詩篇 37
1 ダビデのうた 惡をなすものの故をもて心をなやめ 不義をおこなふ者にむかひて嫉をおこすなかれ
(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2 かれらはやがて草のごとくかりとられ青菜のごとく打萎るべければなり
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3 ヱホバによりたのみて善をおこなへ この國にとどまり眞實をもて糧とせよ
Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
4 ヱホバによりて歓喜をなせ ヱホバはなんぢが心のねがひを汝にあたへたまはん
da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
5 なんぢの途をヱホバにゆだねよ 彼によりたのまば之をなしとげ
Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
6 光のごとくなんぢの義をあきらかにし午日のごとくなんぢの訟をあきらかにしたまはん
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7 なんぢヱホバのまへに口をつぐみ忍びてこれを埃望め おのが途をあゆみて榮るものの故をもて あしき謀略をとぐる人の故をもて心をなやむるなかれ
Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8 怒をやめ忿恚をすてよ 心をなやむるなかれ これ惡をおこなふ方にうつらん
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9 そは惡をおこなふものは断滅され ヱホバを埃望むものは國をつぐべければなり
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
10 あしきものは久しからずしてうせん なんぢ細密にその處をおもひみるともあることなからん
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
11 されど謙だるものは國をつぎ また平安のゆたかなるを樂まん
Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12 惡きものは義きものにさからはんとて謀略をめぐらし之にむかひて切歯す
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13 主はあしきものを笑ひたまはん かれが日のきたるを見たまへばなり
men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14 あしきものは釧をぬき弓をはりて苦しむものと貧しきものとをたふし行びなほきものを殺さんとせり
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 されどその劍はおのが胸をさしその弓はをらるべし
men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 義人のもてるもののすくなきは多くの惡きものの豊かなるにまされり
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 そは惡きものの臂はをらるれどヱホバは義きものを扶持たまへばなり
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 ヱホバは完全もののもろもろの日をしりたまふ かれらの嗣業はかぎりなく久しからん
HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19 かれらは禍害にあふとき愧をおはず饑饉の日にもあくことを得ん
de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20 あしき者ははろびヱホバのあたは牧場のさかえの枯るがごとくうせ烟のごとく消ゆかん
Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21 あしき者はものかりて償はず 義きものは恵ありて施しあたふ
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22 神のことほぎたまふ人は國をつぎ 神ののろひたまふ人は断滅さるべし
de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23 人のあゆみはヱホバによりて定めらる そのゆく途をヱホバよろこびたまへり
Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
24 縦ひその人たふるることありとも全くうちふせらるることなし ヱホバかれが手をたすけ支へたまへぱなり
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
25 われむかし年わかくして今おいたれど 義者のすてられ或はその裔の糧こひありくを見しことなし
Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26 ただしきものは終日めぐみありて貸あたふ その裔はさいはひなり
han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27 惡をはなれて善をなせ 然ばなんぢの住居とこしへならん
Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
28 ヱホバは公平をこのみ その聖徒をすてたまはざればなり かれらは永遠にまもりたすけらるれど惡きもののすゑは断滅さるべし
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29 ただしきものは國をつぎ その中にすまひてとこしへに及ばん
de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30 ただしきものの口は智慧をかたり その舌は公平をのぶ
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
31 かれが神の法はそのこころにあり そのあゆみは一歩だにすべることあらじ
sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32 あしきものは義者をひそみうかがひて之をころさんとはかる
Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
33 ヱホバは義者をあしきものの手にのこしおきたまはず 審判のときに罰ひたまふことなし
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
34 ヱホバを俟望みてその途をまもれ さらば汝をあげて國をつがせたまはん なんぢ惡者のたちほろぼさるる時にこれをみん
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
35 我あしきものの猛くしてはびこれるを見るに生立たる地にさかえしげれる樹のごとし
Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
36 然れどもかれは逝ゆけり 視よたちまちに無なりぬ われ之をたづねしかど邁ことをえざりき
men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37 完人に目をそそぎ直人をみよ 和平なる人には後あれど
Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
38 罪ををかすものらは共にほろぼされ惡きものの後はかならず断るべければなり
men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
39 ただしきものの救はヱホバよりいづ ヱホバはかれらが辛苦のときの保砦なり
De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
40 ヱホバはかれらを助け かれらを解脱ちたまふ ヱホバはかれらを惡者よりときはなちて救ひたまふ かれらはヱホバをその避所とすればなり
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
