詩篇 81

1 ギテトの琴にあはせて伶長にうたはしめたるアサフのうた われらの力なる神にむかひて高らかにうたひヤコブの神にむかひてよろこびの聲をあげよ

Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

2 歌をうたひ鼓とよき音のことと筝とをもちきたれ

Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

3 新月と満月とわれらの節会の日とにラッパをふきならせ

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

4 これイスラエルの律法ヤコブのかみの格なり

stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

5 神さきにエジプトを攻たまひしときヨセフのなかに之をたてて證となしたまへり 我かしこにて未だしらざりし方言をきけり

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

6 われかれの肩より重荷をのぞき かれの手を籃よりまぬかれしめたり

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

7 汝光やめるとき呼しかば我なんぢをすくへり われ雷鳴のかくれたるところにて汝にこたヘメリバの水のほとりにて汝をこころみたり (セラ)

»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

8 わが民よきけ我なんぢに證せん イスラエルよ汝がわれに從はんことをもとむ

I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

9 汝のうちに他神あるべからず なんぢ他神ををがむべからず

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

10 われはエジプトの國よりなんぢを携へいでたる汝の神ヱホバなり なんぢの口をひろくあけよ われ物をみたしめん

En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

11 されどわが民はわか聲にしたがはず イスラエルは我をこのまず

Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

12 このゆゑに我かれらが心のかたくななるにまかせ彼等がその任意にゆくにまかせたり

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

13 われはわが民のわれに從ひイスフルのわが道にあゆまんことを求む

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

14 さらば我すみやかにかれらの仇をしたがへ わが手をかれらの敵にむけん

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

15 斯てヱホバをにくみし者もかれらに從ひ かれらの時はとこしへにつづかん

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

16 神はむぎの最嘉をもてかれらをやしなひ 磐よりいでたる蜜をもて汝をあかしむべし

Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«