詩篇 38
1 記念のためにつくれるダビデのうた ヱホバよねがはくは忿恚をもて我をせめ はげしき怒をもて我をこらしめ給なかれ
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
2 なんぢの矢われにあたり なんぢの手わがうへを壓へたり
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
3 なんぢの怒によりてわが肉には全きところなく わが罪によりてわが骨には健かなるところなし
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
4 わが不義は首をすぎてたかく重荷のごとく負がたけれぱなり
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
5 われ愚なるによりてわが傷あしき臭をはなちて腐れただれたり
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
6 われ折屈みていたくなげきうなたれたり われ終日かなしみありく
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
7 わが腰はことごとく焼るがごとく肉に全きところなければなり
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
8 我おとろへはて甚くきずつけられわが心のやずからざるによりて欷歔さけべり
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
9 ああ主よわがすべての願望はなんぢの前にあり わが嘆息はなんぢに隠るることなし
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
10 わが胸をどりわが力おとろへ わが限のひかりも亦われをはなれたり
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
11 わが女わが親めるものはわが痍をみて遥にたち わが隣もまた遠かりてたてり
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
12 わが生命をたづぬるものは羂をまうけ我をそこなはんとするものは惡言をいひ また終目たばかりを謀る
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
13 然はあれどわれは聾者のごとくきかず われは口をひらかぬ唖者のごとし
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
14 如此われはきかざる人のごとく口にことあげせぬ人のごときなり
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
15 ヱホバよ我なんぢを俟望めり 主わが神よなんぢかならず答へたまふべければなり
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
16 われ曩にいふ おそらくはかれらわが事によりて喜び わが足のすべらんとき我にむかひて誇りかにたかぶらんと
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
17 われ仆るるばかりになりぬ わが悲哀はたえずわが前にあり
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
18 そは我みづから不義をいひあらはし わが罪のためにかなしめばなり
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
19 わが仇はいきはたらきてたけく故なくして我をうらむるものおほし
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
20 惡をもて善にむくゆるものはわれ善事にしたがふが故にわが仇となれり
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
21 ヱホバよねがはくは我をはなれたたまふなかれ わが神よわれに遠かりたまふなかれ
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
22 主わがすくひよ速きたりて我をたすけたまへ
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
