マルコの福音書 5
1 然て湖を渡りてゲラサ人の地に至りしが、
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 イエズス船より出で給ふや、汚鬼に憑かれたる人、墓より出でて來り迎ふ。
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 此人墓を住處とし、鎖を以てすら、誰も之を繋ぎ得ず、
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 即數次桎と鎖とを以て繋がれたりしも、鎖を断り桎を摧きて、誰も之を制し得る者なかりき。
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 斯て絶えず叫び、且自ら石もて傷けつつ、夜晝墓と山の中に居りしが、
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 遥にイエズスを見て、走り寄りて禮拝し、
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 聲高く呼はり云ひけるは、最高き神の御子イエズスよ、我と汝と何の關係かあらん。我神によりて希ふ、我を苦しむること勿れ、と。
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
8 其はイエズス是に向ひて、汚鬼、斯人より出よ、と曰へばなり。
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
9 イエズス、汝の名は何ぞ、と問ひ給ひしに、彼、我名は軍団なり、我等は數多ければなり、と云ひて、
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
10 己を此地より逐払ひ給はざらん事を、切に願ひ居たり。
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 然て此處に豚の大いなる群、山辺に在りて草を食み居りしが、
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 [惡]鬼等希ひて、我等を遣りて豚の中に入ることを得させ給へ、と云ひければ、
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
13 イエズス直に之を允し給ひしに、汚鬼等出でて、豚の中に入り、凡二千頭計の群、勢凄じく湖に飛入りて、湖の中に溺死せり。
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 此豚を牧ひ居りし者等、遁げて、町に田舎に吹聴したれば、人々事の顛末を見んとて出でしが、
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 イエズスの許に來りて、彼惡魔に悩まされし人の、既に衣服を着、心確にして坐せるを見て、怖れたり。
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 又見たりし者、彼惡魔に憑かれたりし人に成されたる次第と、豚の事とを告げしかば、
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 彼等イエズスに其境を去り給はん事を願出でたり。
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 イエズス、船に乗り給ふ時、彼惡魔に悩まされし人、伴はん事を願出でたれど、
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 イエズス之を容れずして曰ひけるは、汝の家汝の親戚に至りて、主が汝の身に如何ばかり大いなる事をなし、[如何に]汝を憐み給ひしかを彼等に告げよ、と。
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
20 彼即去りて、イエズスの己に為し給ひし事の如何ばかり大いなるかを、デカポリに言弘め始めしかば、人皆感嘆したり。
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 イエズス復船にて湖を渡り給ひしかば、群衆夥しく其許に集りしが、湖辺に居給ふ折しも、
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 會堂の司の一人なる、ヤイロと云へる者出來り、イエズスを見るや、足下に平伏して、
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 我女死に垂とす、助かりて活くる様、來りて是に按手し給へ、と切に希ひければ、
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
24 イエズス彼と共に往き給ふに、群衆夥しく從ひて擠迫り居たり。
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 茲に十二年血漏を患へる婦ありて、
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 曾て數多の醫師に係りて様々に苦しめられ、有てる物を悉く費したれど、何の効もなく、却て益惡しかりしに、
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 イエズスの事を聞きしかば、雑沓の中を後より來りて、其衣服に触れたり。
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 是は其衣服にだに触れなば癒ゆべし、と謂ひ居たればなり。
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
29 斯て出血忽ちに歇みて、婦は病の癒えたるを身に感じたり。
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 イエズス直に己より霊能の出でしを覚り給ひ、群衆を顧みて、誰か我衣服に触れしぞ、と曰ふや、と。
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
31 弟子等云ひけるは、群衆の汝に擠迫るを見ながら猶誰か我に触りしぞ、と曰ふや、と。
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
32 イエズス之を為しし人を見んとて視廻し給へば、
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 婦は我が身に成りたる事を知りて、恐れ慄きつつ來り、御前に平伏して、具に實を告げたり。
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 イエズス是に曰ひけるは、女よ、汝の信仰、汝を救へり、安んじて往け、汝の病癒えてあれかし、と。
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
35 尚語り給ふ中に、會堂の司の家より人來りて云ひけるは、汝の女死せり。何ぞ尚師を煩はすや、と。
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
36 イエズス其告ぐる所を聞きて、會堂の司に曰ひけるは、恐るること勿れ、唯信ぜよ、と。
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
37 而してペトロとヤコボとヤコボの兄弟ヨハネとの外、誰にも随行を許さずして、
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 會堂の司の家に至り給ひしが、其騒甚しく、人々泣き、且太く嘆きつつ居るを見て、
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 イエズス内に入り給ひ、汝等何ぞ騒ぎ且泣くや、女は死にたるに非ず、寝たるなり、と曰へば、
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
40 人々之を哂ひ居たり。然れど人を皆外に出し、女の父母と己が從者とを連れて、女の臥せる處に入り、
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 女の手を取りて、タリタクミ、と曰へり、訳して、女よ、我汝に命ず、起きよ、の義なり。
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
42 女直に起きて歩めり、年は十二歳なりき。人々愕然として甚く驚きしが、
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 イエズス此事を誰にも知らすべからずと厳しく戒め、食物を女に與へん事を命じ給へり。
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
