詩篇 38
1 記念のためにつくれるダビデのうた ヱホバよねがはくは忿恚をもて我をせめ はげしき怒をもて我をこらしめ給なかれ
En Salme af David. Lehazkir.
2 なんぢの矢われにあたり なんぢの手わがうへを壓へたり
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 なんぢの怒によりてわが肉には全きところなく わが罪によりてわが骨には健かなるところなし
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 わが不義は首をすぎてたかく重荷のごとく負がたけれぱなり
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 われ愚なるによりてわが傷あしき臭をはなちて腐れただれたり
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 われ折屈みていたくなげきうなたれたり われ終日かなしみありく
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 わが腰はことごとく焼るがごとく肉に全きところなければなり
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 我おとろへはて甚くきずつけられわが心のやずからざるによりて欷歔さけべり
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 ああ主よわがすべての願望はなんぢの前にあり わが嘆息はなんぢに隠るることなし
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 わが胸をどりわが力おとろへ わが限のひかりも亦われをはなれたり
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 わが女わが親めるものはわが痍をみて遥にたち わが隣もまた遠かりてたてり
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 わが生命をたづぬるものは羂をまうけ我をそこなはんとするものは惡言をいひ また終目たばかりを謀る
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 然はあれどわれは聾者のごとくきかず われは口をひらかぬ唖者のごとし
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 如此われはきかざる人のごとく口にことあげせぬ人のごときなり
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 ヱホバよ我なんぢを俟望めり 主わが神よなんぢかならず答へたまふべければなり
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 われ曩にいふ おそらくはかれらわが事によりて喜び わが足のすべらんとき我にむかひて誇りかにたかぶらんと
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 われ仆るるばかりになりぬ わが悲哀はたえずわが前にあり
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 そは我みづから不義をいひあらはし わが罪のためにかなしめばなり
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 わが仇はいきはたらきてたけく故なくして我をうらむるものおほし
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 惡をもて善にむくゆるものはわれ善事にしたがふが故にわが仇となれり
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 ヱホバよねがはくは我をはなれたたまふなかれ わが神よわれに遠かりたまふなかれ
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 主わがすくひよ速きたりて我をたすけたまへ
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
