< 詩篇 6 >
1 八音ある琴にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた ヱホバよねがはくは忿恚をもて我をせめ烈しき怒をもて我をこらしめたまふなかれ
Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
2 ヱホバよわれを憐みたまへ われ萎みおとろふなり ヱホバよ我を醫したまへ わが骨わななきふるふ
Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
3 わが霊魂さへも甚くふるひわななく ヱホバよかくて幾何時をへたまふや
Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
4 ヱホバよ歸りたまへ わがたましひを救ひたまへ なんぢの仁慈の故をもて我をたすけたまへ
Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
5 そは死にありては汝をおもひいづることなし 陰府にありては誰かなんぢに感謝せん (Sheol )
Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol )
6 われ歎息にてつかれたり 我よなよな床をただよはせ涙をもてわが衾をひたせり
Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
7 わが日うれへによりておとろへ もろもろの仇ゆゑに老ぬ
Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
8 なんぢら邪曲をおこなふ者ことごとく我をはなれよ ヱホバはわが泣こゑをききたまひたり
Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
9 ヱホバわが懇求をききたまへり ヱホバわが祈をうけたまはん
Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
10 わがもろもろの仇ははぢて大におぢまどひ あわただしく恥てしりぞきぬ
Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.