1 Kroniku 29

1 Ana huteno Deviti'a mika vahe kevua amanage huno zamasami'ne, Nenamofo Solomoni Anumzamo'ma huhampri ante'nea ne'mo'a osi mofavregino eri'zama eri'zana ontahi'negeno eri'zamo'a rankrerfa hu'ne. Na'ankure ama ana nompina vahe'mo'a omanigahianki, Ra Anumzamo manisia no kigahie.

Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Gerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.

2 E'ina hu'negu nagrama hugazana hu'na Anumzanimofo noma kizantmina golima, silvama, bronsima, ainima, zafama oniksi haveramima, mago'a ruzahu ruzahu zago'amoma mareri haveramine, alabastanena eri atru hu'noe.

Og af al min Kraft har jeg til min Guds Hus samlet Guld til Guldtøj og Sølv til Sølvtøj og Kobber til Kobbertøj og Jern til Jerntøj og Træ til Trætøj, Onyksstene og Stene til at indfatte, og Karbunkelstene og stukne Klæder og alle Haande kostbare Stene og mange Marmorstene.

3 Hagi nagrama Anumzanimofo noma ki antahizama eri fore'ma hutena, ana noma kizama eri atruma hu'noa agofetura, nagra'a goline, silvanena mago'ane Anumzamofo ruotge mono noma ki'zana antoe.

Og desuden, fordi jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus:

4 Hagi golima aminuana kna'amo'a 100tausen kilo hu'nea knare goligi, ana nomofoma masavema freno eri avugosama hu'zana 240tausen kilo hu'nea knare silva amigahue.

Tre Tusinde Centner Guld af Oflrs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,

5 Hagi keonke zama trohu antahi'zama eri'naza vahe'mo'za ama ana goliretira golire zantamina tro nehu'za ama ana silvareti silvare zantamina tro hugahaze. Hagi tamagripintira iza Anumzamofo noma ki zantamine, agra'ama ofama aminakura agesa nentahie?

at der kan være Guld til Guldtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for Herren?

6 Anage higeno mago mago nagamofo kva vahetmima, mago'mago nofimofo kva vahetmima, 100'a sondia vahetaminte kva vahetamima, 1tauseni'a sondia vahete kva vahetamima, kini ne'mofo fenonte'ma kegavama hu'naza vahetamimozanena, zamagra'a zamavesite ana mono noma kizantamina emeri atru hu'naze.

Da gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt.

7 Hagi ana maka Anumzamofo noma ki zantmima eme ami'naza zamofo kna'amo'a 170tausen kilo hu'nea goligi, 340tausen hu'nea silvagi, 620tausen hu'nea bronsigi, 3milion 400tausen hu'nea ainigi hu'za emeri atru hu'naze.

Og de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Centner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Centner Kobber og hundrede Tusinde Centner Jern.

8 Hagi zago'amo'ma marerirfa havema antenemo'a erino eme amigeno, Anumzamofo zagoma nentaza nompi eme ante'ne. Hagi ana nontera Gesoni nagapinti ne' Jehieli kegava hu'ne.

Og de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til Herrens Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand.

9 Ana nehu'za vahetamimo'za tusi muse hu'naze. Na'ankure zamagra zamavesite zamagu'areti hu'za Ra Anumzamofona ofa eme ami'naze. Kini ne' Deviti'enena tusi'a muse hu'ne.

Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

10 E'inama hutazageno Deviti'a mika vahetmimofo zamavuga Ra Anumzamofona agia erisga nehuno amanage hu'ne, Ra Anumzana nerfa Israeli Anumzane, maka knane knanena vahetmimo'za kagi erisga huvava hugahaze.

Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!

11 Kagrira hankavekamo'ene hihamuka'amo'ene masazankamo'a agatere'neankinka, maka hara hugatenerane. Na'ankure monane mopanena, kagri zanke'za me'ne. Kagra maka zana kegava hunanankinka, mika zana mani agaterenka onaga'a mani'nane.

Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

12 Hagi feno vahera kagra'a azeri retro nehunka, vahe'moma ra agima ami'zana kagraka'a vahera nemine. Kagrake'za mika'a zantera kegava hu'nane. Kagri kazampinke vahe'ma hihamune, hankavenema ami'zana mika me'ne.

Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.

13 Menina Anumzantimoka susu huneganteta, hihamu masa'ane kagia erisga nehune.

Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

14 Hianagi nagrane vea'ninena tagra izagata tagra'a tavesitera ofa eme negamune? Na'ankure maka zama ante'nona zantamina kagritegatike ne-egeta kagri kazampinti maka zana eriteta, ete negamune.

Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

15 Tagra Kagri kavurera tagehezama hu'nazaza huta ruregati emani vahe'ene kankekanke vahe'ene mani'none. Ama mopafi manizantimo'a vahe amema'agna huno amuhazana omane'ne.

Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gæster som alle vore Fædre: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og her er ingen Forhaabning.

16 Ra Anumzana tagri Anumzamoka, ama tusi'a zantmima ruotge kagima erisga hu noma kinaku'ma emeri atruma huna zantamina, maka Kagritegati e'neankino, ana maka zana Kagrike zanke me'ne.

Herre, vor Gud! al denne Mængde, som vi have samlet til at bygge dig et Hus for til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er alt sammen dit.

17 Anumzantimoka, kagra mika vahe'mota tamarimpa rezaganenka negenka, knare hu'za fatgo avu'avazama nehaza vahera muse hunezmantane. Nagra fatgo hu'na nagu'areti navesigante'na ama maka zantamina eme negamina, menina negogeno vaheka'amo'za eme atru hu'za musezampinti zamagra'a zamavesite mika ofazamia eme negamize.

Og, min Gud! jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt.

18 Ra Anumzana, tafahe'i Abrahamuma, Aisakima, Israeli Anumzamoka vaheka'a zamaza hunka kagrarega zamagu'a zamazeri rukrahe huntege'za maka knafina kavesinegante'za keka amage anteho. Ana nehuge'za Kagrira kavesi negante'za kagrite rukrahe hu'za eho.

Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!

19 Nenamofo Solomonina knare antahintahi amigeno, kasegeka'ane kavukvaka'ane, tra keka'anena maka amage nenteno, nonka'a kino. Na'ankure noma ki'nia zantamina ko retro hunte'noe.

Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det. Slot, som jeg har forberedt.

20 Hagi anante Deviti'a maka atruma hu'naza vea kevua amanage huno zamasmi'ne, Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamofo agia erisga hiho. Higeno ana maka vahe'mo'za Ra Anumzana zamafahe'i Anumzamofo agia erisga nehu'za, kepri hu'za kini ne'mofo avuga zamavugosaregati mopafi mase'naze.

Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kære, lover Herren, eders Gud; og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og bøjede sig og nedkastede sig for Herren og for Kongen.

21 Ana hute'za mase'za anante knarera 1tauseni'a bulimakao afutminki, 1tauseni'a ve sipisipigi 1tauseni'a anenta ve sipisipi afutminki hu'za Ra Anumzamofontega ofa eme hu'za kresramna vunte'naze. Ana nehu'za waini ofane mago'a ofanena maka Israeli vahe'mo'za eme hu'naze.

Og de bragte Herren Slagtofre og ofrede Brændofre for Herren, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.

22 Hagi ana zupa Ra Anumzamofo avuga ra ne'za kre'za nene'za, tina nene'za musena hu'naze. Ana nehu'za anante Deviti nemofo Solomonina ete mago'ene kinia azeri oti'za Ra Anumzamofo avuga masavena frenente'za Zadokina pristi azeri oti'naze.

Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge og salvede ham for Herren til Fyrste og Zadok til Præst.

23 Hagi Solomoni'a nafa'amofo Deviti no erino kinia mani'neno Ra Anumzamofo vahera kegava hu'ne. Hagi maka zama hia zampina knare huno hageno marerigeno, maka Israeli vahe'mo'za ke'a antahimiza amage ante'naze.

Saa sad Salomo paa Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

24 Hagi maka kva vahetamima, hankave sondia vahetamima, kini ne' Deviti ne' mofavreramimo'zanena Solomoni agoraga'a manigahune hu'za huvempa hu'naze.

Og alle Fyrsterne og de vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de underkastede sig Kong Salomo.

25 Ana higeno Ra Anumzamo'a Solomonina maka Israeli vahe zamavurera azerisga huno ragi amigeno, magora e'ina hu kini nera korapara Israeli mopafina fore osu'neankna kini fore huno kinia mani'ne.

Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.

26 Hagi ana'ma higeno Jesi nemofo Deviti'a maka Israeli vahe'mofo kinia mani'ne.

Og David, Isajs Søn, havde været Konge over al Israel.

27 Hagi 40'a kafufi Deviti'a Israeli vahe kinia mani'ne. Hebroni kumatera 7ni'a kafu kinia maniteno, Jerusalemia 33'a kafu kinia umani'ne.

Men Dagene, som han havde været Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regerede han syv Aar, og i Jerusalem regerede han tre og tredive Aar.

28 Ana huteno ozafama ome nereno'a, veamokizmi zamavurera feno'amo agatere'nea ne' manino, ra agi erino mani'neno frigeno, nemofo Solomoni agri nona erino kinia mani'ne.

Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

29 Hagi Kini ne' Deviti'ma tro'ma hu'nea zamofo agenke'a, eseteti agafa huno vuno uvagarete'ma vu'nea agenkea kasnampa ne' Samueli avontafepine, kasnampa ne' Neteni avontafepine, kasnampa ne' Gati avontafepi krente'naze.

Men Kong Davids Gerninger, de første og sidste, se, de ere beskrevne med i Samuel Seerens Krønike og med i Nathan Profetens Krønike og med i Gad Seerens Krønike;

30 Hagi e'i ana avontafepina Deviti'ma kinima mani'nea agenkene, hihamu'amofo agenkene, agrama kinima mani'nea knafima Isareli vahete'ene agrama kegavama hu'nea mopafima maka'zama fore'ma hu'nea zamofo agenkea krente'naze.

tillige med hele hans Regering og hans Vælde og Tiderne, som forløb over ham og over Israel og over alle Landes Riger.