詩篇 73
1 アサフのうた 神はイスラエルにむかひ心のきよきものに對ひてまことに恵あり
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 然はあれどわれはわが足つまづくばかりわが歩すべるばかりにてありき
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 こはわれ惡きものの榮ゆるを見てその誇れる者をねたみしによる
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 かれらは死るに苦しみなくそのちからは反てかたし
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 かれらは人のごとく憂にをらず人のごとく患難にあふことなし
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 このゆゑに倣慢は妝飾のごとくその頚をめぐり強暴はころものごとく彼等をおほへり
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 かれら肥ふとりてその目とびいで心の欲にまさりて物をうるなり
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 また嘲笑をなし惡をもて暴虐のことばをいだし高ぶりてものいふ
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 その口を天におきその舌を地にあまねく往しむ
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 このゆゑにかれの民はここにかへり水のみちたる杯をしぼりいだして
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 いへらく神いかで知たまはんや至上者に知識あらんやと
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 観よかれらは惡きものなるに常にやすらかにしてその富ましくははれり
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 誠に我はいたづらに心をきよめ罪ををかさずして手をあらひたり
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 そはわれ終日なやみにあひ朝ごとに責をうけしなり
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 われもし斯ることを述んといひしならば我なんぢが子輩の代をあやまらせしならん
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 われこれらの道理をしらんとして思ひめぐらししにわが眼いたく痛たり
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 われ神の聖所にゆきてかれらの結局をふかく思へるまでは然りき
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 誠になんぢはかれらを滑かなるところにおきかれらを滅亡におとしいれ給ふ
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 かれらは瞬間にやぶれたるかな彼等は恐怖をもてことごとく滅びたり
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 主よなんぢ目をさましてかれらが像をかろしめたまはんときは夢みし人の目さめたるがごとし
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 わが心はうれへわが腎はさされたり
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 われおろかにして知覺なし聖前にありて獣にひとしかりき
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 されど我つねになんぢとともにあり汝わが右手をたもちたまへり
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 なんぢその訓諭をもて我をみちびき後またわれをうけて榮光のうちに入たまはん
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 汝のほかに我たれをか天にもたん地にはなんぢの他にわが慕ふものなし
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 わが身とわが心とはおとろふされど神はわがこころの磐わがとこしへの嗣業なり
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 観よなんぢに遠きものは滅びん汝をはなれて姦淫をおこなふ者はみななんぢ之をほろぼしたまひたり
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 神にちかづき奉るは我によきことなり われは主ヱホバを避所としてそのもろもろの事跡をのべつたへん
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
