詩篇 79

1 アサフのうた ああ神よもろもろの異邦人はなんぢの嗣業の地ををかし なんぢの聖宮をけがしヱルサレムをこぼちて礫堆となし

En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;

2 なんぢの僕のしかばねをそらの鳥に與へて餌となし なんぢの聖徒の肉を地のけものにあたへ

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

3 その血をヱルサレムのめぐりに水のごとく流したりされど之をはうむる人なし

deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

4 われらは隣人にそしられ四周のひとびとに侮られ嘲けらるるものとなれり

vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.

5 ヱホバよ斯て幾何時をへたまふや 汝とこしへに怒たまふや なんぢのねたみは火のごとく燃るか

Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

6 願くはなんぢを識ざることくにびと聖名をよばざるもろもろの國のうへに烈怒をそそぎたまへ

Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;

7 かれらはヤコブを呑その住處をあらしたればなり

thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

8 われらにむかひて先祖のよこしまなるわざを記念したまふなかれ願くはなんぢの憐憫をもて速かにわれらを迎へたまへ われらは貶されて甚だしく卑くなりたればなり

Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,

9 われらのすくひの神よ名のえいくわうのために我儕をたすけ名のためにわれらを救ひわれらの罪をのぞきたまへ

Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!

10 いかなれば異邦人はいふ かれらの神はいづくにありやと 願くはなんぢの僕等がながされし血の報をわれらの目前になして異邦人にしらしめたまへ

Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!

11 ねがはくは汝のみまへにとらはれびとの嘆息のとどかんことを なんぢの大なる能力により死にさだめられし者をまもりて存へしめたまへ

Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

12 主よわれらの隣人のなんぢをそしりたる謗を七倍ましてその懐にむくいかへしたまへ

lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!

13 然ばわれらなんぢの民なんぢの草苑のひつじは永遠になんぢに感謝しその頌辭を世々あらはさん

Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!