詩篇 73
1 アサフのうた 神はイスラエルにむかひ心のきよきものに對ひてまことに恵あり
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 然はあれどわれはわが足つまづくばかりわが歩すべるばかりにてありき
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 こはわれ惡きものの榮ゆるを見てその誇れる者をねたみしによる
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 かれらは死るに苦しみなくそのちからは反てかたし
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 かれらは人のごとく憂にをらず人のごとく患難にあふことなし
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 このゆゑに倣慢は妝飾のごとくその頚をめぐり強暴はころものごとく彼等をおほへり
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 かれら肥ふとりてその目とびいで心の欲にまさりて物をうるなり
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 また嘲笑をなし惡をもて暴虐のことばをいだし高ぶりてものいふ
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 その口を天におきその舌を地にあまねく往しむ
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 このゆゑにかれの民はここにかへり水のみちたる杯をしぼりいだして
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 いへらく神いかで知たまはんや至上者に知識あらんやと
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 観よかれらは惡きものなるに常にやすらかにしてその富ましくははれり
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 誠に我はいたづらに心をきよめ罪ををかさずして手をあらひたり
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 そはわれ終日なやみにあひ朝ごとに責をうけしなり
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 われもし斯ることを述んといひしならば我なんぢが子輩の代をあやまらせしならん
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 われこれらの道理をしらんとして思ひめぐらししにわが眼いたく痛たり
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 われ神の聖所にゆきてかれらの結局をふかく思へるまでは然りき
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 誠になんぢはかれらを滑かなるところにおきかれらを滅亡におとしいれ給ふ
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 かれらは瞬間にやぶれたるかな彼等は恐怖をもてことごとく滅びたり
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 主よなんぢ目をさましてかれらが像をかろしめたまはんときは夢みし人の目さめたるがごとし
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 わが心はうれへわが腎はさされたり
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 われおろかにして知覺なし聖前にありて獣にひとしかりき
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 されど我つねになんぢとともにあり汝わが右手をたもちたまへり
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 なんぢその訓諭をもて我をみちびき後またわれをうけて榮光のうちに入たまはん
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 汝のほかに我たれをか天にもたん地にはなんぢの他にわが慕ふものなし
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 わが身とわが心とはおとろふされど神はわがこころの磐わがとこしへの嗣業なり
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 観よなんぢに遠きものは滅びん汝をはなれて姦淫をおこなふ者はみななんぢ之をほろぼしたまひたり
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 神にちかづき奉るは我によきことなり われは主ヱホバを避所としてそのもろもろの事跡をのべつたへん
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
