詩篇 69
1 百合花にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた 神よねがはくは我をすくひたまへ 大水ながれきたりて我がたましひにまでおよべり
(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 われ立止なきふかき泥の中にしづめり われ深水におちいるおほみづわが上をあふれすぐ
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 われ歎息によりてつかれたり わが喉はかわき わが目はわが神をまちわびておとろへぬ
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 故なくしてわれをにくむ者わがかしらの髪よりもおほく謂なくしてわが仇となり我をほろぼさんとするものの勢力つよし われ掠めざりしものをも價はせらる
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 神よなんぢはわが愚なるをしりたまふ わがもろもろの罪はなんぢにかくれざるなり
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 萬軍のヱホバ主よ ねがはくは汝をまちのぞむ者をわが故によりて辱かしめらるることなからしめたまヘ イスラエルの神よねがはくはなんぢを求むる者をわが故によりて恥をおはしめらるることなからしめたまへ
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 我はなんぢのために謗をおひ恥はわが面をおほひたればなり
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 われわが兄弟には旅人のごとく わが母の子には外人のごとくなれり
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 そはなんぢの家をおもふ熱心われをくらひ汝をそしるものの謗われにおよべり
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 われ涙をながして食をたち わが霊魂をなげかすれば反てこれによりて謗をうく
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 われ麁布をころもとなししにかれらが諺語となりぬ
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 門にすわる者はわがうへをかたる われは酔狂たるものに謳ひはやされたり
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 然はあれどヱホバよわれは恵のときに汝にいのる ねがはくは神よなんぢの憐憫のおほきによりて汝のすくひの眞實をもて我にこたへたまへ
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 ねがはくは泥のなかより我をたすけいだして沈まざらしめたまへ 我をにくむものより深水よりたすけいだしたまへ
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 大水われを淹ふことなく淵われをのむことなく坑その口をわがうへに閉ることなからしめたまヘ
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 ヱホバよねがはくは我にこたへたまへ なんぢの仁慈うるはしければなり なんぢの憐憫はおほしわれに歸りきたりたまへ
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 面をなんぢの僕にかくしたまふなかれ われ迫りくるしめり ねがはくは速かに我にこたへたまへ
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 わがたましひに近くよりて之をあがなひわが仇のゆゑに我をすくひたまへ
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 汝はわがうくる謗とはぢと侮辱とをしりたまへり わが敵はみな汝のみまへにあり
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 譭謗わが心をくだきぬれば我いたくわづらへり
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 われ憐憫をあたふる者をまちたれど一人だになく慰むるものを俟たれど一人をもみざりき かれら苦草をわがくひものにあたへ わが渇けるときに醋をのませたり
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 ねがはくは彼等のまへなる筳は網となり そのたのむ安逸はつひに羂となれ
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 その目をくらくして見しめず その腰をつねにふるはしめたまへ
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 願くはなんぢの忿恚をかれらのうへにそそぎ汝のいかりの猛烈をかれらに追及せたまへ
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 かれらの屋をむなしくせよ その幕屋に人をすまはするなかれ
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 かれらはなんぢが撃たまひたる者をせめ なんぢが傷けたまひたるものの痛をかたりふるればなり
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 ねがはくはれらの不義に不義をくはへてなんぢの義にあづからせ給ふなかれ
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 かれらを生命の册よりけして義きものとともに記さるることなからしめたまへ
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 斯てわれはくるしみ且うれひあり 神よねがはくはなんぢの救われを高處におかんことを
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 われ歌をもて神の名をほめたたへ 感謝をもて神をあがめまつらん
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 此はをうしまたは角と蹄とある力つよき牡牛にまさりてヱホバよろこびたまはん
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 謙遜者はこれを見てよろこべり 神をしたふ者よなんぢらの心はいくべし
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 ヱホバは乏しきものの聲をきき その俘囚をかろしめたまはざればなり
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 天地はヱホバをほめ蒼海とその中にうごくあらゆるものとはヱホバを讃まつるべし
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 神はシオンをすくひユダのもろもろの邑を建たまふべけれぱなり かれらは其處にすみ且これをおのが有とせん
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 その僕のすゑも亦これを嗣その名をいつくしむ者その中にすまん
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
