nehuno, nefa Deviti'ma agu'areti huno Ra Anumzamofoma avariri'nea zana osu'ne.

Og Salomo gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter Herren som David, hans Fader.

7 Ana nehuno Solomoni'a Jerusalem kuma'mofona zage hanati kaziga agonare, Moapu vahe hi'mnage anumza Kemosine, Amori vahe hi'mnage anumza Molekinema mono hunte kumara tro hu'ne.

Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed.

8 Ana nehuno Solomoni'a mago'mago megi'a a'ne'aramimo'ma havi anumzama'are'ma ofa nehuno, Kresramanama nevuno, mnanentake zama kre mnama vanaza kumara tro huzmantetere hu'ne.

Og saa gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder.

9 Hagi tare zupama Solomoninte'ma efore'ma humino ru anumzantera mono huontoma huno asami'nea Ra Anumzamofona atreno amefi humigeno, Anumzamo'a tusi arimpa Solomonina ahente'ne. Na'ankure Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofona amefi humigeno'e.

Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange,

10 Hagi havi anumzantamimofoma ovaririnka, monora huonto huno'ma Ra Anumzamo'a avumarora ante'ne. Hianagi Solomoni'a Ra Anumzamo'ma osuoma huno asmi'nea kea rutarage'ne.

og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.

11 E'ina higeno Ra Anumzamo'a amanage huno Solomonina asmi'ne, kagra kasege'nine trake'ninema kegava huo huana, ontahinka rutraganku kumama kegavama hu'nampintira kazeri atre'na eri'za vaheka'a atrenugeno kegava hugahie.

Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi saadant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det.

12 Hianagi negafa Deviti'ma hu'nea avu'ava zanku nentahi'na kagrama mani'nenana knafina kagrira anara osugahuanki, kagrama fritesanke'na negamofo anara hu'na kini tratetira avretre'na eri'za vahe'a kini tratera avrentegahue.

Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.

13 Hianagi Deviti'ma hu'nea avu'ava zanku'ene Jerusalemi kuma'ma huhampri'noa zanku'enena nentahi'na, negamofona kini tratetira azeri atre vagaoregahuanki, magoke naga nofi ami'nenkeno kegava huzmantegahie.

Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt.

14 Anage nehuno Ra Anumzamo'a Idomu kini ne'mofo nagapinti Hadati'e nehaza ne' azeri otigeno, Solomonina ha'rente'ne.

Og Herren opvakte Salomo en Modstander, nemlig Edomiteren Hadad, han var af Kongens Sæd i Edom.

15 Na'ankure kora Deviti'ma Edomu vahe'ma ha'ma ome hunezmantea knafina, Sondia vahete vugota kva ne' Joapu'a marerino Israeli sondia vahe'ma hapinti'ma zamahe'naza vahetmina ome asenezmanteno, maka Idomu vefamora zamahe hana hu'ne.

Thi det skete, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de ihjelslagne, da slog han alt Mandkøn i Edom.

16 Hagi Joapu'ene Israeli sondia vahe'mo'za 6si'a ika Edomu kumatera mani'ne'za maka vefamora zamahe hana hu'naze.

Thi Joab og al Israel bleve der seks Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkøn i Edom.

17 Hianagi ana'ma higeno'a Hadati'a nefa eri'za vahe'tamine freno Isipi vu'ne. Hagi ana knafina Hadati'a osi mofavre mani'negeno anara hu'ne.

Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten, og Hadad var en liden Dreng.

18 Hagi Midieni mopafintira atre'za Parani e'za Paranitira mago'a vahe eme zamavare'za Isipi kini ne' Feronte ehanatizageno none ne'zana nezamino, mopa zamige'za mani'naze.

Og de droge op fra Midian og kom til Paran, og de toge Mænd med sig fra Paran og kom til Ægypten til Farao, Kongen i Ægypten, og han gav ham et Hus og tilsagde ham Underholdning og gav ham Land.

19 Hagi Fero'a Hadatina tusiza huno avesinenteno, nenaro kuini a' Tapenesi negna amigeno ara eri'ne.

Og Hadad fandt stor Naade for Faraos Øjne; og han gav ham til Hustru sin Hustrus Søster, Dronning Takfenes's Søster.

20 Hagi Tapenesi negna'a Hadatintetira mago ne' mofavre anteno Genubati'e huno agia antemi'ne. Higeno ana mofavrea Tapenesi avreno kegava higeno, Fero nompi Fero mofavreramine mani'ne.

Og Takfenes's Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Takfenes afvante ham udi Faraos Hus, og Genubath var i Faraos Hus midt iblandt Faraos Børn.

21 Hagi Deviti'ene sondia vahete kva ne' Joapu'enema fri'na'ema hiankema Hadati'ma nentahino'a, amanage huno Ferona antahige'ne, natrege'na mopanirega vaneno.

Der Hadad hørte i Ægypten, at David laa med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Farao: Lad mig fare, at jeg kan drage til mit Land.

22 Hianagi Fero'a huno, Na'anku atupara amafina hunenka mopakarega vunakura nehane. Higeno Hadati'a huno, ana hu'neanagi natrege'na va'neno.

Og Farao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og se, du søger at drage til dit Land; og han sagde: Mig fattes intet, men lad mig dog fare.

23 Hagi ana hukna huno Anumzamo'a Eliada nemofo Rezonina azeri otigeno, Solomonina ha'rente'ne. Hagi Rezoni'a Zoba kumate kini ne' Hadadezeri eri'za nekino kva'amofona atreno freno vuno,

Gud opvakte ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba,

24 kini ne'ma ha'ma hunentaza vahe'mofo kva umani'ne. Hagi Deviti'ma Hadadezerine Zoba kumate sondia vahe'anema aheno'ma eri hana'ma higeno'a, Rezoni'a kvama huzmante'nea vahe'tmina nezmavremo, fre'no vige'za Damaskasi kumate kinia ome azeri oti'naze.

og samlede Mænd til sig og blev Høvedsmand for en Trop, der David slog dem; og de droge til Damaskus og boede i den og regerede i Damaskus.

25 Hagi Solomoni'ma kinima mani'nea knafina Israeli vahe'mofona Rezoni'a hankvenentake ha' vahe'zmi mani'neno, Hadadi'ma hu'neaza huno tusi hazenke hunezamino Israeli vahetminkura agra tusiza huno agotezmanteno, Siria vahera kegava hu'ne.

Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og det var foruden det onde, som Hadad gjorde; og han hadede Israel og blev Konge over Syrien.

26 Ana hukna huno mago ne'ma Solomonima ha'ma rente'nea nera, Nebati nemofo Jeroboamu'e. Agra Efraemi nagapinti ne' Zereda kumate nemania nekino, Zerua'e huno nehia kento a'mofo mofavre.

Og Jeroboam, Nebats Søn, en Efratiter fra Zareda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enke, Salomos Tjener, han opløftede ogsaa Haand imod Kongen.

27 Hagi ama'na agafare Jeroboamu'a Solomonina hararente'ne. Jerusalemi rankuma'mo'ma urami eramima hu'nea zama Solomoni'ma mopa katenteno eri agupo nehuno, nefa Deviti'ma hu'nea vihu keginama eri fatgoma hu'nea zanku anara hu'ne.

Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haand imod Kongen: Salomo byggede Millo og tillukkede det aabne Sted paa Davids sin Faders Stad.

28 Hagi Jeroboamu'a maka eri'zana antahi ani hu'nea nehazavegino, Solomoni'ma keama maka eri'zama eriga'ma higeno'a, kva azeri otigeno Josefe nagatera agra kegava hu'nege'za eri'zana eri'naze.

Og Manden Jeroboam var et dygtigt Menneske, og der Salomo saa den unge Karl, at han udrettede Gerningen vel, da beskikkede han ham over alt Josefs Hus's Arbejde.

29 Hagi ana knafina Jeroboamu'a Jerusalemi kumara atreno nevigeno, Silo kumateti kasnampa ne' Ahiza'a karanka eme keno eri fore higeke vahe omanipi vu'na'e. Ahiza'a kasefa nakreku antanineno vu'ne.

Og det skete paa samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Siloniteren Ahia, Profeten, traf ham paa Vejen og han var iført et nyt Klædebon, og de to vare alene paa Marken.

30 Hagi Ahiza'a Jeroboamuma eme keno eri fore'ma nehuno'a, kasefa nakreku'ma antani'neana eme azerino amu'nompinti eri vararo higeno 12fu'a efore nehigeno,

Og Ahia tog fat i det nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.

31 amanage huno asami'ne, Nakre kuka'ama 10ni'ama eri tagato'ma hutroana kagra erio. Na'ankure Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage hie, ko, nagra Solomoni'ma kegavama hu'nea mopa hanare'na 10ni'afima naga nofira kami'nugenka kegava hugahane.

Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: Se, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer.

32 Hianagi eri'za vahe'nemifo Devintinku'ene Jerusalemi kumaku'ma, maka Israeli naga'nofipinti'ma huhampri'noa kumaku'ene nentahina Solomonina atre'nugeno magoke naga'mofo kinia manigahie.

Men han skal have den ene Stamme for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

33 Na'ankure zamagra zamefi hunami'za, Saidoni vahe'mofo a' havi anumza Astoretinte'ene, Moapu vahe havi anumza Kemosinte'ene, Amori vahe havi anumza Morekinte monora hunente'za, nagrira namagera nonte'za, nagri navurera knare zamavu'zmavara nosu'za, Solomoni nefa Deviti'ma hu'neaza hu'za kasegeni'ane trakeni'a ovariri'naze.

fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader.

34 Hianagi Solomoni'ma ana maka mopama kegavama hu'nea mopa ru vahera hanare omigosuanki, atresugeno kini mani'neno ufrigahie. Na'ankure eri'za ne'ni'a Devitinku nagri eri'za vahe mani'ne hu'na hugeno kasegeni'ane tra keni'ama avriri'nea zanku hu'na anara hugahue.

Dog vil jeg ikke tage noget af Riget ud af hans Haand; men jeg vil lade ham blive en Fyrste i alle hans Livs Dage, for Davids min Tjeners Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.

35 Hianagi Solomoni nemofo azampintira kegavama hu'nea 10ni'a naga nofira hanare'na kagri kaminugenka kegava huzmantegahane.

Men jeg vil tage Riget ud af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.

36 Hianagi nemofona magoke naga nofi amisugeno kegava nehina, eri'za ne'ni'a Deviti nagapintike nagima erisga hugahazema hu'noa kumapina, Jerusalemia tavi kna hu'za mani'za vugahaze.

Og jeg vil give hans Søn en Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.

37 Hagi kagrira Israeli vahe kini trate kavrenta'nena, maka kagri'ma kavesinia mopa kegava hugahane.

Og dig vil jeg antage, at du skal regere over alt det, din Sjæl begærer, og du skal være Konge over Israel.

38 Hagi eri'za ne'ni'a Deviti'ma hu'neaza huo hu'na kasamisua kema kagrama antahinka nagri navu'navama nevaririnka, fatgo avu'ava'ma nehunka tra ke'ni'ane kasegeni'anema avaririsanke'na, maka zupa kagri'ene mani'nena Devitima hu'noaza hu'na kagri nagapintike Israeli vahe kinia azeri onetina, Israeli mopa kagri kamigahue.

Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det, som er ret for mine Øjne, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David, min Tjener, gjorde: Da vil jeg være med dig og bygge et bestandigt Hus, saaledes som jeg byggede David, og give dig Israel.

39 Ana nehu'na Solomoni'ma hu'nea kumitera Devitipinti'ma fore'ma hanaza vahera hazenkezanu zamazeri haviza hugahuanagi, zamazeri haviza hu vava hu'na ovugahue.

Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

40 E'inama higeno'a Solomoni'a Jeroboamuna ahenaku hu'neanagi, Jeroboamu'a freno Isipi kini ne' Sisaki'ene umaninegeno, Solomoni'a fri'ne.

Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten, til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten, indtil Salomo døde.

41 Hagi Solomoni'ma kinima mani'nea knafima fore'ma hu'nea zantamine, Solomoni'ma knare antahintahi'areti'ma hu'nea zantamina Solomoni agi agenkema krenentaza avontafepi krente'naze.

Men det øvrige af Salomos Handeler, og alt, hvad han har gjort, og hans Visdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Krønikers Bog?

42 Hagi Solomoni'a Jerusalemi kumate kinia mani'neno 40'a kafufi Israeli vahera kegava hu'ne.

Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.

43 Hagi Solomoni'ma frigeno'a, Deviti rankumapi Jerusalemi afahe'mofoma asente'nazafi asentazageno, nemofo Rehoboamu'a agri nona erino kinia mani'ne.

Og Salomo laa med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.